Våbenfabrik skal producere raketter i Danmark

Journalist

Kopiér link

Godmorgen.

Dagens nyhedsbrev begynder med en historie om, at der næste år åbner en raketfabrik i Jylland. Derefter skal vi forbi ghettoloven – i dag kan den få dødsstødet af EU-Domstolen. Vi skal også læse om dagens EU-topmøde, der kan blive altafgørende for Ukraine, og til slut om Trump, der i nat holdt en sjælden tale til nationen.

God læselyst!

Næste år tager dansk forsvarsindustri et markant skridt med våbenproduktion

Den sikkerhedspolitiske uro i Europa får nu også den private forsvarsindustri i Danmark til at betræde helt nyt territorium. Fra næste år vil den danske virksomhed SkyPro Propulsion A/S producere hårdtslående raketter til avancerede artillerisystemer på et tidligere militærområde i Vejle Kommune.

»Jeg er glad for, at vi nu har den nødvendige opbakning fra staten«, siger adm. direktør Michael Kjær Sørensen. De seneste par år har han arbejdet på projektet, og nu har staten givet produktionstilladelse. Planen er at kunne sætte gang i en produktion i andet halvår 2026.

Den nye fabrik skal opføres på et område nær den lille by Vandel vest for Vejle, hvor der ligger et tidligere Nato-depot fra den kolde krig og den nedlagte Flyvestation Vandel. På det tidligere militærområde skal fabrikken producere raketter med en diameter på op til 400 mm. I første omgang satses dog på 122 mm-raketter og mindre raketter til nedskydning af droner.

Omstridt lov risikerer at få dødsstødet, og det kan få store konsekvenser

Torsdag offentliggøres EU-Domstolens dom over Folketingets parallelsamfundslov. Majken Felle, der bor i Mjølnerparken, er en af ti beboere, som i maj 2020 stævnede den danske stat med en påstand om, at Folketingets parallelsamfundspakke fra 2018, dengang ofte kaldet ghettoloven, er i strid med EU’s direktiv om ligebehandling.

»Vi mener, at vi har en god sag, for det er åbenlyst, at vi er udsat for diskrimination«, siger hun. Det centrale i sagen er udviklingsplanerne for såkaldte omdannelsesområder, som tidligere blev kaldt »hårde ghettoområder«. De skal gennemføres, hvis området opfylder mindst to ud af fire socioøkonomiske kriterier samt det afgørende kriterie, at der i området bor mere end 50 procent »indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande«.

Denne klassificering mener beboerne i Mjølnerparken fører til en direkte og ulovlig forskelsbehandling på grundlag af etnicitet. Og meget tyder på, at beboerne får medhold, og på, at den danske parallelsamfundslovgivning dermed vil falde sammen torsdag. EU-Domstolens generaladvokat konkluderer nemlig i en anbefaling til dommen, at den danske lovgivning om almene boliger udgør »direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet«.

Sagen:En busfuld vrede beboere fra Mjølnerparken og Gellerup indtog EU-Domstolen i Luxembourg
Læs også: Sagen om Mjølnerparken er nu nået frem til EU-Domstolen

Europa står »med ryggen op mod muren« før EU-topmøde

Mens stats- og regeringslederne torsdag samles i Bruxelles, er den ukrainske hær ved at løbe tør for midler. Ved udgangen af første kvartal af 2026 er der ikke flere penge at føre krig for. Så hvis EU vil støtte ukrainerne og undgå en russisk sejr på slagmarken, skal der gøres noget nu. Derfor er der stort set kun ét emne på dagsordenen under årets sidste topmøde i Bruxelles: at skaffe penge til Ukraine – mange penge.

Reelt findes der to modeller for, hvordan det er muligt. Det mest simple: et fælles lån, men det kræver enstemmighed, og det er udelukket, særligt på grund af det russisk-venlige styre i Ungarn. Den anden model går på at inddrage de russiske midler, der siden Ruslands invasion har været fastfrosset i EU. Disse i alt 1.570 milliarder danske kroner kunne overføres til Ukraine som et lån. Beløbet er så stort, at det vil kunne holde den ukrainske hær kørende i mindst to år.

Problemet er, at langt de fleste af disse penge befinder sig i en bank i Bruxelles. Belgien har tordnet imod forslaget, fordi man mener, at det efterlader Belgien et sårbart sted, udsat for russiske hævnaktioner. Derfor er der de seneste dage op til topmødet blevet forhandlet i mange, lange timer om, hvordan også Belgien kan ende med at sige ja til løsningen. Europa står »med ryggen op mod muren«, og det kan blive en meget lang dag – og måske også nat – i Bruxelles.

Trump fremhæver egne præstationer i sjælden tale til nationen

I en sjælden tale til nationen fremhæver USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid sine præstationer på posten, som han overtog i januar. Den republikanske præsident roser sin administrations arbejde inden for flere områder, blandt andet ved USA’s grænser, ligesom han påstår, at priserne på bestemte varer er blevet sænket. Samtidig bebrejder han sin demokratiske forgænger, Joe Biden, for stigende forbrugerpriser.

Taler til nationen er en sjældent forekommende begivenhed i USA. De finder typisk sted, når USA er i krise eller ved større begivenheder. Selv om Trump bebrejder Biden for prisstigningerne, indrømmer han, at de fortsat er for høje. »Jeg sænker de høje priser, og jeg gør det meget hurtigt«, hævder han.

I talen annoncerer Trump også, at 1,45 millioner amerikanske soldater vil modtage et tilskud på 11.300 kroner i den kommende uge. »Til ære for vores nations grundlæggelse i 1776 sender vi hver soldat 1776 dollar. Og de er allerede på vej«, siger Trump. Præsidenten giver toldsatser æren for at tilføre penge til den amerikanske økonomi. Han kommer dog ikke ind på, præcis hvordan initiativet bliver finansieret.

Det bedste fra Politiken

Ejeren fulgte efter de to gæster, der havde noget mistænkeligt under frakken, da de forlod hans restaurant

Flere restauranter oplever dagligt tyverier fra gæster, der tager alt fra bestik og glas til dyre håndsæber og endda kunstværker med hjem. Tyverierne, som ofte sker i julefrokostperioden, har ført til betydelige økonomiske tab for restauranterne, og ejere som Bjarke Just Nielsen og Philip Skovgaard deler deres oplevelser i denne artikel med alt fra stjålne vinflasker til plakater og tyrehoveder.

Michala Petri mødte kærligheden igen i en sen alder: »Så kom Poul pludselig gående forbi«

I en ny serie undersøger vi, hvad der styrer os i parforhold, og her får du stjernemusikeren Michala Petris kærlighedshistorie. For halvandet år siden bakkede hun bogstaveligt talt ind i kærligheden. Det viste sig at være en tidligere dansk statsminister. Michala Petri mødte Poul Nyrup Rasmussen ved et tilfældigt møde på Sankt Knuds Vej, og efter flere samtaler og e-mails om blandt andet kvantefysik, blev de klar over deres gensidige følelser. Michala Petri, der er 67 år, og Poul Nyrup Rasmussen, der er 82 år, føler sig heldige over at have fundet hinanden i en moden alder, hvor de kan nyde et kærlighedsforhold uden mange ydre krav og med tid og erfaring til at værdsætte hinanden.

Læs mere om Michala Petris kærlighedshistorie, og hvordan det er at møde kærligheden i sen alder her.

De fejrede hanukkah på Bondi Beach, da to mænd begyndte at skyde

Den kendte og populære australske strand Bondi Beach blev søndag forvandlet til et gerningssted.

15 mennesker blev skudt og dræbt af to gerningsmænd, mens de fejrede den jødiske højtid hanukkah.

Efter fundet af et hjemmelavet ISIS-flag i gerningsmændenes bil, er angrebet blevet forbundet til Islamisk Stat, og en 24-årig er blevet sigtet for terror.

I det her afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi i dag ved om angrebet på Bondi Beach.

Det sker

Frelsens Hær uddeler julehjælp. Uddelingen finder sted klokken 09.00, 10.30, 13.00, 14.30 og 16.00 hos Frelsens Hærs Hovedkvarter på Frederiksberg.
EU-Domstolen kommer i dag med sin afgørelse i sagen, hvor almenboligloven er anklaget for at forskelsbehandle ’ikkevestlige’ personer. I den anledning holder beboerne i Mjølnerparken sammen med Systemic Justice pressemøde om dommen. Det sker klokken 11.00.
I dag udtager landstræner Nikolaj Jacobsen håndboldherrernes EM-trup. Truppen præsenteres klokken 12.30 i Herning, hvor EM også finder sted.

Dagens tegning

’Må ikke indeholde penge’

Du har ingen ulæste gemte artikler