Godmorgen.
Her til morgen er vi alle aarhusianere. For de havde en fest i går – og muligvis velfortjente tømmermænd i dag.
Men ud over AGF’s guldsejr handler nyhederne også om økonomers bekymring for, hvordan befolkningen vil reagere på et »sindssygt« pensionssystem, om amerikanernes seneste udfald mod Iran og om en forestående mangel på strøm, der kræver handling her og nu.
AGF vandt guld. Det gik ikke stille af i Aarhus
Lytter man efter, kan man utvivlsomt stadig høre ekkoet fra de aarhusianske jubelbrøl, der søndag aften gjaldede i byens gader. Sagen er den, at byens fodboldhold har vundet det danske fodboldmesterskab. Efter 40 års guldtørke kom sejren klokken 19.55 søndag aften, hvorefter byen eksploderede i et sejrsgilde af glæde og jubel.
Kampen endte med et 2-0 over modstanderne fra Brøndby - en kamp, der desværre for Aarhus-spillerne blev spillet i Brøndby. Der har utvivlsomt været lang vej hjem til den by, der fejrede sejren, og den trup, der hev den i land. Cheftræner Jakob Poulsen var godt klar over, at holdet midt i sejrsrusen gik glip af noget – eller meget: »Jeg er glad, hvis Aarhus stadig står, når vi kommer. Det er så kæmpe stort for AGF og for byen Aarhus. Jeg har været i klubben i sammenlagt tre år, så jeg kender lidt til det, men der er folk, der har været i klubben i 10, 15 og 20 år uden at vinde noget, så jeg tror ikke helt, man kan forstå, hvor stort det er«, forklarede han.
Billederne fra det, der udviklede sig til en gigantisk byfest, illustrerer hans bekymring for Aarhus’ ve og vel. Gaderne var proppede. Det var én stor fest for bysbørnene. Her til morgen er der sikkert helt stille – ud over ekkoet fra folkehavet, der kommer til at blive husket i mange år fremover.
- Fremtid: »Nu skal vi spille Champions League-kvalifikation. Uden at det er en joke«
- Sådan foregik det: Læs Politikens liveblog om AGF’s sejrsaften
- Sportsredaktør: AGF har formået det, mange Brøndby-fans sikkert misunder
Økonomer ser en risiko for et oprør over pensions-uretfærdighederne
»På et eller andet tidspunkt vil folk jo indse, at det er for sindssygt«. Ordene kommer fra Jesper Rangvid, CBS-professoren, der ellers er kendt for sin stilfærdige måde at kommunikere om finanskrise og rentefald. Men han mener det virkelig: Det er uretfærdigt, at danskernes pensionsalder stiger med et år, hver gang deres forventede levealder vokser med et år.
Og Rangvid er ikke alene. Sammen med to andre sværvægtere inden for den danske pensions- og finansverden, Henrik Ramlau-Hansen og Per Bremer Rasmussen, advarer han nu om, at danskerne vil gøre oprør, hvis ikke politikerne ændrer pensionssystemet. Problemet er, at andelen af livet, som fremtidige generationer vil være på pension, skrumper og skrumper. Når man hele tiden flytter pensionsalderen op, vokser antallet af år på arbejdsmarkedet, uden at det samme sker med antallet af år på pension.
Det vil skabe en større og større forskel mellem nuværende og kommende generationer af pensionister. De årgange, som går på pension i øjeblikket, vil i snit være på pension i 32-33 procent af deres voksenliv. Er man født omkring årtusindskiftet, får man mere beskedne 26-27 procent af voksenlivet på pension. Og for de børn, der fødes i år, vil årene på pension kun udgøre omkring 24 procent af deres voksenliv. »Vi sender regningen ind i børneværelset. Det holder ikke«, siger Henrik Ramlau-Hansen, der har været topchef i Danica Pension og i dag er lektor ved CBS.
- Resten af landet hægtes af: Mange boligejere i København har så meget friværdi, at de kan gå over 10 år før på pension
- Udvikling: Flere går på pension for egne midler – og mønstret er klart
Trump er – igen – vred på iranerne
Amerikanerne er ikke tilfredse med Irans fredsudspil. Donald Trump er ikke glad. Det, de foreslår, er efter hans mening »fuldstændigt uacceptabelt«. Iranske statsmedier beskriver iranernes betingelser. De omfatter blandt andet sikkerhed for skibsfarten gennem Hormuzstrædet, garantier for ingen yderligere angreb på Iran, en afslutning af krigen på »alle fronter, især Libanon«, og ophævelse af sanktioner mod landet. Dertil skal USA betale erstatning for krigsskaderne, som er påført landet, skriver iranske statsmedier.
Det modtages ikke positivt i Washington. Iran har, mener han, »spillet hasard med USA og resten af verden i 47 år«. Trump skriver også, at iranerne i 47 år har »ladet os vente, dræbt vores folk med deres vejsidebomber, ødelagt protester og for nylig udslettet 42.000 uskyldige, ubevæbnede demonstranter og grinet ad vores land, der atter er stort. De vil ikke grine længere«.
Iran har samtidig slået fast, at landet vil reagere ved at angribe amerikanske mål i Mellemøsten, hvis iranske tankskibe atter udsættes for amerikansk beskydning, sådan som det skete i sidste uge.
- Analyse: Iran vil stoppe krigen på 30 dage, men ikke slutte fred
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om krigen i Mellemøsten
Amerikanske selskabers datacentre sluger store dele af den danske strøm
Der bygges datacentre her, der og alle vegne. Og dét i en hastighed, så de om ni år kommer til at kræve en femtedel af hele det danske elforbrug, skriver Jyllands-Posten. Det kan få følger for det øvrige erhvervsliv og for den grønne omstilling. Derfor kræver brancheorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, at der nu gøres noget. De vil have, at de mindre virksomheder og projekter, der indgår i den grønne omstilling, får forrang, når strømmen skal fordeles eller rationeres.
»Det danske elnet er allerede under massivt pres, hvor virksomheder oplever, at nye tilslutningsaftaler sættes på pause eller udskydes. Vi ser ind i, at det kommer til at ramme bredden i dansk erhvervsliv, hvis vi ikke får talt om, hvordan vi kan løse den her udfordring«, forklarer underdirektør Alexander Søndergaard.
Politikerne må handle, mener professor Brit Ross Winthereik fra DTU, der fremhæver, at det danske samfund i øjeblikket betaler regningen for udbygningen af elforsyningen, mens det er amerikanerne, der høster gevinsten: »Vi risikerer, at det er de forkerte, der får den vedvarende energi, vi har i Danmark. Datacentre ejet af virksomheder hjemmehørende i USA kan vokse på baggrund af vores billige grønne strøm – uden at betale noget tilbage til samfundet. Derfor er der brug for et mere værdibaseret syn på strømmen, hvor man politisk prioriterer, om en dansk virksomhed skal have adgang til nettet frem for et datacenter, der er ejet af amerikanere«.
- Elnettet mangler kapacitet: »Virksomhederne kan jo ikke gøre noget. Det er superfrustrerende«
- Strømmangel: »Nettet er presset. Helt almindelige virksomheder kan ikke få strøm«
Det bedste fra Politiken
Hundelufter fandt seks guldringe fra vikingetiden i Himmerland: »Man tror ikke sine egne øjne«
En lokal hundelufter gjorde et opsigtsvækkende fund i sidste måned i Rold, Himmerland – to armringe af guld på en markvej. Dem indleverede hundelufteren til Nordjyske Museer, og da arkæologer tog ud for at undersøge stedet nærmere, fandt de yderligere fire armringe. Og det viser sig, at ’Roldskatten’, som fundet er døbt, er det tredjestørste guldfund fra vikingetiden i Danmark. Det er kun overgået af Tissøringen fra Vestsjælland i 1977 og Fæstedskatten nær Vejen fra 2016. Læs om det opsigtsvækkende fund, der begejstrer arkæologerne.
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
Det kom bag på Sofie Gråbøl, da hun for knap tyve år siden vandrede ud i verden i en færøsk sweater og pludselig blev international stjerne i rollen som den sammenbidte efterforsker Sarah Lund i ’Forbrydelsen’. Besættelsen af sweateren hang hende faktisk ud af halsen. Og hvorfor skulle hun altid interviewes om kvinderollen? Og så var der hele snakken om Nordic Noir. Hvad betød det overhovedet? Den kendte skuespiller er atter med i en krimiserie og ser derfor tilbage på den verdenssucces, ’Forbrydelsen’ blev.
Ja eller nej til sex: Hvordan er det gået med samtykkeloven?
Det udløste stor debat, da samtykkeloven blev lanceret i september 2020. For hvordan skulle man nogensinde kunne bevise, hvad der var blevet sagt og gjort i et rum, hvor kun to mennesker var til stede? Tanken var, at den skulle sikre, at flere voldtægter blev anmeldt, og at flere voldtægtsmænd blev dømt. Men her fem år efter, at samtykkeloven trådte i kraft, var der indtil for nylig ikke rigtigt nogen, som vidste, om den havde virket efter hensigten.
Tre journalister fra Politiken satte sig for at finde ud af netop det, og i samarbejde med tre forskere fra Aalborg Universitet har de gennemgået 300 domme. Dermed kan Politiken for første gang fortælle, hvad samtykkeloven har forandret.
Journalist Frauke Giebner er gæst i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’, og hun vil fortælle mere om, hvorvidt samtykkeloven har virket, som den var tænkt. Om hvem det er, der bliver dømt for voldtægt nu? Og om det har ændret spillereglerne for folk, der gerne vil have sex med hinanden.
Det sker
- Kontroludvalget i det norske Stortinget har indkaldt flere nuværende og tidligere ministre til afhøring i forbindelse med undersøgelsen af relationer til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein. Blandt dem er den nuværende udenrigsminister, Espen Barth Eide.
- Klokken 13.00 offentliggøres en kulegravning af politiets såkaldte »vask« af sager, hvor sager ikke efterforskes, men i stedet straks henlægges.
Dagens tegning
Ingen grund til panik