Godmorgen.
I morgenens nyhedsbrev kan du læse om følgende:
- Det tætte valg i Sverige
- Nyt lovforslag om techombudsmand
- Novo Nordisk ændrer sit navn
- Israels minister vil fjerne statsborgerskab fra Gaza-filmskabere
Ulf Kristersson
Sveriges foreløbige stemmeoptælling peger på snæver føring til den rød-grønne blok
Svenskerne har i går sat deres kryds til riksdagsvalget, men det er endnu for tidligt at sige, hvordan det ender. Hverken statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna eller hans udfordrer, Magdalena Andersson fra Socialdemokraterna, turde konkludere noget som helst, da de omkring midnat endelig viste sig.
Da 94 procent af stemmerne var talt op tidligt mandag morgen, stod de rød-grønne oppositionspartier - Socialdemokraterna, Vänsterpartiet, Centerpartiet og Miljöpartiet - til 176 mandater mod 173 til den hidtidige blå-gule regeringsblok. Både Andersson og Kristersson erklærede sig parat til at slås videre om magten, men de bedste kort på hånden ser socialdemokraten Magdalena Andersson ud til at sidde med, selv om partiet står til akkurat at dykke ned under 100 mandater for første gang siden 1920’erne.
Fra topsocialdemokraten Anders Ygeman lød det kort før midnat til Politiken, at det måske vil være en præcis beskrivelse at kalde det samlede resultat for »bittersødt«, hvis flertallet trods alt ender hos den rød-grønne blok. Og »bitterbittert«, hvis også muligheden for at danne regering fordamper.
Yderligere ser det ud til, at højrefløjspartiet Sverigedemokraterna, som ellers har været på en ustoppelig fremgangskurve siden 10’erne, går tre procentpoint tilbage og taber kampen mod Moderaterna om at blive det største parti i den borgerlige blok. Partileder Jimmie Åkesson forklarede nederlaget ved at sige, at han som ægte holdspiller på det blå-gule hold havde sat fuld kraft på at hjælpe Liberalerna over spærregrænsen.
Liberalerna, med partileder Simona Mohamsson i spidsen, kæmpede sig over spærregrænsen på fire procent, hvilket har været afgørende for, at det samlede resultat blev så tæt, som det blev. På den rød-grønne side har Vänsterpartiet og Centerpartiet kæmpet om at blive størst, og den kamp vinder Vänsterpartiet.
Ifølge statsministeren tegner resultatet til at blive så tæt, at der først på onsdag, når de omtrent 200.000 stemmer fra bl.a. udlandssvenskere er talt med, vil være klarhed over den endelige mandatfordeling.
Nyt lovforslag om techombudsmand
I mandags præsenterede regeringen et lovforslag sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Men ifølge Enhedslisten er det også de unge over 15 år, som skal beskyttes bedre mod de algoritmer, som på sociale medier foreslår skadeligt indhold. Derfor præsenterer støttepartiet nu et nyt forslag, som skal gøre det ulovligt at lægge platform til skadeligt indhold og dermed på en hidtil uset måde rette lovgivningen direkte mod techgiganterne.
»Techgiganter skal ikke tjene penge på at gøre vores børn og unge, der i forvejen har det svært, mere syge«, siger Enhedslistens medieordfører, Leila Stockmarr.
I forslaget fremgår det, at loven ikke først og fremmest skal håndhæves af politiet, men af en techombudsmand oprettet til formålet, som desuden skal indsamle dokumentation for, hvorvidt techvirksomheder overholder lovgivningen, og føre sager mod dem, hvis de bryder den, fortæller Leila Stockmarr.
Forslaget møder opbakning i Digitaliseringsministeriet, mens forpersonen for Medierådet for Børn og Unge, Miriam Michaelsen, i stedet opfordrer til at fokusere på, om politimyndigheden kan sagsøge techvirksomheder allerede nu. Leila Stockmarr medgiver, at politiet allerede nu kan kræve, at ulovligt materiale bliver fjernet. »Men det sker jo ikke«, siger hun.
- Aldersgrænse:Snart bliver de store techplatforme forbudt for børn
- Skærmtid:Norge vil slukke Facebook og Instagram om natten
Novo Nordisk skifter navn
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk skifter navn, så virksomheden fremover alene kommer til at markedsføre sig under navnet Novo. Det bekræfter Novo over for Ritzau.
I takt med navneskiftet har Novo fået et nyt slogan, som på dansk oversættes til ’Varig sundhed begynder nu’. Desuden kommer Novo til at justere sit logo, så den velkendte Apis-tyr, som er en egyptisk gud, der symboliserer frugtbarhed og styrke, vendes om, så den fremover kigger mod højre i stedet for venstre. Endelig er de 10 sætninger, der i dag beskriver, hvordan Novos ansatte skal agere, blevet omskrevet til fire principper. På trods af ændringerne understreger administrerende direktør Mike Doustdar dog over for Ritzau, at meget stadig er, som det har været i den mere end 100 år gamle medicinalvirksomhed.
»Kulturen i Novo Nordisk hviler på en arv, som det ligger mig og mine kolleger meget nært at tage vare på«.
Ændringerne er blandt andet sket på baggrund af en stor rundspørge blandt de 67.000 ansatte, som tog udgangspunkt i Novo som selskab og i, hvilke egenskaber selskabet enten mangler eller med fordel kan lægge fra sig. Yderligere har Novo også nyversioneret sin forretningsstrategi. Hvad det går ud på, bliver afsløret på selskabets kapitalmarkedsdag i London 21. september.
- Økonomi: Novo Nordisk øger indtjening og opjusterer
- Medarbejdere: Novo-topchef: Hvis du leder efter nemt arbejde, bliver det ikke hos os
Israels minister vil fjerne statsborgerskab fra Gaza-filmskabere
Den israelske kulturminister Miki Zohar vil tage statsborgerskabet fra to israelere, der står bag dokumentarfilmen ’Naza’, som i weekenden vandt den særlige jurypris ved filmfestivalen i Venedig.
Den 80 minutter lange dokumentarfilm, som angiveligt indeholder vidneudsagn fra 24 israelske militær- og efterretningsfolk, sætter fokus på de civile tab som følge af Israels militæroperationer i Gazastriben og de systemer, der ligger bag målrettede drab på palæstinensere.
I et opslag på X anklager den israelske kulturminister instruktørerne Yuval Abraham og Rachel Szor, som også har lavet den prisvindende film ’No Other Land’, for »forræderi mod staten« og for at »skade deres hjemland for at modtage bifald fra antisemitter over hele verden«, skriver Ritzau.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er det juridisk muligt at fratage personer deres statsborgerskab i Israel, selv om det sjældent anvendes. I 2022 fastslog Israels højesteret, at staten kan fratage personer deres statsborgerskab, hvis de ikke har udvist det, der betegnes som loyalitet – for eksempel ved at begå spionage eller forræderi. Loven blev desuden udvidet i 2023 til at omfatte personer, der er dømt for det, der betegnes som terrorisme, skriver AFP.
Det bedste fra Politiken
51-årige Anne Dræby Lünell nåede at være lærer i knap 26 år, inden hun fik nok.
»Det blev det sidste søm i kisten«: Frustreret lærer er »skredet« fra folkeskolen
51-årige Anne Dræby Lünell nåede at være lærer i knap 26 år. I de første mange år elskede hun sit job og tiden med børnene og kollegerne, men efter reformen i 2013, der medførte længere skoledage, kombineret med hendes oplevelse af stigende skolevægring, problemer i hjemmet, diagnoser, særaftaler og flere elever, som nogle gange slet ikke kunne modtage undervisning, er det gået ned ad bakke. Nu er hun »skredet« fra folkeskolen efter længere tid med for mange stresssymptomer, tics i øjet og dårlig søvn. »Jeg kunne ikke være i det mere«, siger hun.
Annes historie er en del af et større mønster, hvor en undersøgelse fra AE viser, at knap hver fjerde nyuddannede lærer har forladt folkeskolen inden for fem år, mens vi i 2035 formentlig vil komme til at mangle 8.500 lærere.
Russiske medier: Moskva er »forfærdede« over Politikens historie
Ruslands Udenrigsministeriums officielle talsperson, Marija Zakharova, sagde i kølvandet af Politikens artikler om den russiske skole i København, at »for os svarer Politikens medieprovokationer til at udøve psykologisk pres«.
I en artikel bragt i Politiken blev det afdækket, hvordan den russiske ambassade i København driver en skole, hvor børn i ottende klasse blandt andet lærer om brugen af kalasjnikover, granater og om at forsvare hjemlandet.
En artikel, som siden har vakt stor utilfredshed hos både ambassaden, russiske medier og Ruslands Udenrigsministerium, hvor det blandt andet lød fra ministeriets officielle talsperson, Marija Zakharova, at »denne mobning stopper øjeblikkeligt«.
Ifølge ministeriet burde danske medier desuden se indad og i højere grad dække danske skoler, som ifølge Rusland er præget af en »proaktiv indsats« for at »udbrede LGBT-propaganda i skolerne, i stedet for at sprede misinformation og manipulere med mediefortællingen om Rusland«, sagde talspersonen.
Kan kunstig intelligens virkelig udrydde menneskeheden?
Først var det et værktøj, som kunne hjælpe os med at skrive en tale eller finde den bedste rute på rejsen. Så hørte vi, at den ville tage vores job, at den gjorde elever dummere, og at den stjal vores bøger og musik.
I den seneste uge har vi så hørt noget om kunstig intelligens, som for alvor har fået verden til at spærre øjnene op. For er der virkelig en risiko for, at den kan slå os alle sammen ihjel inden for de næste ti år? Det lyder vanvittigt, men nogle af de mest vidende inden for feltet har offentligt nikket ja til, at det er en risiko.
Nu melder spørgsmålene sig så – for kan vi nå at stoppe udviklingen? Og skal vi overhovedet stoppe den?
Det svarer Politikens udviklingschef, Johannes Skov Andersen, på i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker:
- Der afholdes et arktisk EU-topmøde i Finland, som Mette Frederiksen deltager i.
- EU-Parlamentets plenarsamling i Strasbourg indledes og varer til 17. september.
- Der holdes åbentsamråd i Skatteudvalget om regeringens forslag om differentieret fødevaremoms.
- Rettighedsstafetten på skolerne, som varer hele uge 38 og skal styrke børns kendskab til deres rettigheder, begynder.
- EU-ministre mødes uformelt i Dublin for at drøfte samhørighedspolitik.
Dagens tegning:
Egen læring
En ny Pisa-undersøgelse viser, at danske skoleelever er blevet markant dårligere til især læsning.