Godmorgen.
Dagens nyhedsbrev begynder med en historie om den potentielle effekt af regeringens kontroversielle udlændingestramning. Vi skal også til USA, hvor en højreorienteret forskergruppe, med en dansker som bagmand, har snydt sig til data fra tusindvis af børn. Så har vi en historie om, at De Radikale advarer om ny skoleaftale.
God læselyst!
Regeringens kontroversielle stramning kunne have sendt flere kriminelle udlændinge ud af landet
Hvis regeringens nye udlændingestramning havde været gældende allerede fra år 2000, kunne det potentielt have medført udvisning af mange hundrede flere herboende kriminelle udlændinge. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny analyse fra Rockwool Fonden.
»Jeg synes selvfølgelig, det er positivt, at den her analyse viser, at vores reform har et potentiale til, at vi kan få nogle flere kriminelle udlændinge sendt ud af Danmark«, lyder reaktionen fra udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).
Ifølge regeringens kommende stramning skal kriminelle udlændinge fremover udvises, hvis de har fået et års ubetinget fængsel eller mere. Uanset deres relationer til Danmark, som ellers i dag freder mange. Rockwool Fonden har derfor undersøgt, hvor mange gange det er sket i perioden fra 2000 til 2021, at en herboende udlænding er blevet dømt et års ubetinget fængsel eller mere, men er sluppet for udvisning.
Ud fra resultaterne ville i gennemsnit knap 100 personer årligt potentielt kunne være blevet udvist fra 2000-2021. I alt er det 2.188 personer. Professoren bag analysen understreger dog, at beregningen skal tages med flere forbehold, blandt andet, at regeringens plan hviler på en tro på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ændre sin retspraksis, hvilket eksperter sår tvivl om.
- Analyse:Lever Mette Frederiksen i en parallelverden adskilt fra sine egne jurister?
- Læs også: Minister vil lade danske dommere gå forrest og udfordre den hidtidige praksis
Dansker fra højreorienteret forskergruppe planlagde »lusket« indhentning af børns sundhedsdata
En gruppe forskere og bloggere med bånd til det yderste højre har snydt sig til adgang til flere tusinde børns dna-data i USA og misbrugt dataen til at fremme deres teorier om racehygiejne. En af bagmændene bag den lyssky dataindsamling er dansker. Det drejer sig om Emil Kirkegaard – et tidligere medlem af Piratpartiet, der ifølge tyske medier har bånd til personer i det højreradikale miljø omkring Alternative für Deutschland.
Danskeren har angiveligt også haft forbindelser til den amerikanske techmilliardær Peter Thiel, der er tæt på præsident Trump. Desuden er han involveret i flere magasiner, som primært udgiver artikler, der forsøger at bevise, at hvide mennesker rent biologisk er andre overlegne. Det er også det, som de amerikanske børns sundhedsdata er blevet brugt til.
Forskerne har ifølge The New York Times udgivet mindst 16 artikler baseret på de data, som de uretmæssigt har skaffet sig adgang til. Artiklerne forsøger bl.a. at vise, at europæere er klogere end andre befolkningsgrupper på grund af deres genetik. Undersøgelserne, som Emil Kirkegaard og andre har offentliggjort, er blevet brugt som grundlag for racistiske opslag på sociale medier og på højreekstreme internetfora.
Lederen for den reelle forskningsgruppe, der oprindeligt havde indsamlet de amerikanske børns sundhedsoplysninger, siger til The New York Times, at misbrugen af sundhedsdata er »ond«, og at de artikler, som Emil Kirkegaard og hans ligesindede har udgivet, er »fejlagtige«.
- Læs også:Racehygiejne var dømt ude. Nu vil højreekstremister og en gruppe forskere gøre ideologien mainstream
Vi kan få råd til meget mere personale i den danske folkeskole ved at flytte færre børn ud i dyre specialtilbud, siger inklusionsforsker Janne Hedegaard Hansen.
Ny aftale kan gentage skolereformens fejl
Det ser godt ud på skrift, men bliver svært at lykkes med ude i virkeligheden. Sådan lyder det fra Radikale Venstre om en politisk aftale, der landede for nylig. Aftalen skal gøre, at flere børn trives og kan blive i en almenklasse. Det skal blandt andet opnås ved at ændre måden, de eksisterende ressourcer bruges på. PPR-konsulenterne skal flytte tid fra skrivebordsarbejde om vurderinger af børnene til tidlig, forebyggende indsats i klasserne.
Selv om Radikale Venstre er med i aftalen, er partiets børne- og undervisningsordfører Lotte Rod bekymret. For der følger ingen nye midler med aftalen. Hun kalder det en gentagelse af de fejl, der blev lavet med skolereformen i 2014, som blev kritiseret for at være underfinansieret. Aftalen er et forsøg på at vende en dramatisk udvikling i folkeskolen: Over en fjerdedel af folkeskolens midler, cirka 14 milliarder kroner, går til 7,1 procent af eleverne – dem i specialtilbud.
Janne Hedegaard Hansen, der er inklusionsforsker deler ikke de radikales bekymring fuldt ud. Hun kalder aftalen »lovende«, fordi den forsøger at flytte ressourcer og faglig ekspertise ud til skolerne. På sigt vil det betyde, vurderer hun, at flere børn ville kunne blive i en almindelig folkeskoleklasse frem for at komme i dyre specialtilbud. Det vil nemlig frigive penge til almenområdet, blandt andet til flere voksne.
- Nyhed: Specialundervisning sluger folkeskolens økonomi – forsker og Tesfaye kigger mod USA
- Læs også: København bruger 1,3 milliarder årligt på 2.500 elever
Der kommer fortsat færre dårlige betalere – især på Sjælland
Antallet af danskere, som er registreret i det såkaldte RKI-register, fortsætter med at falde. Det viser en opgørelse fra data- og analysevirksomheden Experian, som driver RKI-registeret, skriver Ritzau.
Her fremgår det, at der i januar 2026 er 164.847 personer i registeret, hvilket svarer til knap 3,4 procent af den voksne befolkning i Danmark.Dermed er antallet af dårlige betalere faldet med 3500 i løbet af et år. Det er samtidig det laveste antal, der nogensinde har stået i RKI.
Der er dog forskel på antallet af dårlige betalere forskellige steder i landet.
Den største andel finder man i Region Sjælland, mens den laveste andel findes i Region Hovedstaden. Til gengæld falder andelen af dårlige betalere i Region Sjælland hurtigere end i de øvrige regioner.
På tre år er andelen af den voksne befolkning i Region Sjælland, som er registreret i RKI, faldet fra 4,37 procent til 3,9 procent.
Det bedste fra Politiken
Unge grønlændere strømmer til helt særlig uddannelse
På billedet på Facebook står han ikke uden stolthed i camouflagefarvet uniform og ansigtsmaling. 22-årige Mads Holmegård Mortensen er en af de første, der har taget den nye arktiske basisuddannelse, som er oprettet under Arktisk Kommando i Grønland. »Det var godt at prøve noget helt nyt og godt at gøre noget for mit land«, siger han. Læs Politikens portræt af en ung grønlænder, der har meldt sig til at forsvare sit land.
Hvis dette museforsøg kan overføres til mennesker, har man fundet en kur mod Alzheimers sygdom
Lige siden den tyske læge Alois Alzheimer for 120 år siden lagde navn til den hyppigste demenssygdom, er der ikke kommet effektive behandlinger, som for alvor kan gøre noget ved den frygtelige sygdom, hvor nervecellerne i hjernen lige så stille går til grunde, og hukommelsen forsvinder. En hjernesygdom, som cirka 55.000 danskere lever med. Nu er der kommet nyt håb om, at man måske vil kunne bremse eller ligefrem kurere sygdommen. Forsøg på mus viser en mulig vej til en kur mod Alzheimers.
Du lytter til Politiken: Trump holder ikke sine løfter – straffer vælgerne ham?
Hele verden har set billederne af den amerikanske sygeplejerske Alex Pretti, der ligger på et fortov i Minneapolis og bliver skudt 10 gange i ryggen af maskerede ICE-agenter.
Løftet om et opgør med illegal indvandring var afgørende, da Trump vandt valget, men mange amerikanere – også hans støtter – synes, at han og ICE er gået for langt. Og et år inde i Trumps præsidentperiode er en række af hans vindersager blevet til nederlag.
Dagens gæst Anders Tornsø Jørgensen har fulgt den seneste udvikling i amerikansk politik tæt. Han forklarer, hvordan Trump-vælgerne føler sig svigtet, og hvad det kan betyde, når der senere i år igen er valg i USA.
Det sker
- Der kommer to årsregnskaber fra amerikanske virksomheder, der på hver sin måde kan blive inddraget i amerikanernes handelskrig mod Europa. De kommer fra Meta – der står bag Facebook, Instagram og Whatsapp – og fra Tesla.
- Retten i Hillerød indleder en sag om et mandedrab, hvor en kvinde stak en 75-årig mand ihjel i Frederiksværk.
- Folketinget holder høring om den antibiotika-resistens, der får lov at brede sig.
- I Rusland indledes en straffesag mod den tyske billedhugger Jacques Tilly, der har krænket Vladimir Putin ved at lave en satirisk statue af ham til et karnevalsoptog i Düsseldorf.
- En domstol i Haag ventes at afsige dom i en sag, anlagt af beboerne i en caribisk øgruppe mod staten, der beskyldes for ikke at gøre nok for at beskytte dem mod klimaforandringerne.
Dagens tegning: ICE Age