Godmorgen
Der er god grund til at lægge skærmen til side og kigge op mod himlen i aften, når månen vil glide ind og skygge for den nedadgående sol og dække op til 85 procent af solskiven ved en delvis solformørkelse, som vi ikke kommer i nærheden af de næste 22 år.
Hvordan du bedst forbereder dig på solformørkelsen, kan du blive klogere på her. Og nu til morgenoverblikket, som indeholder følgende overskrifter:
- Notat: DF-ønske vil gøre Danmark til magnet for migranter
- Eksperter kritiserer sikkerheden på Smukfest
- Omstridt coronastudie om overdødelighed trækkes tilbage
- AGF’s CL-drøm er forbi efter kollaps
God læselyst
Notat: DF-ønske vil gøre Danmark til magnet for migranter
Danmark kan ende som magnet for migranter og asylansøgere, hvis Dansk Folkeparti får held med at trække Danmark ud af Schengen.
Det konstaterer Udlændinge- og Integrationsministeriet i et notat, som ministeriet har udarbejdet i samarbejde med Justitsministeriet inden en hastedebat i Folketinget om netop Schengen-samarbejdet efter den nylige migrantkrise i den spanske eksklave Ceuta.
Notatet fastslår, at et dansk farvel til Schengen-samarbejdet, som sikrer fri bevægelighed mellem EU-landene, vil kunne udgøre en »pull-faktor« for asylansøgere og migranter til Danmark.
Det vil blandt andet afskære Danmark fra at sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, de måtte ankomme til – eksempelvis Grækenland, Italien eller Spanien – og hæmme dansk politi i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) fælder på den baggrund en hård dom over DF’s ønske om at udtræde af Schengen-samarbejdet.
»Som verden er i dag, vil Dansk Folkepartis politik betyde, at vi vil være langt mere attraktive for menneskesmuglere, og at vi vil tiltrække flere asylansøgere. Og dem, vi så får, de vil være sværere at sende tilbage«, siger han.
- Reportage: Nogle af mændene spærrer øjnene op. Andre griner lidt genert
- Ekspert: Migranter vil i stigende grad blive brugt som våben
- Podcast: Tusinder af unge mænd trængte ind i eksklusiv badeby
Fra scenen måtte forsanger Niels Brandt fra The Minds of 99 bede publikum om at passe på hinanden under bandets koncert på Smukfest.
Eksperter kritiserer sikkerheden på Smukfest
Hele 38.000 festivalgæster var på plads, da landets største rockband, The Minds of 99, trykkede den af i bøgeskoven på Smukfest i weekenden. Og selv om anmelderne over en bred kam gav koncerten topkarakterer, havde en del festivalgæster slet ikke den oplevelse, som de havde drømt om.
Trykket fra de mange mennesker var simpelthen for stort. Flere personer besvinede, mens 10 personer blev presset op mod en bar, så personale i bogstaveligste forstand måtte hive dem hen over baren og i sikkerhed.
Det får nu flere eksperter til at stille spørgsmål ved sikkerheden på Smukfest.
»Det er vigtigt, at der altid er rigeligt med plads bagerst, så folk har et sted at søge hen, hvis der opstår pres. Og når der pludselig kommer publikum til fra en anden scene, er det afgørende, at du har designet pladsen rigtigt«, siger britiske Steve Allen til Politiken.
Han er direktør i firmaet Crowd Safety og rådgiver festivaler og koncertarrangører, og henviser blandt andet til nogle af de gode tiltag Roskilde Festival har taget efter tragedien i 2000, så man kan håndtere pres, når publikum bevæger sig rundt mellem scener.
»Du ved aldrig, hvad der kan ske på en festival, men du skal sørge for, at pladsen er designet, så der er klare veje for, hvor du guider folk hen«, siger han.
Professor Morten Thanning Vendelø fra Copenhagen Business School (CBS) efterlyser over for TV 2 også bedre sikkerhed på Smukfest.
»Der mangler barrierer inde i skoven, som kan sætte en begrænsning for, hvor folk kan opholde sig under de store koncerter ved Bøgescenen«, siger Morten Thanning Vendelø til TV 2.
Smukfest har meddelt, at der vil blive lavet en evaluering af hændelsesforløbet og handle på den, når den er klar.
Omstridt coronastudie om overdødelighed trækkes tilbage
Studiet blev mødt af omfattende kritik for at give næring til vaccineskeptikere, da det blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMJ Public Health i 2024. Nu bliver det ganske opsigtsvækkende trukket tilbage.
I studiet blev det antydet, at overdødeligheden i Vesten selv efter toppen af covid-19-krisen fortsat var unormalt høj.
Selv om der i studiet ikke blev lavet en direkte kobling til coronavaccinerne, blev det brugt i adskillige vaccinekritiske artikler og opslag på sociale medier, hvor det fejlagtigt blev hævdet, at studiet direkte kædede overdødeligheden sammen med coronavaccinerne.
Det er ellers blevet dokumenteret, at vaccinationerne har reddet millioner af menneskeliv siden 2020, og på den baggrund beskyldte flere forskere forfatterne bag studiet for at give næring til grundløse angreb på coronavaccinerne.
BMJ Group, som også udgiver det anerkendte britiske lægetidsskrift British Medical Journal, iværksatte på den baggrund en undersøgelse, som altså nu har ført til, at studiet trækkes tilbage.
Det sker »på grund af misinformation om dødsårsager og et begrænset omfang af originalt arbejde udført af forfatterne«, lyder det i en erklæring fra BMJ Group.
- Nyhed: Hvis du skulle være i tvivl: Uvaccinerede er dem, der dør af covid-infektion
AGF’s CL-drøm er forbi efter kollaps
Stribevis af personlige fejl, energiforladt og uden idé. De forsvarende danske mestre i fodbold fra AGF faldt helt sammen, da de i aftes tabte med 0-4 til Sabah i Aserbajdsjan i forsøget på at kvalificere sig til Champions Leagues gruppespil.
»Vi lignede ikke os selv og lavede alt for mange fejl og boldtab. Det blev for hektisk, og vi manglede ro, og det var ikke godt nok«, lyder konklusionen fra holdets anfører, Kristian Arnstad, der selv leverede en skidt kamp og blandt andet forærede Sabah bolden ved det første mål.
»Vi kan gøre det meget bedre og skal hjem og se kritisk på præstationen. Det er meget skuffende, at vi nu er ude af Champions League, men vi var ikke gode nok«, siger den norske midtbanekreatør.
AGF havde vundet det første opgør med 2-1 og kunne med uafgjort have spillet sig videre til den afgørende playoffrunde. Efter en relativt lige og målløs første halvleg så det egentlig fint ud. Lige indtil det ikke gjorde det mere.
»Vi havde egentlig muligheder for at score i første halvleg, men lykkedes ikke med det, og så var det, som om vi fik lavet for mange fejl i anden halvleg, og til tider var der næsten åbent hus«, siger AGF-træner Jakob Poulsen.
AGF skal nu efter al sandsynlighed møde den portugisiske storklub Benfica i to kampe om at kvalificere sig til Europa Leagues gruppespil. Ryger aarhusianerne ud her, står den stadig på europæisk fodbold, i form af gruppespillet i Conference League, hvor også FCM, FCN og FCK stadig har gode chancer for at komme med.
Det bedste fra Politiken
Tivoli tager sig godt betalt for et besøg
»Vi var seks voksne og tre børn under fire år, hvilket løb op i omkring 2.500 kr. for indgang og turpas (to af de voksne sprang turpasset over). Selv den yngste på halvandet, der knap kan gå, fik et turpas bundet om håndleddet til 164 kroner. Jeg forstår, at parken skal vedligeholdes og udvikles, og at det selvfølgelig koster. Men kan det virkelig passe, at en – i vores tilfælde – fem timer lang tur i legeland nærmest skal koste det samme som en billig afbudsrejse sydpå?« Politikens Sara Wilkins var i Tivoli. Det kom til at koste hende dyrt.
»Dens største styrke er også dens største akilleshæl«
»Folkeskolen har gennem årene fået pålagt lag på lag: trivsel, inklusion, værn mod skolevægring, digital dannelse, et utal af test, følelsesreguleringsprogrammer og meget mere. Hvert nyt lag er velment og fint i egen kontekst. Problemet er, at ingen længere passer på den bærende bund: undervisning og faglighed. Folkeskolen vokser i tykkelse og i retninger, men ikke nødvendigvis i dybden«. Skolelærer Naja Lundgreen er en af de 15 debattører, der i anledning af skolestarten uddeler karakterer til Folkeskolen. De bliver samlet set ikke høje.
’Du lytter til Politiken’: Begynder tusindvis af børn lige nu i en skole, som er forældet af ai?
De undersøgte eleverne med metaldetektorer på vej ind i eksamenslokalet. De overvågede deres skærme, og de byttede om på pige- og drengetoiletter, så ingen kunne gemme noget derude.
Forsøgene på at forhindre snyd ved årets studentereksaminer malede et klart billede.
Et billede af en generation, der er blevet så vant til at bruge kunstig intelligens i deres skolearbejde, at de ikke kan klare sig uden.
Generation ai, bliver de kaldt. Og ser man på en stikprøve af deres eksamenskarakterer, så er der meget, der tyder på, at de faktisk er blevet dårligere, end de generationer, der gik på gymnasiet, inden chatGPT gjorde ai til noget, som alle og enhver kan bruge.
Cecilie Lund Kristiansen, der er uddannelsesredaktør på Politiken, gæster dagens episode af ’Du lytter til Politiken’, for at svare på, hvad det er, vi mister, når vi spørger chatten i stedet for at tænke selv. Og om tusindvis af unge i disse uger starter i en skole, der faktisk er forældet? Om vi er nødt til at gentænke noget så grundlæggende, som måden, vi underviser på?
Det sker
- Så er det nu, der skal kigges op: I aften er den årlige meteorsværm Perseiderne tydeligst på stjernehimlen. Men samtidig er der en delvis solformørkelse over Danmark. Den kan ses omkring 20.00-tiden.
- Vi bliver i de højere luftlag: Kongen genindvier observatoriet i Rundetårn i København.
- I Nordsøen Oceanarium i Hirtshals gennemføres en dissektion af en brugde, der i sidste uge blev fundet død ved Ålbæk. Den begynder 09.00 og kan overværes af de besøgende.
- Folketinget er hasteindkaldt til debat om migrantstormløbet på den spanske eksklave Ceuta.
Dagens tegning: Korsridderne
Mette Frederiksen og Giorgia Meloni kalder til kamp for at forsvare det kristne Europa.