Godmorgen
Weekenden står for døren for de fleste, og skal du køre med tog ud i det stadig lunefulde forårsvejr, kan du glæde dig over, at DSB efter tre dages massivt togkaos endelig lover normal togdrift.
Det kan du læse mere om i dette overblik, hvor vi også ser nærmere på den våbenhvile, som er trådt i kraft i Libanon og en opfording fra Venstres tidligere chefstrateg Claus Hjort Frederiksen, som gerne ser, at partiert tager en ny tur i regering.
Men vi begynder et helt andet sted; nemlig ved kampen mod den russiske skyggeflåde, hvor Danmark står i et stort dilemma.
God læselyst.
Eksperter: Frygten for russisk hævn lammer Danmarks kamp mod Putins skyggeflåde
Mens Sverige, Storbritannien og Frankrig er begyndt at borde og inspicere russiske skyggeflådeskibe, holder Danmark igen. Forskere og udenlandske iagttagere peger på en central forklaring, som myndighederne ikke siger højt: Frygten for, at Rusland vil slå igen mod dansk skibsfart og Mærsk.
»I mine øjne er det Sverige og Finland, der fører an. Jeg vil gerne se mere handling fra Danmark, der er mere forsigtige, men også fra et land som Tyskland. For den russiske olieeksport er stadig massiv«, siger svenske Jonas Sjöstedt, tidligere partileder i Vänsterpartiet og i dag medlem af Europaparlamentet, som længe har forfulgt skyggeflåde-problematikken.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Jessica Larsen, der forsker i maritim sikkerhed, mener, at Danmark står i et dilemma.
»Som global søfartsnation skal vi tænke på vores egne skibe. Hvis vi begynder at stoppe skibe i Østersøen, så kan det også være, at kineserne og russerne begynder at stoppe Mærsk-skibe andre steder i verden«, siger hun.
En opgørelse fra Søfartsstyrelsen har tidligere vist, at der alene sidste år blev foretaget 292 skyggeflådesejladser i dansk farvand.
I et skriftligt svar skriver Erhvervsministeriet, at »danske myndigheder nøje overvåger skibe, der passerer i de danske stræder«.
- Podcast: Sådan sejler Putins olie gennem Danmark
- Nyhed: Myndighederne registrerede 292 skyggeflåde-sejladser sidste år
Claus Hjort Frederiksen har gennem årtier været en central aktør i Venstre. Nu anbefaler han partiet at søge et nyt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.
Claus Hjort vil have Venstre med i regering
Der er langt mere perspektiv i at gå med i en midtregering end at parkere Venstre i oppositionen med armene over kors sammen med de fem andre blå partier. Det mener Venstres tidligere chefstrateg og finansminister Claus Hjort Frederiksen.
»Jeg kan ikke se, hvordan man kan konsolidere partiet ved at gå i opposition og ligge i evig konkurrence med konservative, med Liberal Alliance, med Danmarksdemokraterne. Det vil jo ikke give noget. Det eneste, man kan, er jo at blive enige om den mindste fællesnævner i blå blok. Det mener jeg ikke, er Venstres melodi«, siger Claus Hjort Frederiksen.
Han har meddelt sin holdning til Venstres ledelse. Flere andre prominente Venstre-folk som Søren Pind og Tommy Ahlers har på det seneste også rådet partiformand Troels Lund Poulsen (V) til at tage en ny tur i regering med Socialdemokratiet.
Venstre havde godt nok sin egen statsministerkandidat i Troels Lund Poulsen, men partiet fik et dårligt valg, hvor drømmen om et borgerligt flertal også forduftede. Troels Lund Poulsen har dog ikke på noget tidspunkt villet udelukke at gå med i endnu en regering med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
Politisk ordfører Sophie Løhde siger, at ledelsen naturligvis lytter til gode råd.
»Men det vigtigste må nu engang være, hvad politikken er. Og for Venstre er en ansvarlig økonomisk politik forudsætningen for enhver regering«.
Regeringsforhandlingerne fortsætter i dag på Marienborg med kongelig undersøger Mette Frederiksen i spidsen.
- Liveblog: Seneste nyt om folketingsvalget og regeringsforhandlingerne
- Reportage: Pludselig skulle det handle om noget helt andet på Marienborg
- Politiken mener: Herre jemini for en omgang kollektiv ansvarsfralæggelse
Der jubles på gaderne i Libanon, efter at våbenhvilen er trådt i kraft.
Våbenhvile mellem Israel og Libanon er officielt trådt i kraft
En ti dage lang våbenhvile mellem Israel og Libanon er trådt i kraft, efter at Israel de seneste uger har gennemført stribevis af angreb i Libanon, hvor den pro-iranske Hizbollah-milits holder til.
I hvert fald på papiret. Den libanesiske hær siger i en erklæring, at Israel allerede har overtrådt våbenhvilen ved at angribe flere landsbyer i det sydlige Libanon.
Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, har annonceret, at Israel vil blive i det sydlige Libanon under våbenhvilen.
»Vi vil blive i en 10 kilometers sikkerhedszone, som vil tillade os at forhindre infiltration ind i samfund og affyringer af anti-kampvognsmissiler«, siger Netanyahu i en video-udtalelse, ifølge CNN.
Flere end 1,2 millioner mennesker menes at være fordrevet fra deres hjem i Libanon, og ifølge det libanesiske sundhedsministerium er flere end 1.200 libanesere dræbt, siden krigen begyndte. Israelske myndigheder siger, at 13 israelske soldater og to soldater er dræbt af Hizbollah gennem de seneste seks uger.
Netanyahu siger, at våbenhvilen med Libanon giver mulighed for en »historisk fredsaftale«, men betinger det af en afvæbning af Hizbollah.
Netop Hizbollah har advaret de mange fordrevne libanesere mod at vende hjem, da de frygter nye israelske angreb. Samtidig anser Hizbollah stadig israelske soldater i Libanon som legitime mål.
- Liveblog: Seneste nyt om krigen i Mellemøsten
- Eksperter svarer: Er der flybrændstof nok til sommerferien?
Frustrationen var stor under nedbruddet tirsdag.. Her passagerer på Københavns hovedbanegård.
DSB forventer normal togdrift i dag
Vi slutter morgenoverblikket med en god nyhed. Efter tre dages togkaos forventer DSB en normal togdrift i dag og i weekenden.
»Fredag kører togene igen i normalt omfang. Der kan dog være færre pladser i nogle tog, da vi stadig har togsæt til reparation efter de nedfaldne køreledninger i tirsdags«, lyder det fra DSB.
Tirsdag blev tusindvis af passagerer ramt af forsinkelser og aflysninger, efter at to køreledninger faldt ned. Det har påvirket togtrafikken de seneste dage i Østdanmark. DSB er samtidig blevet kritiseret for manglende information til de berørte passagerer.
Onsdag og torsdag kørte DSB med lavere drift end normalt, fordi 34 tog og 4 godstog var blevet beskadiget i forbindelse med de nedrevne køreledninger. Onsdag kørte omkring halvdelen af togdriften som normalt, mens otte ud af ti tog kørte normalt i går.
DSB har tidligere vurderet, at over 10.000 passagerer blev berørt af nedbruddet. Tusindvis af mennesker har siden søgt kompensation for de aflyste eller forsinkede tog.
- Jernbaneekspert: Kæden af uheld er »helt ekstrem«
- Togkaos: Lammet togdrift førte til evakuering af passagerer
Det bedste fra Politiken
Professor: Vi taler ikke nok om en af de vigtigste faktorer for unges mistrivsel
»Hvornår tager venstrefløjen ansvaret for børn og unges mistrivsel?«, spurgte tidligere undervisningsminister for Liberal Alliance Merete Riisager i Politikens kronik tidligere i år, og beskriver, hvordan identitetspolitikkens fokus på minoriteter, krænkelser og systemisk undertrykkelse »deler samfundet op i identitetsgrupper, der både kan være i konflikt med hinanden og kappes om at være mest udsat«. Alt sammen på bekostning af fællesskabet, skriver kronikøren.
Statsminister Mette Frederiksen talte også i sin nytårstale om børn og unges angst, skolevægring, mistrivsel, om fejlslagen inklusion i folkeskolen, om skærmtid, tech-giganter og sociale medier.
I Rockwool Fonden peger vi hverken mod højre, midten eller venstre. Vi forsøger med fakta at gøre os alle sammen klogere på årsagerne til det markante fald i danske børn og unges trivsel.
Læs hele debatindlægget af Signe Hald Andersen her.
Oliepriserne er steget kraftigt efter krigen med Iran og lukningen af Hormuzstrædet, som har sendt prisen over 100 dollar per tønde. Luftfotoet viser en olietanker ved Arals brændstofdepot på Ruhr Oel-raffinaderiet i Gelsenkirchen i Tyskland, 7. april 2026.
Senioranalytiker: De tjener styrtende på din inflationsregning – og ingen stopper dem
Krigen i Mellemøsten har allerede sat sig direkte i hverdagsøkonomien for almindelige mennesker verden over.
Det er blevet dyrere at tanke bilen og varme huset op, og for de husstande, der i forvejen har haft svært ved at få budgettet til at hænge sammen, er der udsigt til endnu et år med stigende priser.
Men de hårde tider er ikke dårlige for alle. Tværtimod har verdens olie- og gasselskaber allerede haft massive profitter på de stigende oliepriser, der er kommet siden lukningen af Hormuzstrædet.
En analyse udført for Greenpeace viser, at olieselskaberne i EU’s 27 medlemslande i de første tre uger efter krigens udbrud tjente 81 millioner euro ekstra om dagen – sammenlignet med, hvad de ville have tjent i normale tider. Også finanssektoren har gyldne tider. De store virksomheder på Wall Street, som JP Morgan og Goldman Sachs, står til den højeste kvartalsindtjening i mere end et årti som resultat af de turbulente finansmarkeder.
Læs hele debatindlægget af Senioranalytiker hos Oxfam Danmark Rune Møller Stahl her.
’Du lytter til Politiken’: Viktor Axelsen gik langt for at blive verdens bedste
Der var engang for ikke alt for længe siden, hvor den danske badmintonspiller Viktor Axelsen lignede en, som ingen kunne slå på de grønne baner.
En uovervindelig sportsmand, der efterlod sine modstandere i laser. En atlet, der allerede som helt ung brugte alle midler – også i den alternative verden – for at blive endnu bedre.
Nu har Viktor Axelsen spillet sin sidste professionelle kamp og stopper karrieren.
Og i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ spørger vi, Politikens sportsredaktør Christian Heide Jørgensen, hvordan det lykkedes Danmark at skabe en suveræn spiller midt i et hav af konkurrenter fra hele verden – og om Viktor Axelsen har et ansvar for dansk badmintons nuværende krise.
Det sker:
- I dag begynder festivalen Forskningens Døgn, som løber frem til 26. april. Forskningens Døgn er en videnskabsfestival, som finder sted hvert år. Festivalen har typisk cirka 700 events og foredrag og mere end 50.000 besøgende.
- Den franske præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, skal fredag holde en videokonference i Paris for lande, som er villige til at hjælpe med at genåbne Hormuzstrædet. Det fremgår endnu ikke, hvilke andre lande der kommer til at deltage i mødet.
- Retten på Frederiksberg ventes at afsige dom i en civil sag, hvor forfatter Sara Omar vil forhindre, at en dokumentar om hende bliver vist. Optagelserne er lavet i kølvandet på udgivelsen af hendes roman ’Dødevaskeren’ fra 2017.
Dagens tegning: Reserve-jesus med korset