Godmorgen på årets fineste dag, 4. maj, hvor man kan sende en tanke til dem, der kæmpede mod nazisterne under Anden Verdenskrig, og glæde sig over årtiers frihed.
Nyhedsoverblikket ser denne morgen nærmere på nedsmeltningen hos Borgernes Parti og den hastigt dalende opbakning i USA til Irankrigen.
Vi kommer også forbi mørklægningen af en vigtig rettighed til sårbare børn og unge og nye tal for sygefraværet i det offentlige.
God læselyst og god 4. maj.
Elisabet Svane: »Det er en totalnedsmeltning«
Hun har ellers oplevet lidt af hvert i politik, men politisk analytiker på Politiken Elisabet Svane har aldrig oplevet en nedsmeltning, som den vi har været vidner til hos Borgernes Parti, og som søndag blev total, da Nadja Natalie Isaksen annoncerede sin udtræden af partiet.
»Det er en totalnedsmeltning, men også et vidnesbyrd om, at det ikke er så let bare at starte et parti. Det kan godt være, man kan få de nødvendige underskrifter, men at opbygge et parti med en samlet politik, konsistens og en organisation er noget, der tager tid«, siger Elisabet Svane.
Med Isaksens farvel er kun partiformand Lars Boje Mathiesen tilbage i Folketinget, efter at partiet klarede spærregrænsen ved folketingsvalget 24. marts og kom ind med fire mandater. De tre øvrige har af forskellige årsager, men alle på ganske tumultarisk vis forladt partiet og er blevet løsgængere.
»Vi har set partier smuldre, blandt andet det gamle Fremskridtspartiet, men ud af det kom Dansk Folkeparti, som endte med at blive meget stabilt. Det samme gælder Liberal Alliance, der var nede og skrabe bunden i meningsmålingerne, men de lavede et comeback, fordi der var noget at bygge på. Her er der bare Lars Boje«, lyder det fra Elisabet Svane.
- Nyhed: Nadja Natalie Isaksen forlader Borgernes Parti
- Genetik: Borgernes Parti nedtoner højrefløjsdebattørs betydning
Et flertal af amerikanerne mener, at brugen af militær magt mod Iran var en fejltagelse. Det viser en ny måling, der udkommer samtidig med, at præsident Donald Trumps opbakning fra befolkningen er stødt faldende. Blot 38 procent af amerikanerne bakker op om ham.
Irankrigen er lynhurtigt blevet lige så upopulær som Vietnamkrigen
Krigen mod Iran er nu lige så upopulær blandt amerikanerne, som Irakkrigen var på det mest blodige tidspunkt i 2006, og Vietnamkrigen var det i begyndelsen af 1970’erne. Det viser en måling fra analyseinstituttet Ipsos, lavet for The Washington Post og ABC News.
Ifølge undersøgelsen vurderer 61 procent af amerikanerne, at brugen af militærmagt mod Iran var en fejl. Mindre end hver femte deltager i undersøgelsen angiver, at den amerikanske indsats har været en succes. Omkring 40 procent betegner indsatsen som mislykket.
Historieprofessor Steven Conn fra Miami University i Ohio, der har udgivet flere bøger om USA’s politiske historie, siger, at modstanden mod Irankrigen skal tages meget alvorligt, fordi den er vokset langt hurtigere end under tidligere amerikanske krige.
Der gik over fem år efter optrapningen af Vietnamkrigen, før amerikanerne i stort tal vendte sig imod den, mens det i Irakkrigen tog omkring tre år.
»Trump-administrationen kan ikke engang forklare klart, hvorfor de fører denne krig«, siger Steven Conn.
Han peger på, at Irankrigen allerede har haft store økonomiske konsekvenser for de amerikanske vælgere i modsætning til Vietnam- og Irakkrigene, hvor effekten først kom senere, og at det kan være med til at forklare det store fald i opbakningen til krigen.
- Liveblog: USA vil hjælpe strandede skibe ud af Hormuz
- 60 dages krig: Trumps krig bliver ulovlig. Timingen kunne ikke være værre for præsidenten
Sårbare børns nye retskrav ligger hen i mørke
Tusindvis af børn og unge med alvorlige psykiske vanskeligheder skal undersøges og behandles hurtigere og bedre end i dag, så de kan genoptage deres hverdag med skole, venner og fritidsliv.
Det er målet med en ny patientrettighed, som et enigt Folketing stemte igennem lige før jul, og som trådte i kraft 1. januar 2026. Loven indfører nye tidsfrister og giver patienter under 18 år ret til at komme på privathospital, når ventetiden i det offentlige på psykiatrisk udredning og behandling er for lang, men politikerne må vente til slutningen af næste år med at få svar på, om den lov, de har vedtaget, bliver overholdt.
Børn og unges nye rettighed kommer altså til at gælde i to år, før offentligheden får indblik i, om den virker. Desuden har embedsværkets arbejde hen imod en overvågning af loven stået stille, siden der blev udskrevet valg for over to måneder siden.
Det sker, selv om den politiske aftale og det lovforberedende arbejde understregede, at den nye rettighed »skal følges tæt«.
Fungerende sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder det »utilfredsstillende«, at det skal tage så lang tid at få monitoreringen af loven klar.
»Det mener jeg ikke er i orden. Den er hele forudsætningen for, at vi som politikere kan holde øje med, om vi bevæger os fremad eller står stille, og for at vi kan se, hvor der er behov for en særlig indsats«.
Færre sygedage i det offentlige kan frigive tusindvis af ansatte
Vi slutter overblikket med en historie fra vores gode venner på Berlingske, som har set nærmere på en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) over sygefraværet i den offentlige sektor.
Analysen viser, at man kunne frigive 11.700 fuldtidsansatte, hvis sygefraværet i det offentlige blev bragt ned på samme niveau som i den private sektor.
Ifølge DA har offentligt ansatte i gennemsnit 13,3 sygedage om året, mens ansatte i den private sektor gennemsnitligt har 7,9 sygedage om året.
»Hvis man kunne få reduceret sygefraværet i den offentlige sektor, kunne der være flere medarbejdere til omsorg og kernevelfærd uden at ansætte ekstra medarbejdere«, lyder det.
Ifølge analysen er potentialet for at nedbringe sygefraværet størst i kommunerne. Her lyder det, at der kan frigives 8.800 fuldtidsansatte, mens potentialet er mindre i regionerne og i staten, hvor der kan frigives henholdsvis 2.500 og 350 medarbejdere.
Ifølge Berlingske er det sosu-assistenterne, der er mest syge. Det har vi her på Politiken tidligere set nærmere på og blandt andet beskrevet, hvordan sosu’er i flere kommuner nu er sygemeldt så længe, at de er væk fra jobbet mere end en hel arbejdsmåned om året.
- Eksplosion i sygefravær: De steder, hvor kurven er knækket, vækker nysgerrighed
- Nyhed: Sosu-mangel kan blive værre om 10 år end hidtil antaget
Det bedste fra Politiken
De amerikanske vælgeres store problem (og det er ikke kun Trump)
Amerikanske vælgere har et problem. De kan til midtvejsvalget vælge mellem to partier, som begge lover bedre økonomi og lavere priser, men har leveret det modsatte i årevis. Så hvem skal de tro på?
Det er William A. Galston, der i klummer i den konservative avis The Wall Street Journal, og som forsker i den upartiske tænketank Brookings Institute, stiller diagnosen på amerikansk politiks værste sygdom: manglende tillid til de politiske kandidater.
»Begge partier har truffet beslutninger, der har skubbet priserne op og dermed gjort problemet værre. Jeg var for eksempel imod, at Biden-regeringen i 2021 lagde endnu en stor økonomisk hjælpepakke oven i de allerede massive støttepakker fra 2020. Det svarede til at hælde benzin på et bål og skabe endnu mere inflation«, siger han og oplister, hvordan også den nuværende præsident, Donald Trump, har ført en politik, hvor resultatet er det stik modsatte af de lavere priser, han lovede vælgerne i valgkampen i 2024.
Fra Shangri-la til skraldespand
Irgrønne rismarker ligger som terrasser op ad bjergsiden. Fra et tempel flyder lyden af en stille nynnen, blandet med duften af stearinlys ud i den mørke aftenhimmel. Alt ånder fred og ro.
Måske er det noget i den stil, du ser for dig, når du tænker på Bali? Men den indonesiske ø har ændret sig en del de senere år. Især siden coronapandemien er det gået stærkt.
Ifølge Balis officielle statistikker er antallet af udenlandske turister siden 2014 steget fra 3,8 millioner årligt til 6,3 millioner i 2025. Og 2026 ser ud til at styre mod mere end 7 millioner besøgende. Den voldsomme udvikling har efterladt øen, der er lidt mindre end Sjælland, med store problemer i forhold til at håndtere de mange turister og de aftryk, de sætter.
Det har fået Sugi Lanus, der bor i Balis hovedstad Denpasar og er vidne til udfordringerne, til at komme med et opråb.
»Jeg skriver dette med et tungt hjerte, men med en nødvendig ærlighed: Bali befinder sig i øjeblikket midt i en alvorlig miljøkrise«, skrev han på Instagram.
Læs om paradiset, der forsvandt
Du lytter til Politiken
Camilla og Lasse vil gerne have et barn. Det er bare rigtig svært. Faktisk er det så svært, at Camilla oplever at miste fosteret ni gange i træk.
Den oplevelse er parret ikke alene med. Omkring 20.000 danskere oplever hvert år ufrivillige graviditetstab. Når de ufrivillige aborter sker i graviditetens tidlige uger, er beskeden fra sundhedsvæsenet typisk den samme:
Det sker hele tiden. Fostret var ikke levedygtigt. I må bare forsøge igen. De får at vide, at intet kunne have forhindret tabet. Men sådan behøver det måske ikke at være.
Ny dansk forskning viser nu, at både sundhedsvæsen og kommende forældre faktisk kan gøre noget for at undgå ufrivillige graviditetstab. Det og meget mere fortæller Politikens journalist Signe Thomsen om i dagens afsnit.
Det sker i dag
- 4. maj markeres som hvert år i aften i Mindelunden i Ryvangen. I dag tændes lys på gravene forud for mindehøjtideligheden. Aftenens taler er Søren Pind. Christian Sestoft, formand for Kammeraternes Hjælpefond, vil byde velkommen klokken 19.30 og åbne ceremonien. Traditionen tro vil Frihedsbudskabet blive afspillet klokken 19.36.
- Første nationale beredskabsuge løber af stablen i uge 19, 4.-10. maj. Ugen har fokus på det danske totalberedskab og tager udgangspunkt i norske og svenske erfaringer. Der vil blandt andet være forsøg med strømafbrydelser og beredskabsplaner. Beredskabsugen er bevidst lagt i ugen, hvor der onsdag er sirenevarsling (første onsdag i maj).
- Velgørenhedsarrangementet The Met Gala finder sted i dag. The Met Gala er en årlig begivenhed, der holdes på Metropolitan Museum of Art i New York til fordel for museets kostumeinstitut. Gæstelisten er hemmelig indtil selve aftenen. I år er temaet ’Costume art’.
Dagens tegning: Fred, håb og frihed
Lyset i vinduet på Danmarks befrielsesdag, som symboliserer håb om fred og frihed og ‘aldrig mere’, er desværre mere aktuelt nu, end det længe har været.