Godmorgen
Allerførst skal jeg beklage, at vi ikke udkom i går morges. Vi var lagt ned af sygdom på redaktionen, men i dag ser det heldigvis bedre ud på den front, og vi er klar med en nyhedsbuket med følgende overskrifter:
- Regeringen stopper al minkavl i Danmark
- Minister varsler genopretningsplan for cybersikkerheden
- Trump kommer med god nyhed til Ukraine
- Kom i god tid, hvis du skal flyve fra Københavns Lufthavn
God læselyst og fortsat god fredag.
Regeringen stopper al minkavl i Danmark
Senest til august 2029 er det helt slut med minkavl i Danmark. Regeringen vil ikke køre videre med en særordning, som ellers gør det muligt for minkavlerne at fortsætte trods et EU-forbud mod minkavl. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.
»Et erhverv skal ikke fortsætte, alene fordi det har eksisteret længe. Det skal også give mening for samfundet, for økonomien og for dyrene. Regeringen har valgt dyrevelfærden til«, lyder det fra minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S). Der er for tiden syv minkfarme i Danmark. Det er langt færre end inden coronapandemien, der førte til en beslutning om at aflive alle de daværende 15 millioner mink i landet af frygt for en muteret virus hos minkene.
En opgørelse har vist, at de samlede udgifter til erstatning til minkerhvervet samt nedrivning af farme og myndighedsopgaver forventes at ende på mere end 29 milliarder kroner. Nu venter en ny, men meget mindre, regning, når de syv tilbageværende minkfarme skal nedlægges. »Det slutter endegyldigt nu, og det synes vi i SF er godt, for det har aldrig været god dyrevelfærd at spærre et rovdyr inde i et lillebitte bur«, siger Carl Valentin (SF), der er partiets dyrevelfærdsordfører.
- Mink: Familien har fået udbetalt 360 millioner i erstatning
- Politiken mener: Minkene har lidt og kostet Danmark rigeligt allerede
Efter 15 år som folketingsmedlem blev Lisbeth Bech-Nielsen i juni udnævnt til minister for samfundssikkerhed og beredskab.
Minister varsler genopretningsplan for cybersikkerheden
Der er brug for en genopretningsplan for cybersikkerheden i Danmark. Sådan lyder det fra minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) efter flere opsigtsvækkende hackerangreb og andre former for sikkerhedsbrister i de seneste uger.
Indsatsen skal handle om at udskifte flere forældede it-systemer, men ministeren efterlyser også en kulturændring hos borgere, virksomheder og politikere: »Nu er det alvor. Vi lever i den farligste tid i forhold til cybersikkerhed, fordi risikovurderingerne har nået et højt niveau, og fordi vi har et gennemdigitaliseret samfund. Derfor føler jeg mig nødsaget til at sige tingene ligeud«, siger Lisbeth Bech-Nielsen.
For nylig kom det frem, at en hacker havde fået adgang til over 8 millioner cpr-numre på levende og afdøde borgere i Danmark, og efterfølgende har også hovedentreprenøren på Femern-forbindelsen og Tinglysningen været ramt af hackerangreb. Senest kom nyheden om en verdensomspændende sikkerhedsbrist i udbredt software, der krævede en akut opdatering og blandt andet betød, at der blev lukket for Aula i skoler og på dagtilbud.
- Sikkerhed: Venligtsindede hackere fandt kæmpe brist
- Angreb: Pludselig gik nogen efter millioner af låneoplysninger
Trump: Musks satellitsystem virker igen i Ukraine
»Vi kunne ikke længere bruge et værktøj, der hjælper med at beskytte mennesker. Det er meget smertefuldt«. Sådan lød det forleden fra den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, da satellitnetværket Starshield pludselig ikke virkede, som det plejede i Ukraine. Ukrainske styrker bruger Starlink-signalet til at opsnappe og nedskyde russiske droner og ballistiske missiler. Når det signal svigter, kæmper ukrainerne i blinde.
Men nu virker det igen i Ukraine, siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han tilføjer, at rigmanden Elon Musk har været involveret i at få satellitnetværket til at køre igen uden begrænsninger. Musk er topchef og bestyrelsesformand i SpaceX, som driver Starshield. »Jeg vil ikke kommentere på, om jeg har ringet til nogen, eller de har ringet til mig. Det gør ingen forskel«, siger Donald Trump: »Bundlinjen er, at han har genoprettet det«.
Zelenskyj har ikke umiddelbart kommenteret Trumps melding om, at Starshield skulle virke igen uden begrænsninger. Elon Musk har tidligere sagt, at begrænsningerne måtte komme fra USA’s militær og i sidste ende præsidenten. Det har fået flere af Trumps republikanske partifæller til at kræve en afdækning af, hvem der har ansvaret for miseren.
Der er meget lange køer i Københavns lufthavn i øjeblikket, fordi sikkerhedskontrollen er blevet pålagt 'supplerende foranstaltninger' efter tilsyn fra Trafikstyrelsen. Dette billede stammer dog fra en anden situation i lufthavnen.
Kom i god tid, hvis du skal flyve fra Københavns Lufthavn
Skal du rejse ud af landet fra Københavns Lufthavn i den kommende tid, skal du forberede dig på ekstra lang ventetid i sikkerhedskontrollen og altså møde op i ekstra god tid. Det skyldes skærpede procedurer, som myndighederne har pålagt lufthavnen efter et tilsyn: »I forbindelse med tilsynet har Trafikstyrelsen identificeret forhold, som medfører, at lufthavnen midlertidigt skal gennemføre visse supplerende foranstaltninger i sikkerhedskontrollen«, hedder det i en skriftlig kommentar fra Trafikstyrelsen, der ikke vil uddybe nærmere.
I går skabte de nye skærpede procedurer en lang kø ved sikkerhedskontrollen, og den lange ventetid var medvirkende til, at passagerer ikke nåede deres fly: »Jeg ankom til lufthavnen med metroen lidt før klokken 17, og der var kø fra kontrollen hele vejen ud til metroperronen«, fortalte en af dem, Mikkel Harder Munck-Hansen, til Ritzau.
Lufthavnen anbefaler, at rejsende ankommer mindst to timer før flyafgang til rejser inden for Europa. Rejsende til destinationer uden for Europa bør komme tre timer før flyafgang: »Alle skal igennem vores sikkerhedskontrol, så ventetiden vil være den samme for alle«, siger kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn Lise Agerley Kürstein til Ritzau.
Det bedste fra Politiken
Guide: Her får du byens bedste pasta
København er en pastaby. Byen har nu et udvalg, der overgår den mest sultne fantasi. Nu kan du få pasta med kaviar, tre døgns nedkogt kødsauce eller bare en hurtig, men helt rigtig cacio e pepe. Den ene italienske restaurant efter den anden er skudt op rundt om i byen, befolket af kokke fra verdensberømte restauranter i både Italien og andre steder, og i mellemtiden er de danske råvarer blevet så gode, at det ofte er dem, der bruges til retterne – bortset selvfølgelig fra parmigiano og andre ikoniske enere. Men hvilke retter er de bedste – og hvor kan du få dem. Læs oversigten over de vigtigste pastasteder i byen lige nu.
Områder som Lolland skal udvikles, ikke afvikles
Danmark har svigtet Lolland. Kommunen er fanget af den ondeste af alle spiraler: en gammel milliardgæld, tilflyttere med tung social bagage og en demografisk udvikling, hvor mange flytter, og hvor der dør tre mennesker, hver gang ét barn fødes. Den onde spiral kan Lolland og andre tilsvarende områder i Danmark ikke selv vikle sig fri af. Problemet skal løses nationalt. Regeringen har bebudet en reform af den kommunale udligning, der skal træde i kraft i 2029. Men Lolland og andre trængte kommuner har ikke råd til at vente tre år på, at Christiansborg får regnet sig frem til en løsning. For skaden kan konstateres nu, og regningen for genopretningen vokser dag for dag. Læs Politikens leder om krisen i en kommune, politikerne i København burde interessere sig for.
’Du lytter til Politiken’: Brasiliansk valg gør det svært ikke at tænke på Trump
Den ene er en ung model med et kendt efternavn, der kæmper om den magt, hans fængslede far ikke længere må gå efter.
Den anden er en gammel mand, der indtil for få uger siden ikke havde en mobiltelefon.
Og så hader de to hinanden.
Om få dage skal mere end 150 millioner brasilianere fra de fattige favelaer til de rige i Copacabana vælge en præsident. Og som valgkampen lakker mod enden, trækker den et spor af konspirationsteorier og grove beskyldninger efter sig, der har gjort den giftigere end nogensinde.
Det minder faktisk nærmest om Trump.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Peter Krogh Andersen fra Rio de Janeiro om, hvad de to præsidentkandidaters strid fortæller om et splittet Brasilien. Og om, hvorfor danskerne overhovedet skal gå op i brasiliansk politik.
Det sker
- Retten i Odense ventes at afsige dom i en sag om grooming og voldtægt. Den tiltalte blev i juni fundet skyldig i næsten alt, han var tiltalt for.
- To mænd blev i juni 2024 idømt fængsel på henholdsvis fire og tre år i en sag om hvidvask. Sagen blev anket og skal behandles af Østre Landsret, der har afsat 15 dage til sagen.
- Finansminister Peter Hummelgaard (S) holder fredag sættemøder med de færøske partier om finansloven for 2027.
- Ti bands fra hele landet dyster fredag om sejren ved Handicap Grand Prix 2026 i Odense Congress Center.
Dagens tegning: Ret stavning