Godmorgen.
I morgenens nyhedsbrev kan du læse om:
- aftalen om de amerikanske baser på Grønland
- elbiler får afgiftslettelser - men det er ikke de bedste for klimaet
- universiteterne, som bakser med stigende snyd med ai
Trump kom, skrev under og holdt mund
Det var den flinke Donald Trump, der trådte frem foran det blå bagtæppe, da han sammen med Grønlands Jens-Frederik Nielsen og Danmarks Mette Frederiksen skrev under på den nye baseaftale. Ikke den Trump, der pludselig eksploderer i en byge af anklager, sådan som det skete for Ukraines Volodymyr Zelenskyj, som blev svinet til af Trump og vicepræsident James David Vance.
Det var også en fåmælt Trump. En mand, der talte om, at danskerne var amazing, og det hele havde været en dejlig proces. En mand, der efter at have sat sin underskrift på aftalen ikke svarede på det naturlige spørgsmål, journalisterne stillede ham: Vil amerikanerne stadig have Grønland?
Fra dansk/grønlandsk side er det en fornuftig aftale. Der er nærmest tale om en opdatering af den hidtidige aftale fra 1951, mener Marc Jacobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet: »Der er ikke afgivelse af suverænitet«. Seniorforsker Mikkel Runge fra DIIS ser aftalen som en, der minimalt forbedrer de amerikanske forhold i Grønland: »Det er på papiret en mere favorabel aftale for USA. Men jeg synes heller ikke, at det er mere end en moderat forbedring for amerikanerne«.
Aftalen giver amerikanerne ret til at opføre anlæg og udstationere personel efter de danske myndigheders regler. De har et godt øje til Narsarsuaq og Mestersvig ved siden af den eksisterende base i Pituffik. Aftalen sikrer ifølge Jens-Frederik Nielsen, at amerikanerne nu begynder at tage hensyn til grønlændernes levevis og selvbestemmelse. Og den skal være med til at hindre, at fremmede og fjendtlige magter såsom Kina investerer i Grønland.
I USA ses aftalen som en sejr for præsidenten. Den »cementerer hans status som en mesterlig forhandler«, skriver avisen The Washington Times, der er solidt funderet i maga-land.
Tidligere udenrigsminister roser resultatet
Kristeligt Dagblad har talt med en række forhenværende udenrigsministre, der generelt ser positivt på aftalen. En af dem er SF’s Holger K. Nielsen: »Nu kan vi forhåbentlig komme væk fra de trusler, Donald Trump er kommet med gang på gang på gang. Garantere det kan man dog ikke, for manden er uforudsigelig«.
»Det er virkelig, virkelig godt arbejde, der er lavet fra dansk og grønlandsk side. Suveræniteten er overholdt, og der er ikke tale om overtagelse overhovedet. Det er en militær aftale med videreførelse af aftalerne fra 1951 og 2004. Aftalen var overflødig, hvis ikke Trump havde skabt al den uro«, siger Per Stig Møller (K) om udfaldet, mens Mogens Lykketoft (S) også roser resultatet: »Det er en beroligende aftale, der bekræfter rigsfællesskabets suverænitet og Grønlands selvbestemmelse. I det store og hele er det en bevaring af status quo«.
»Umiddelbart kan man næsten mærke lettelsens suk i Grønland og Danmark over det her. For det, der var afgørende at sikre, var, at Grønland hverken er til salg eller kan trues til at blive noget andet, end det Grønland ønsker at være. Og det er krystalklart efter aftalen her«, lyder Villy Søvndals (SF) reaktion.
Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver i dagens leder om aftalen, at det var en højrisikabel affære, der landede godt: »Der er vitterlig grund til at fejre 2026-aftalen som både et diplomatisk mesterstykke, en sikring af rigsfællesskabets integritet, et potentielt nybrud i Europas sikkerhedspolitiske samarbejde med USA og en revitalisering af det Nato, som Donald Trump rutinemæssigt har draget i tvivl«.
- Michael Jarlner: Donald Trump har en kynisk plan. Den omfatter både Grønland og en diktator
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om Trump og Grønland
- Overblik: Det står der i aftalen om USA’s nye rolle i Grønland
Afgiftslettelser til elbiler kunne bruges bedre, klimamæssigt set
Elbiler er billige. Takket være afgiftslettelser er det attraktivt for danskerne at kigge mod den slags køretøjer frem for de aldrende benzin- og dieselbiler, når der skal indhandles et nyt køretøj til carporten derhjemme. Men afgiftslettelsen giver et hul i statskassen på op mod 20 milliarder kroner, skriver Jyllands-Posten.
Det er selvfølgelig klimahensyn, der begrunder afgiftslettelserne. Problemet er ifølge eksperter, avisen har talt med, at man kunne have fået 10-17 gange mere klima for pengene, hvis de var blevet brugt mere begavet end ved at give bilkøbere adgang til billigere biler. Det er, mener økonom og trafikprofessor Mogens Fosgerau, uhensigtsmæssigt: »Det er en alt for dyr måde at reducere udledningen af CO2 på at bruge dem på at få flere elbiler i Danmark i stedet for benzin- og dieselbiler«.
Men hos bilistorganisationen FDM er man imod at hæve afgifterne. Der bør i stedet beskattes ud fra de omkostninger, bilerne påfører samfundet, mener man. Og fra Elbilforeningen siger formand Jørn Grønkjær, at det er for tidligt at ændre på den afgiftsmæssige fordel for elbilkøberne: Vi vil ikke have, at der pilles ved det her, så længe vi ikke har opnået et mål om, at alle nye solgte privatbiler er elektriske. Fordi det er et incitament, som hele udviklingen har taget udgangspunkt i«.
- Prisstigninger: Elbilisterne smiler, mens bilister på benzin og diesel græmmer sig
- Forurening: Vi har flere biler, men de sviner mindre
Universiteterne afslører stadig mere snyd med kunstig intelligens
Ai, kunstig intelligens, kan være en god hjælp. Men den kan også tage overhånd. Ifølge Kristeligt Dagblad har universiteterne fået stadig mere travlt med at behandle sager om misbrug af ai til eksamenerne. Sidste år blev der slået en ny rekord i den kedelige opgørelse over studerende, der lader ai skrive opgaverne helt eller delvist. Siden det første ai-programs fremkomst i 2022 har universiteterne skullet håndtere mindst 483 sager om snyd ved brug af kunstig intelligens.
»Vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere det. I nogle tilfælde er det åbenlyst, at ai er blevet misbrugt, og så indberetter man det. Men teknologien er tilladt ved mange eksamener, hvis bare man fortæller, at man har brugt det. Så spørgsmålet er, hvor grænsen går. Og hvordan vurderer man opgaver, hvor studerende i vid udstrækning har brugt ai?«, spørger historielektor Juliane Engelhardt.
Det er nødvendigt med tydelige regler og anvisninger, mener professor Hanne Leth Andersen, der er tidligere rektor ved Roskilde Universitet, og samme toner anslår Brian Arly Jacobsen fra fagforeningen DM: »Spørgsmålet er, hvordan vi får de studerende til at forstå, at de ikke skal anvende kunstig intelligens ukritisk til at søge svar på de spørgsmål, som vi stiller i undervisningen og til eksamen. De skal tænke selv og lære, hvornår og hvordan de kan bruge kunstig intelligens til at understøtte deres læring – og hvornår de ikke kan«. Universiteterne er »i fuld gang« med gennemgå reglerne for brug af ai og eksamener, oplyser Jens Ringsmose fra universiteternes sammenslutning.
- Kronik: Ai må føre til en gentænkning af gymnasieundervisningen
- Jobudvikling: Nogle vil miste deres job til ai. Men der er altså også en overset sidegevinst
Det bedste fra Politiken
Hjertelæge: Her er, hvad du bør gøre for at holde dit hjerte sundt
Hjertet er ikke bare et statisk organ, som pumper, men et dynamisk organ, som reagerer på vores livsstil – hele livet. Ens livsstil i barndommen og ungdommen kommer først til at spille en rolle senere i livet, så man kan ikke bare tænke, nu er jeg fyldt 50, nu passer jeg på. Man skal tænke sig om hele livet. Halvdelen af alle hjertesygdomme kan forebygges, så der er meget at vinde. Man skal passe på sit hjerte. Sådan lyder det fra Gunnar Gislason, som er hjertelæge og har lært at holde fri for at passe på sig selv og sin familie. Gennem 25 spørgsmål guider professoren med konkrete råd, han selv prøver at følge i det daglige.
Hver anden ikke-vestlig indvandrer oplever diskrimination. Minister vil have miljøet til at se indad
En ny undersøgelse konkluderer, at i alt 47 procent af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark kan berette, at de oplever diskrimination. Når det gælder de unge, hvor familien oprindeligt kommer fra Tyrkiet eller andre overvejende muslimske lande, svarer næsten hver tredje, at de det seneste år har prøvet at blive nægtet adgang til for eksempel en taxa, en svømmehal eller et diskotek, mens lidt over hver tiende er blevet spyttet på, slået eller skubbet. Alle på grund af deres etniske baggrund, vurderer de.
Fra udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov lyder det:
»Vi har en udfordring, når så mange unge med anden etnisk baggrund oplever, at de bliver diskrimineret«.
»Men«, siger han et par minutter inde i interviewet.
Han sad i det lille rum i New York, hvor Mette Frederiksen fik en krammer af Trump
I lang tid stod de tre stole tomme i det nærmest komisk lille lokale i FN-bygningen i New York.En til USA. En til Danmark. En til Grønland.Og mens pressen ventede på Donald Trump, Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen, steg spændingen i rummet. Angsten. For hvad der kunne ske, når de tre statsledere trådte ind for at underskrive den historiske aftale om sikkerhed. For hvad den amerikanske præsident kunne finde på at sige.Men så trådte de ind gennem en sprække i et sæt tunge, blå gardiner. Og der var ro.Orden. Omfavnelser, da aftalen blev underskrevet. Indtil spørgsmålene kom til Trump. Også fra USA-korrespondent Bo Søndergaard. For er præsidentens truende ambition om at ville eje Grønland nu off the table?
’Du lytter til Politiken’ fangede Bo Søndergaard på gaden i New York. På vej fra det historiske øjeblik og mod Mette Frederiksens pressemøde i den danske repræsentation.
Det sker:
- Nationalbanken præsenterer prognose for dansk økonomi klokken 8.30
- Regionsrådet i Region Midtjylland holder i dag møde klokken 13.00
- Der er byrådsmøde i Aarhus Kommune og Odense Kommune
- Der er åbent samråd om Skattestyrelsens fastholdelse af skattekrav over for borgere
- Der er åbent samråd om kommunes håndtering af anbringelsessager. Herunder en sag, hvor der skulle 55 underretninger til, før en 16-årig pige blev anbragt.
- EU’s Økologipris uddeles
- FN’s genereldebat fortsætter, som finder sted 22.-26. og 28. september.
- Norges prinsesse Astrid skal begraves
Dagens tegning
Lukket land
Det er stort set umuligt for borgere med handikap at komme ind på Thorvaldsens Museum.