Godmorgen.
Mens varmen vælter ind, og DMI varsler decideret »farligt vejr« i weekenden, sender vi morgennyhedsbrevet ud med fire historier, som du kan læse i skyggen.
Lars Løkke Rasmussen (M) åbner denne morgen for muligheden for, at vi igen skal til folkeafstemning om retsforbeholdet, mens Senatet i USA stemmer for at afslutte krigen i Iran - en krig, som amerikanerne er stærkt utilfredse med.
Du kan også dykke ned i historien om, at migrantarbejdere i Italien bliver udnyttet af et kriminelt netværk, eller høre, hvorfor to danske elselskabers forklaring på manglende udbetalinger til kunder nu bliver afvist.
Regeringen åbner for afstemning om retsforbeholdet
I 2015 forsøgte Lars Løkke Rasmussen som statsminister at ændre retsforbeholdet, men danskerne stemte nej. Nu dukker ideen igen op i en formulering i regeringsgrundlaget. Her står, at det skal undersøges, »om Europol-aftalen er tilstrækkelig«. Europol-aftalen blev indgået med EU for at give dansk politi bedre muligheder for at få adgang til Europols databaser.
I et interview til Politiken uddyber Løkke formuleringen. Den betyder, »at regeringen her ikke udelukker, at der kunne være en situation, hvor man oven på sådan et arbejde måtte sige: ’Det her, det er vi nødt til at gøre noget ved’. Og det ’noget’ kunne teoretisk være en folkeafstemning«. Udenrigsministeren understreger, at der ikke er truffet en beslutning om en forbeholdsafstemning, og at man ikke skal »spørge danskerne hver anden dag«.
»Hvis man på forhånd havde besluttet sig for, at vi ikke skal have nogen folkeafstemning, så havde man jo ikke skrevet den sætning«, siger Løkke til Politiken. Et interview, der for dem, der hører i billeder, fandt sted på frokostrestauranten Cafe Espersen i Dragør Havn med udsigt til Øresundsbroen. Her kom samtalen også forbi, at en løsning på Grønlandskrisen vil være klar i år efter Løkkes vurdering, at regeringen stadig vil have blik for situationen i Ukraine, og at det er vigtigt for Løkke at få et modtagecenter placeret uden for EU. Om det er det allerallervigtigste, svarede han dog ikke på.
- Internationalt: Løkke udpeger kongerigets repræsentanter i forhandlinger med USA
- Grønland: Professor: »Det er et udtryk for den generelle oprustning i området«
Stor amerikansk utilfredshed med krigen i Iran
Da Donald Trump for nylig satte sin underskrift på en rammeaftale med Iran i smukke omgivelser på Versailles-slottet i Frankrig, var dommen fra to danske eksperter klar. Iran fik meget, og USA fik lidt med den nye aftale. Ifølge Isabel Bramsen fik Donald Trump dog en aftale, han kunne prøve at sælge til verden for at lyde handlekraftig.
Men her en uge efter, at underskriften er sat, når Trumps popularitet et historisk lavpunkt, skriver Ritzau. I en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters svarer 50 procent af amerikanerne, at krigen ikke var omkostningerne værd, og 24 procent mener, at USA befinder sig i en svagere position nu end før krigen. Lige under 34 procent bakker ikke op om præsidenten, og det er første gang, opbakningen når under 34 procent.
Tirsdag stemte et flertal i Senatet for at afslutte krigen i Iran. Chuck Schumer, Demokraternes mindretalsleder i Senatet, havde tvunget afstemningen igennem for at få republikanerne til offentligt at tage stilling, efter at flere af Trumps allierede havde udtrykt bekymring over både krigen og præsidentens aftale om at afslutte den. Det er dog en mere symbolsk afstemning, da USA allerede indgik en rammeaftale om fred med Iran i sidste uge.
- Trump: Trump har sin egen teori om, hvorfor renovering af Lincoln-mindesmærket er gået så galt
- Aftale med Iran: »Det havde jeg ikke set komme«: Eksperter fælder dom over aftalen mellem USA og Iran
Mordbrand åbenbarer slavevilkår for migrantarbejdere i Italien
På en tankstation i den syditalienske by Amendolara kastede to mænd benzin ind i en parkeret minibus, satte ild til den og blokerede dørene for at sikre sig, at de fem, der sad inde i bilen, ikke kunne undslippe. Den overlagte mordbrand krævede fire ofre, men fordi det lykkedes den ene af de indespærrede at sparke bagruden ud og undslippe, kunne han ikke blot udpege gerningsmændene, men også åbne omverdenens øjne for moderne slaveri.
Politiken kan nu fortælle om, at gerningsmændene begge er mistænkt for at være en del af et kriminelt netværk af migranter, der har etableret sig i primært den syditalienske region Calabrien for at udnytte den løbende strøm af nye migranter, der kommer til Italien med håb om at finde arbejde. I hvert fald har den overlevende fra bilbranden udpeget en navngiven »bevæbnet bagmand«, som politiet i øjeblikket efterforsker.
I de seneste måneder har der været 14 tilfælde af ildspåsættelse af biler med pakistanere som passagerer. Derfor har ministerpræsident Giorgia Meloni også reageret skarpt på mordbranden i Amendolara. »Italien giver ikke op over for vold og barbari. Det er vigtigt at få kastet fuldt lys over denne grusomme forbrydelse og sørge for, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar«, skrev hun blandt andet på det sociale medie X umiddelbart efter.
- Migranter: Spanien går mod strømmen: 500.000 udokumenterede migranter får legal status
- Meloni: »Det kunne være øjeblikket, hvor hendes nedtur begynder«
Elselskaber udbetaler ikke kundernes penge. Nu punkteres deres forklaring
De udskældte elselskaber Velkommen og Nettopower har længe undskyldt de manglende udbetalinger til kunder. Forklaringen har gang på gang lydt, at man var i færd med at udskifte it-systemet. Kunder begyndte at møde fysisk op på selskabernes kontor på Amager for at opkræve deres penge.
Nu bliver forklaringen fra elselskaberne afvist. Hos it-leverandøren Cubs, der står bag det nye system, afviser man, at noget i deres platform skulle forhindre eller forsinke tilbagebetalinger af kunders tilgodehavender. Hos minimum et andet elselskab, der har været igennem samme skift til Cubs, har der ikke været problemer, oplyser Christian Reinholdt, der driver forbrugerguiden stromligning.dk, som sammenligner elpriser på tværs af de godt 60 selskaber, der er på det danske marked. Også hos Forbrugerrådet Tænk stiller seniorrådgiver Christian Sand sig uforstående over for den forklaring, der kommer fra Lars Hein.
En kunde fortalte Politiken, at hun havde brugt i alt 17 timer i telefonkø; men først da hun kørte fem timer fra Lemvig for at banke på elselskabets dør, fik hun sine 72.000 kroner. Når folk fortæller, at det giver mening at møde fysisk op for at få deres egne penge udbetalt, vidner det ifølge Christian Sand fra Tænk om, at det faktisk er muligt at udbetale tilgodehavender trods »de påståede problemer« med overgangen. Lars Hein, der ikke ønsker at stille op til interview, fastholder, at problemerne skyldes overgangen til et nyt system.
- Selvtægt: Livvagt og vicevært tropper op hos elselskab med 92 fuldmagter under armen
- Elselskaber: »Vi ser sager, hvor en el-forbruger, som normalt bruger 300 kroner, pludselig opkræves 6.000 kroner«
Det bedste fra Politiken
Når styring fortrænger tillid, betaler demokratiet prisen
»I Danmark var coronastyringen tydeligt top‑down... Når vi ser nærmere på Finland, Norge og Sverige, bliver forskellene tydelige. I Danmark var holdningen, at tillid skabes gennem stærk central styring, detaljeret regulering og sanktioner. Tillid er et ensporet begreb. I de andre nordiske lande opfattede man tillid som et gensidigt begreb. Selvfølgelig skulle borgerne have tillid til myndighederne. Men myndighederne skulle også have tillid til borgerne«. To forskere har set på, hvordan Danmark håndterede coronakrisen.
Et simpelt trick kan sikre, at planlægningen ikke kvæler feriefriheden
»Jeg værdsætter mine ferier, og jeg vil gerne udnytte dem bedst muligt, men jeg forsøger at bekæmpe perfektionisme og vil opfordre alle til at gøre det samme. For magien på en ferie opstår først, når man giver slip. Når det uforudsete sker. Når man oplever det, man er rejst væk fra hverdagen for: noget andet. Jeg har et trick, hvis man har svært ved det. Det kræver bare noget offentlig transport og et par timer. Man finder en station eller et stoppested og aftaler et tal. Så springer man på den første bus eller det første metrotog, der kommer, og står af efter det aftalte antal stationer. Stå af og se, hvad der sker«. Sarah Skarum har et lifehack, der sikrer, at ferien bliver forunderlig og ikke planlægges til døde.
Står det iranske regime stærkere end nogensinde før?
Iranerne gik på gaden som aldrig før. De gjorde oprør mod det præstestyre, der i årtier har undertrykt dem. Derfor virkede det også, som om timingen ikke kunne være bedre. Israel og USA vurderede, at regimet så svækket ud, så tidspunktet ville være oplagt til at indlede et angreb. Men det gik ikke, som de to lande havde håbet, og det krævede mere, end blot at få ram på regimets øverste leder. Oprøret ebbede ud, men regimet overlevede endnu en gang. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller seniorkorrespondent Anders Jerichow om, hvorfor afslutningen på krigen langt fra ligner afslutningen på det iranske styre - og om det overhovedet er muligt at forestille sig, at regimet falder i Iran.
Det sker
- Kunstmuseet i Aalborg åbner en soloudstilling med den grønlandske fotograf Inuuteq Storch.
- Tall Ships Race anløber havnen i Aarhus.
- Er man til metalmusik, går årets Copenhell-festival i gang i København.
- Klimarådet offentliggør en rapport om, hvordan luftfarten påvirker klimaet.
- Københavns Byret behandler en sag mod bl.a. Greta Thunberg, der er tiltalt for at have tiltvunget sig adgang til Københavns Universitet.
- Østre Landsret afgør klokken 10.00, om myndighedernes krav til TDC om udskiftning af kinesiskfremstillet teleudstyr var ekspropriation.
- Retten i Kolding afgør klokken 15.00, hvorvidt der skete en menneskeretskrænkelse, da myndighederne afslog fertilitetsbehandling til et par, der blev vurderet til at være uegnede som forældre på grund af diagnoser.
- EU-Kommissionen fremlægger et forslag, der skal styrke Europol og det strafferetlige samarbejde Eurojust.
Dagens tegning
I skyggen, masser af vand og solcreme
Med temperaturer i midt-30’erne i den kommende weekend skal man tage sine forholdsregler.