0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tre minutter. Længere tager det ikke, førend drenge møder kvindefjendsk indhold på TikTok

Godmorgen.

I morgenens nyhedsbrev kan du læse om:

  • Manosfæren hjernevasker drenge og unge mænd
  • Andelen af strøm fra solceller og vindmøller forventes at falde
  • Tre store lande modarbejder vigtig klimarapport
  • Paris’ politi jager nu gerningsmændene bag weekendens plyndringer


Freja Juul Pedersen. Foto: Cassidy Araiza, Inquam Photos/octav Ganea, Pr Foto
Kollage:: Freja Juul Pedersen. Foto: Cassidy Araiza, Inquam Photos/octav Ganea, Pr Foto

Nu flytter kvindehadet ind i klasseværelserne

Ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser store problemer i en ny undersøgelse om det, unge mænd møder, når de færdes på internettet. Det, der beskrives som manosfæren med stærke udfald mod kvinder, florerer i det særlige netmiljø, hvor kvinder fremstilles som letlevende og løgnagtige, følelsesstyrede og ramt af storhedsvanvid. Kvindefrigørelsen og idealet om ligestilling har været skadelig for mænd, for kvinders sande opgave er at bringe ro og balance i en mands liv, lyder en af de holdninger, der indgår.

»At drengene udsættes for hjernevask og får det indhold i deres feed time efter time, uge efter uge, synes jeg, er så voldsomt. Jeg vidste godt, at det foregik fra udenlandske undersøgelser, men mit hoved eksploderede over, hvor massivt det er, hvor voldsomt det er, og hvor hurtigt det indfinder sig i drengenes og de unge mænds feeds, også selv om de ikke har bedt om det«, mener ligestillingsministeren.

I snit går der tre minutter fra det øjeblik, en teenagedreng begynder at scrolle på TikTok, til han får kvindehadsk indhold. Søger teenagedrengene råd til træning eller til at date piger, møder de særligt hurtigt det kvindehadske indhold, viser undersøgelsen. Ifølge fagpersonerne, der har med teenagedrenge at gøre, er påvirkningen fra manosfæren begyndt at smitte af på drengenes adfærd ude i virkeligheden. For eksempel beretter fagpersoner i rapporten om »ringeagt over for kvindeligt fagpersonale«, en grov og seksualiseret tone over for pigerne i klasselokalet, der skaber utryghed, og enkelte elever, der ikke vil undervises af kvinder.


Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen
Illustration:: Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen

Stik imod den grønne omstilling: Andelen af strøm fra solceller og vindmøller forventes at falde

Når du i de kommende år tænder for komfuret, varmepumpen eller sætter opladerkablet i elbilen, vil en stadig mindre del af strømmen komme fra danske solceller og vindmøller. En ny undersøgelse fra brancheforeningen Green Power Denmark dokumenterer, at der bliver sat alt for lidt vedvarende energi op herhjemme til at dække stigningen i elforbruget.

»Elforbruget stiger og stiger. Udbygningen af vind og sol på land og af havmøller følger simpelthen ikke med i samme takt. Vi har set, hvad der sker med priserne på gas og olie. De brændsler skal vi ikke være afhængige af. Derfor er det superærgerligt, at der ikke sker mere udbygning på land, og at der ikke er mere havvind på vej«, siger foreningens vicedirektør Martin Hansen.

Selv om der er flere havvindmølleparker på vej ude i Vesterhavet og i Kattegat, så risikerer produktionen af grøn strøm at fylde mindre, så Danmark bliver nødt til at importere endnu mere strøm fra udlandet. Danmark er allerede i dag nettoimportør af elektricitet. Påvirkningen af klimaet afhænger derfor af, hvordan strømmen bliver produceret i udlandet. Men når der som nu generelt er høj efterspørgsel efter strøm, stiger udslippet, fordi kraftværker, der fyrer med fossil gas, bliver tændt. Henrik Lund, professor i energisystemer ved Aalborg Universitet, opfordrer politikerne til at mande sig op: »Vi er bagud i forhold til den ambitiøse målsætning, regeringen havde. Det bør vi hanke op i«.


Lærke Berg-pedersen
Foto: Lærke Berg-pedersen

Opråb fra dansk forsker efter historisk sammenbrud: »This work MUST go on«

Saudi-Arabien, Indien og Rusland spænder nu ben for den kommende IPCC-rapport fra FN’s Klimapanel ved et møde i Etiopien. De tre lande vil gerne udskyde den ubekvemme rapport, AR7, fra 2028 til 2029. Netop i år 2028 skal der ved klimatopmødet COP33 følges op på, om landenes klimaindsats er god nok til at bremse klimaforandringerne. Her frygter de olieproducerende og udledende lande at komme i spotlyset.

»Det er en historisk krise. Den næste rapport vil vise med meget stor tydelighed, at der ikke er nok klimahandling rundt omkring i verden. Nogle lande udleder meget, men er ikke langt fremme, når det gælder klimahandling. Og de ved, at det vil blive udstillet, hvor der ikke gøres nok«, siger lederen af Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, Adrian Lema, som deltog i mødet i Addis Ababa i Etiopien.

De tre lande sagde selv, at de ville udskyde rapporten af hensyn til klimaforskere fra ressourcesvage udviklingslande. Men mange små udviklingslande frabad sig den omsorg. Da resten af landene ved mødet sagde nej til en forsinket rapport, gik det hele i baglås. Mødet blev suspenderet, og finansieringen af IPCC’s rapporter blev ikke godkendt. Og det kan gøre det planlagte klimatopmøde i 2028 mindre slagkraftigt.


Matthieu Rondel/Ritzau Scanpix
Foto: Matthieu Rondel/Ritzau Scanpix

Politiet i Paris vil opspore dem, der plyndrede løs under weekendens demonstrationer

De store protester i Frankrig i weekenden endte i vold, hærværk og omfattende plyndringer. Og i efterfølgende praleri: Nu fremviser unge aktivister fra protesterne deres udbytte i form af eftertragtede varer, de fik stjålet under kampene, skriver Berlingske. De gik efter butikker med sportstøj, mærkevarer og computer- og mobilforretninger.

Men måske har det ikke været en god idé at lægge sine jublende videoer fra demonstrationerne, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron anklager to hovedgrupper for at stå bag, den yderligtgående venstrefløj og »kriminelle«. Paris’ politichef Patrice Faure har nu sat et hold kriminalefterforskere til at gennemgå alt billedmateriale, ikke alene fra overvågningskameraerne i de forretninger, demonstranterne trængte ind i, men også fra sociale medier: »Vores efterforskere vil benytte alle de tekniske midler, de har til rådighed, for at identificere jer og finde frem til jer«.

De formodede gerningsmænd kan vise sig at hjælpe med at blive afsløret efter at have lagt videooptagelserne ud på internettet og ledsaget dem af kommentarer som erkendelser af, at de »har snuppet lidt« eller generelt at have erkendt, at de som led i demonstrationerne begik indbrud i flere navngivne forretninger. Politichefen beder nu vidner og andre om at indsende videoer, der kan være med til at afsløre deltagerne fra amokløbene under demonstrationerne.



Det bedste fra Politiken


Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

De følte, at noget var helt galt på højskoleopholdet, og så optog de mødet i skjul

Frustrationerne havde hobet sig op. Han kunne næsten ikke være i sig selv. Tusind spørgsmål kørte rundt i hans hoved. Og når han åbnede munden, syntes han ikke, at han fik nogen svar. Efterhånden følte han sig bedraget og holdt for nar.

Til sidst fik Adrian Banhao nok – og traf en drastisk beslutning. I første omgang uden at sige det højt.

Alt havde ellers tegnet lovende. I alt 18 hovedsagelig unge fra store dele af verden var mødt ind på det tidligere danske gods Lindersvold tæt ved Præstø Fjord på Sjælland. Heriblandt Adrian Banhao og hans kæreste.

Programmet var »en livsforandrende uddannelsesoplevelse for frivillige«, som skaber en »meningsfuld global forskel gennem bæredygtige lokalsamfundsprojekter«.

I stedet blev de præsenteret for oplæg om socialisme, marxisme og fremmedgørelse. Hvad Adrian Banhao og de andre deltagere ikke vidste, da de begyndte på kurset, var, at der står en kontroversiel bevægelse bag Den Rejsende Højskole Lindersvold og Humana People to People: Tvind.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Forleden fik jeg en parkeringsbøde. Heldigvis faldt mit blik på adressen for min påståede brøde

Som alle mennesker ved, føles en parkeringsbøde som klodens mest forfærdelige, mest uretfærdige udgift. De færreste mennesker parkerer ulovligt med vilje. Derfor kræver parkeringsbøder en resolut omgang Fipi. Fuck it, pay it. Fipi. 985 kroner. Glem det. Videre.

Heldigvis faldt mit blik på adressen for min bøde. Østre Havnevej i Svendborg. Ingen i familien havde været på Sydfyn for nylig – der måtte være tale om en misforståelse.

Påkravet var en fejl. Det fandt kundeservicemedarbejderen og jeg hurtigt ud af. Vi nåede dog aldrig frem til, hvorfor ingen medarbejder havde stoppet fejlen i tide.

»Mennesker begår fejl, jeg beklager meget«, lød det fra medarbejderen, der fluks slettede bøden.

I det lys kunne det være smukt, hvis parkeringsselskaber udviste den samme rummelighed for fejl, når vi andre ringer desperate ind med en parkeringsbøde, skriver Sune Højrup Bencke.


Forholdet til politiet har været svært længe. Lørdag gik grænsen for Politikens fotochef

Når fotojournalister går på arbejde, handler det om alle andre end dem selv. Med et pressekort om halsen og kameraets linse rettet ud mod verden, dokumenterer de virkeligheden og de mennesker, der skaber den.

Det var også planen, da flere fotojournalister lørdag dækkede en demonstration i København. Hvor politiet var mødt talstærkt op.

Men så rettede to betjente kniplerne mod pressen. Og da demonstrationen var overstået, var to fotojournalister pludselig selv blevet dagens hovedpersoner. En af dem var Thomas Borberg fra Politiken.

Københavns Politi siger selv, at de forsøger at sikre pressen de bedst mulige arbejdsvilkår.

I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller fotochef Peter Hove om, hvorfor han de seneste år har oplevet det helt modsatte. Og om, hvad episoden fortæller om forholdet mellem politiet og pressen.



Det sker

  • Vietnams præsident mødes med erhvervsliv og statsminister
  • Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti holder gruppemøder
  • Skatteudvalget har skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) i åbent samråd om høje priser på benzin og diesel
  • Der er møde i Europaudvalget, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) skal orientere udvalget om EU-topmødet i sidste uge
  • Europa-Kommissionen ventes at præsentere en ny Arktis-strategi
  • Kinas premierminister Li Qiang besøger Rusland
  • Indenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Italien mødes for at drøfte sikkerhed og hybride trusler



Dagens tegning

Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Tegning:: Per Marquard Otzen/POLITIKEN

Smidt under ’E pluribussen unum’

Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7. Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet Politiken Morgen.