Godmorgen.
Nyhedsoverblikket handler i dag om kritik af regeringens menneskeretskurs, bekymring for landets folkeskoler, spiralsagen, der foreslås udskudt, og et tv-ægteskab, der aldrig kommer på skærmen.
Eksperter: Regeringen er på kollisionskurs med menneskerettighederne
Terrordømte og ustraffede personer skal ifølge regeringen kunne underlægges overvågning og kontrol, hvis det vurderes, at de udgør en risiko for det danske samfund, men det er tilsyneladende på direkte kollisionskurs med menneskerettighederne.
Sådan lyder advarslen fra flere juraeksperter, før forslaget fremlægges i den kommende folketingssamling.
Med lovforslaget vil PET ifølge eksperter få flere beføjelser til en række vidtgående indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder. Det kan være opholdsforbud, kontaktforbud, overvågning med fodlænke, kontrol med adgang til internettet, begrænsning i brug af mobiltelefoner, meldepligt og påbud om psykologisk eller psykiatrisk behandling. Alle sammen indgreb, som Institut for Menneskerettigheder (IMR) mener, kommer for tæt på at krænke basale menneskerettigheder.
I lovforslaget indrømmer regeringen, at foranstaltninger som eksempelvis fodlænkeovervågning og kontaktforbud kan udgøre indgreb i rettigheder, der er beskyttet af menneskerettighedskonventionen. Men regeringen konkluderer, at lovforslaget overholder konventionen.
- Kontrol:»Pludselig er det os alle, som kan blive ramt af forsalget og klassificeret som radikaliseret. Alle lamper lyser rødt«
- Trusselsbillede:Voldelig international onlinekultur er rykket tættere på Danmark
Lærerformand: Der er alt for stor forskel på folkeskolernes resultater
Det er afgørende for børnene, hvor de går i skole. Er de så heldige, at det foregår i den stenrige hovedstadsregion, får de langt højere afgangskarakterer end dem, der kommer fra kommuner med ringe økonomi og dermed få muligheder for at hjælpe udsatte børn og unge. Karakterforskellen kan være op til 2,2 karakterpoint. I nogle kommuner dumper godt en fjerdedel af eleverne i dansk og matematik. Nord for København omfatter det problem kun ganske få elever.Og det får formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, til at slå alarm i Jyllands-Posten.
»Det har altid kendetegnet vores land, at vi har tillid til hinanden og tro på, at dem, der træffer beslutningerne, vil os det godt. Men hvis man bor på Norddjurs, hvor skolen lukker, og man samtidig kan se, at dem i København nu tjener lige så meget på at eje en bolig, som man selv tjener på sit arbejde, så mister man tilliden til, at man er en del af det Danmark, man ellers er stolt af. Vi kan ikke acceptere, at der er steder i Danmark, hvor man ikke kan drive folkeskolen godt nok, fordi man har langt sværere vilkår end i Klampenborg og Gentofte«, forklarer han.
Løsningen må – foreslår han – blive, at der indføres fleksible minimumsnormeringer for landets skoler, så der er ekstra hjælp til børnene i de kommuner, hvor opgaverne er størst. Godt nok har regeringen sat penge af til skolerne frem mod 2030, men problemerne er der allerede nu. Derfor bør der handles med det samme: »Ellers risikerer vi at stå med en geografisk underklasse af børn og unge på landet, mens byerne stikker af«.
- Borgmester ser børn, der begynder i skole uden at kunne gå på toilettet og tage tøj på: »Det er nødvendigt at have en samtale om«
- Debattører uddeler karakterer til folkeskolen: »Dens største styrke er også dens største akilleshæl«
Politiker vil gerne have spiralerstatninger udskudt, til rapporter om sagen er offentliggjort. Minister siger nej
Fredag skal Folketinget gå i gang med at behandle et lovforslag, der skal sikre grønlandske kvinder erstatning for at have fået opsat spiraler uden at være blevet informeret om, hvad der blev gjort. Men samtidig ligger to rapporter om sagen fra en ekspertgruppe i Nuuk, der endnu ikke har offentliggjort dem. At der er kommet to, skyldes den omstændighed, at undersøgerne ikke var enige om, hvad der skulle stå i dokumenterne. Og det får Danmarksdemokraternes Mads Fuglede til at foreslå, at lovforslaget udskydes, indtil rapporterne er lagt frem, så loven kan vedtages på et informeret grundlag.
»En blind kan med sin stok se, at det her er noget, der bør være en del af hele bagtæppet til den beslutning og debat, der skal være. Hvorfor skal vi behandle lovforslaget om erstatning, inden vi har mulighed for at tage stilling til rapporterne? Det er ikke nødvendigvis, fordi det behøver at resultere i nogle ændringer, men det er mærkeligt, at oplysningerne ikke er fremme. Især når man har indtryk af, at forskerne er uenige om, hvordan man skal læse begivenhedsforløbet«, siger han til Berlingske. Tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen og professor i forfatnings- og forvaltningsret Frederik Waage er enige.
Sundhedsminister Ida Auken (S) har imidlertid afvist at afvente rapporterne: »Kvinderne har allerede ventet længe på denne godtgørelsesordning«. Den skal ikke – tilføjer hun – forsinkes yderligere.
- »Det er en pinlig undskyldning«: Eksminister raser over ny grønlandsk forsinkelse
- Erstatning: 171 grønlandske kvinder har søgt om godtgørelse i spiralsag
Nu anklager par fra ’Gift ved første blik’ DR for ’kæmpe svigt’
Det bliver uden Allan Beier og Katrine Asthing, når den nye sæson af ’Gift ved første blik’ vises. De skulle have været det femte par i dette års sæson, men blev klippet ud af programmet uden en forklaring på hvorfor.
TV 2 kunne afsløre, at det ifølge Kathrine Asthing drejede sig om, at DR for et par måneder siden havde modtaget en anonym mail om Allan Beier, hvor hun blev spurgt, om hun havde oplevet vold af nogen art i sin relation til Beier.
Efter mailen blev parret kaldt til et møde på DR, hvor de blev informeret om, at man havde klippet dem ud af programmet. Her spurgte de, hvad der havde fået DR til at tage den beslutning. Det ville DR dog ikke oplyse.
»De har ikke villet fortælle mig, hvad de har fået at vide. De har ikke givet mig muligheden for at komme til genmæle«, sagde Allan Beier til TV 2.
Ifølge DR stod produktionen i en ’ekstraordinær situation’, hvor beslutningen om at klippe et par ud skyldtes ”nye oplysninger”, udtalte Anne Garlichs, som er chef for ekstern tv i DR.
Ifølge Allan Beier har han igennem et år været udsat for chikane, hvor anonyme personer har henvendt sig til arbejdsgivere eller samarbejdspartnere med påstande mod ham.
- Fravalg:DR klipper par ud af kommende sæson af ’Gift ved første blik’
- Læs mere:’Gift ved første bliks’ søsterprogram bliver kaldt »en ulykke, der venter på at ske«
Det bedste fra Politiken
Oplevelserne på den kristne efterskole har sat dybe spor i to tidligere elever
»De siger ikke direkte, at du ikke må være homoseksuel. De siger, at Gud har skabt os som mand og kvinde, og det er det, som er det hellige og rigtige«.
Ordene kommer fra 26-årige Sara Viuf, der fortæller om sin opvækst i pinsekirkemiljøet, hvor hun var udsat for flere oplevelser, som hun i dag kalder forsøg på såkaldt omvendelsesterapi – en praksis, der forsøger at ændre en persons seksualitet eller kønsidentitet.
Sara Viuf har i sit voksne liv skiftet pinsebevægelsen ud med regnbuebanneret, fordi hun er biseksuel.
Når årets Copenhagen Pride kulminerer lørdag 15. august med op mod 200.000 mennesker i Københavns gader, sker det med håb fra organisationen om, at en lov mod omvendelsesterapi er på vej.
Sammen med Lgbt+ Danmark har Copenhagen Pride i flere år kæmpet for et forbud, hvilket den nye regering har lyttet til og i sit regeringsgrundlag sat sig for at indføre for børn under 18 år.
Men hvad begrebet omvendelsesterapi egentlig dækker over, er ikke altid lige til.
Læs hele historien her.
Mange kvinder får deres grænser overtrådt, når den digitale relation bliver fysisk
Det starter med et swipe.
Så et ’hej’. Et billede. Måske en vittig bemærkning, en fælles interesse eller en flirt, der hurtigt udvikler sig i chatten. Og så et møde, der måske udvikler sig til et knald eller endda et forhold.
’Swipet’ er blevet en af de mest normale måder at finde kærlighed på i dag. På verdensplan bruger omkring 350 millioner mennesker datingapps. Og det estimeres i et engelsk studie, at 70 procent af forhold i 2040 vil være startet på datingapps. I Danmark stiger antallet af brugere på datingapps, og cirka hver femte unge dansker mellem 16 og 24 år onlinedater.
Men når samtalen flytter fra skærmen og ud i virkeligheden, kan det gå galt.
I grusomme netværk dyrker unge vold for voldens skyld
Et nyt online voldsnetværk, kaldet NVE, har i den seneste tid vundet frem blandt unge.
Det bliver beskrevet som en hurtigt voksende form for ekstremisme. Det foregår på nettet, skjult for forældrenes blik. Og de unge bliver rekrutteret gennem helt almindelige platforme som Roblox, TikTok og Minecraft.
For få uger siden blev NVE-netværk så noget, som næsten alle kender til, da tre teenagere blev anholdt for at planlægge et voldeligt angreb mod en skole i Hadsten.
Forkortelsen står for ’nihilistisk voldelig ekstremisme’, og her dyrker man vold, overgreb og selvskade i sin mest grusomme og kaotiske form, og det kan hurtigt blive svært at skelne mellem ofre og gerningsmænd.
Volden har ingen ideologi eller noget budskab bag sig. Det er vold for voldens skyld.
Selv om forbindelsen mellem sagen i Hadsten og de voldelige grupper ikke er dokumenteret, fik det kulturjournalist på Politiken Lars Eriksen til at kigge nærmere på NVE-netværkene.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ sætter han ord på, hvad det betyder, når man taler om en gamificering af vold og overgreb, og hvad man stiller op som samfund og som forældre, når man ved, at denne type ondskab findes frit tilgængelig derude.
Det sker:
- Musikfestivalen Syd for Solen begynder i Valbyparken med blandt andre Amyl and the Sniffers, Medina og Sombr på scenen.
- På Bornholm begynder Wonderfestiwall i Slotslyngen på Nordbornholm. Blandt årets optrædende er Melanie C, The Cardigans, Benjamin Hav og Zar Paulo.
- Retten i Næstved indleder en nævningesag, hvor en 46-årig kvinde og en 44-årig mand er tiltalt for at have dræbt en ældre kvinde på en adresse i Holmegaard på Sydsjælland i januar 2025. Politiet har tidligere oplyst, at de tiltalte havde en relation til den dræbte.
- Østre Landsret afsiger dom klokken 10 i en civil sag mellem Pandora-medstifter René Sindlev og Skatteministeriet. Striden drejer sig om, hvorvidt rigmanden har brugt yachten ’Parsifal III’ privat og skal betale skat af det. Landsskatteretten nåede frem til, at han skulle betale 88 millioner kroner.
Dagens tegning
Kong gulerod
Præsident Trump blev fragtet fra Nato-topmødet i en cateringcontainer.