Godmorgen.
Denne morgen handler nyhederne om mangel på faglærte, en kvik buschauffør, frygten for kinesiske vindmøller og langtursbusser frem for DSB-tog.
Mangel på faglærte kan bremse Danmark i årene, der kommer
Der er store planer for, hvad der skal gøres i Danmark: Grøn omstilling. Forbedring af infrastrukturen. Styrket forsvar. Det kræver, at der er mandskab til opgaverne. Men spørgsmålet er, om det er tilfældet. Der er udsigt til betydelig mangel på faglærte i de kommende år, skriver Jyllands-Posten. Sidste år kom antallet af faglærte ned under 1 million for første gang i en årrække. Det er et problem, der optager Anne Fløe, Dansk Industris chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser: »Vi er reelt bekymrede, og jeg tror slet ikke, at danskerne har forstået, hvad det kan komme til at betyde. I 2040 vil der være flere akademikere end faglærte på arbejdsmarkedet«.
En rundspørge blandt DI’s medlemsvirksomheder viser, at manglen på arbejdskraft, herunder faglærte, anses for at være et af de vigtigste problemer at få løst. DI vurderer, at det især kan gå ud over elektrificeringen og arbejdet med at sikre den grønne omstilling. Og det er langtfra sikkert, at problemet kan løses ved at åbne døren for mere udenlandsk arbejdskraft: »Landene omkring os skal også lave grøn omstilling og efterspørger også faglært arbejdskraft«, fremhæver cheføkonom Martin Ingerslev fra brancheorganisationen Green Power Danmark.
Der er udsigt til 40 procent færre industriteknikere og 6.900 færre smede om ti år, skriver avisen. Konsekvensen bliver, at opgaver, politikerne vil prioritere, udføres langsommere og ikke mindst, at virksomhederne kan ende med at sende arbejde ud af landet.
- Læs også: Fagbevægelsens frontfigur advarer mod import af »skodvilkår«
- Se listen: Her er de fag og uddannelser med højest og lavest arbejdsløshed
Det var en buschauffør, der hindrede angreb på fly i Leipzig
Der kommer flere og mere foruroligende oplysninger om det tilsyneladende mislykkede droneangreb mod lufthavnen i Leipzig i Tyskland. Ifølge Berlingske var det en tilfældigt forbipasserende buschauffør, der hindrede, at det gik galt: Han kom kørende gennem området med fragtfly, da han så en drone ’parkeret’ i luften ganske tæt på to ukrainske fragtfly. Han reagerede prompte, steg ud af sin bus og greb dronen, som han holdt fast mod jorden, hvorefter han slog alarm.
Det ville han måske ikke have gjort, havde han anet, hvad dronen medbragte. Den var armeret med 800 gram sprængstof og en detonator, der lykkeligvis viste sig ikke at fungere.
Efterfølgende har det vist sig, at det ene af de fly, den efter alt at dømme var rettet mod, var læsset med ammunition, der skulle sendes til det ukrainske forsvar. Det har vist sig, at der muligvis var en anden drone i luften ved Leipzig. Et fly ramte en genstand i 400 meters højde nogle kilometer fra lufthavnen, men objektet er ikke fundet, så det er endnu ikke endeligt fastslået, hvad der skete.
- Læs også: Tysk statsanklager ser beviser for ønske om eksplosion i dronesag
- Reaktion: Tysk minister betegner fund af drone med sprængstof i lufthavn som »hybridt angrebsscenarie«
Får Kina lov at fremstille møllerne til store danske havvindparker?
Tirsdag afslørede regeringen, at det svenske energiselskab Vattenfall får lov at bygge to store havvindmølleparker i Vesterhavet og Kattegat. Der er imidlertid en hage ved aftalen, mener kritikere, som frygter, at Vattenfall kan ende med at vælge kinesiske vindmøller til projektet. En af dem er Jens Pedersen fra danske Welcon, som fremstiller tårnene til vindmøller: »Det undrer mig, at de ikke afviser det af politiske grunde. De vil selvfølgelig gerne ud og presse priserne, men det må de gøre hos de europæiske leverandører,« siger han til Jyllands-Posten.
Bekymringen går blandt andet på sikkerhedsrisikoen og på den omstændighed, at et køb i Kina er med til at underminere vindmølleindustrien i Europa, hvor især Danmark står stærkt.
»Det ville være fuldstændig hul i hovedet, hvis ikke man køber europæiske produkter til de to nye danske havvindparker. Så lukker man jo simpelthen den europæiske industri«, siger Welcon-direktøren. Samme toner anslår erhvervspolitisk chef i Dansk Metal Emil Drevsfeldt Nielsen: »Det ville være absurd, hvis der skulle opføres kinesiske havvindmøller i dansk farvand med danske skattekroner i ryggen«. Vattenfall undrer sig over kritikken med henvisning til, at der slet ikke er valgt leverandører endnu.
- Strøm til 1,8 mio. hjem: To nye havmølleparker bliver Danmarks største
- »Beløbene er helt bimse«: Så meget risikerer skatteyderne at skulle betale for hver eneste kilowatt-time fra ny energiø
Langtursbusser vælges af flere og flere
Man kan vælge DSB’s tog og ende i en bus. Eller man kan vælge en bus og komme frem til tiden. Det er tilsyneladende rationalet hos en stor del af de rejsende, som i stigende grad vælger langtursbusserne, når de skal fra den ene ende af landet til den anden.
Det mærkes ifølge DR hos Molslinjens Kombardo Expressen: »Vi har lige overstået den bedste juli nogensinde i Kombardo Expressens historie«, oplyser kommunikationschef Jesper Maack. Hans virksomhed har hidtil i år – til og med juli – haft 43 procent flere passagerer sammenlignet med de første syv måneder af 2025.
Det andet store langtursselskab, Flixbus, har også en stor fremgang i passagertallene. Da der i uge 29 var sporarbejde, sås det med det samme i antallet af solgte billetter, forklarer presseansvarlig Arijan Muratovic: »Når vi ser en stigning på over 30 procent fra den ene uge til den anden, så kan vi godt antage, at det primært er på grund af DSB’s problemer«. DSB er ikke bekymret for at miste sin førerstilling. Informationschef Tony Bispeskov begrunder det med, at busselskaberne kun har fat i 3-4 procent af de rejsende, der krydser Storebælt.
- Læserbrev: Sommerens togkaos står i skærende kontrast til det Danmark, vi gerne vil vise verden
- Debat: Giv DSB’s topledelse bopælspligt i alle hjørner af Danmark, og stil krav om, at de benytter toget til og fra arbejde
Det bedste fra Politiken
Karoline, Sophie og Julies match med den samme fyr endte med en retssag
Datingapps er blevet en fast del af danskernes kærlighedsliv. De giver brugerne nye muligheder og sætter nye rammer for romantiske og seksuelle møder. Men de digitale mødesteder bliver også udnyttet af mennesker, der systematisk opsøger og udsætter andre for seksuelle overgreb. Politiken har mødt nogle af de kvinder, det er gået ud over. Tre kvinder blev ofre for samme gerningsmand, der benyttede de populære apps som sin egen jagtmark.
Kitte og Jørgens bil blev slynget ud i autoværnet og landede på taget. De var ramt af en vanvidsbilist
En sommeraften i 2021 brager føreren af en Toyota op bag i pensionistparret Kitte og Jørgen Mørks bil på motorvejen i Nordjylland med 181 km i timen. Da deres ene søn senere på natten bliver ringet op, ligger forældrene på operationsbordet på hvert sit hospital. Politiken har fulgt sagen i et forsøg på at forstå, hvad der går forud, og hvad der sker bagefter, når mennesker bliver ofre for vanvidskørsel.
Dyre biler og hurtige drenge: Kaos hersker i den danske el-branche
Det kan lyde som noget fra en film: Frække sælgere med tvivlsomme metoder. Retssager, hvor fortvivlede kunder rejser sig og tager ordet, fordi de har mistet alt håb om at se deres penge igen. Og bagmænd med dyre vaner, natklubber i Gothersgade og forbindelser i Dubai.
Men faktisk handler det om noget så almindeligt, som den strøm, der kommer ud af stikkontakten. Energiselskabet Velkommen skal fredag i retten, hvor der skal tages stilling til, om selskabet skal gå konkurs med en gæld på næsten en halv milliard og en hale af utilfredse kunder.
Før retssagen har Politikens Sebastian Stryhn Kjeldtoft været i ’Du lytter til Politiken’-studiet for at forklare os sagen om Velkommen. Vi spørger ham, hvordan kampen om de danske elkunder har kunnet udvikle sig til det vilde vesten.
Det sker
- Randers tager hul på sin årlige festuge.
- De amerikanske tal for jobskabelse, kongetallet kaldet, offentliggøres 14.30 dansk tid.
- Retten i Næstved ventes at afslutte en straffesag mod en mand, der er tiltalt for at have udgivet sig for at være bankbud og begået hjemmerøverier mod ældre ofre.
Dagens tegning
Barnebarnet
Det gode ved kampen for klimaet er, at det for en gangs skyld ikke er et valg mellem hjerne og hjerte.