Godmorgen.
I dag får I en lidt længere nyhed om, hvordan det er gået ved det israelske valg, en fortælling om et Venstre, der bløder støtter på flere niveauer, og historien om Flávio Bolsonaro, som måske eller måske ikke er taget til USA efter sit valgnederlag i Brasilien. Også selv om han ikke må.
God læselyst.
Det israelske valg er ikke afgjort, men oppositionen vejrer alligevel morgenluft
Der er tæt på dødt løb efter parlamentsvalget i Israel i går. 53,7 procent af stemmerne er onsdag morgen klokken 6:30 blevet talt op. Det oplyser Israels valgkomité ifølge Times of Israel. Optællingen viser, at ministerpræsident Benjamin Netanyahus blok i øjeblikket står til at få 55 mandater, mens oppositionsblokken står til 50. Ingen af de to blokke har dermed de 61 mandater, som kræves for at få flertal i Israels parlament, og derfor kan de to arabiske partier Den fællesarabiske liste og Fælleslisten med deres tilsammen 15 mandater blive afgørende.
Det scenario har Netanyahu dog kaldt utænkeligt, og han nægter fortsat »at bringe Israel i fare ved at danne en regering, der er afhængig af antizionistiske arabiske partier«, som han sagde i nat og fortsatte: »Partier, der modsætter sig selve vores eksistens, som betragter Hamas som en velgørenhedsorganisation, og kalder vores soldater for krigsforbrydere«.
Hans modkandidat Gadi Eisenkot har omvendt opfordret Netanyahu til at træde tilbage og forlade politik, ifølge nyhedsbureauet AFP og The Times of Israel: »Det står allerede klart i aften, at Netanyahu står over for et større og stærkere zionistisk, ansvarligt flertal. Befolkningen har stemt for forandring. Fiaskoens koalition har mistet folkets tillid«, siger Eisenkot ifølge The Times of Israel ved nattens valgfest. »Det vigtigste er, at Netanyahu nu er færdig«, sagde en af deltagerne, Felli Rabi.
USA’s præsident, Donald Trump, ser dog ikke det israelske valg som et nederlag for Netanyahu. Det lader han vide i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social. »Da præsident Trump gav sin støtte til Bibi Netanyahu, vendte hele stemningen, og nu ser det ud til, at det, der ellers tegnede sig til et klart nederlag for en stor premierminister, i stedet er blevet til dødt løb efter et stort comeback– eller måske endda en sejr til Netanyahu«, lyder det i et opslag fra præsidenten, hvor det dog er uklart, om det er hans egen analyse eller om han citerer en tredjepart.
Uanset hvem den næste regeringsleder i Israel bliver, kommer en kommende regering til at stå over for en lang række følsomme beslutninger, som du kan læse mere om i Anders Jerichows nyhedsanalyse.
- Reportage:Jubel til valgfest »Netanyahu er færdig«
- Fravalg:Netanyahu advarer mod Iran – Eisenkot advarer mod Netanyahu
- Usædvanligt:De er kærester, men rygende uenige om Netanyahu
Stemningen var tung, da Venstre smed oprører ud
Venstres mangeårige retsordfører, Preben Bang Henriksen, der var en af de fem Venstre-folk, der stemte imod gødskningsloven, er blevet ekskluderet fra folketingsgruppen og selve partiet.
Det skete i går ved et ekstraordinært møde i Venstres Folketingsgruppe. Preben Bang Henriksens exit er en direkte konsekvens af den linje, Troels Lund Poulsen lagde ved et hovedbestyrelsesmøde i weekenden, hvor han bebudede, at der ville være konsekvenser ved at gå mod partilinjen.
Preben Bang Henriksen sagde på vej ind til den afgørende afstemning, at man skulle være »både døv og blind, hvis ikke man kan mærke, hvad vej vinden blæser«. Han kunne oplyse, at han selv stemte nej til sin egen eksklusion. Ud over Søren Gade, der i sidste uge forlod Venstres folketingsgruppe, har de tre andre, der stemte mod partilinjen, meldt, at de retter ind.
I Venstres Ungdom i Vejle har formand André Ullerup Christiansen efterfølgende meldt sig ud af partiet, skriver han i et opslag på Facebook. »Jeg er ganske enkelt rasende over den beslutning, Venstres folketingsgruppe har truffet i dag. Det er fuldstændig grotesk«.
- Liveblog:Preben Bang Henriksen smidt ud af Venstre – han ville ikke love loyalitet, siger Troels Lund
- Analyse:Elisabet Svane: Problemet er, at han skal spille stærk, men han har ikke musklerne
- Kurs:Troels Lund melder sig klar til at ekskludere medlemmer, der fremover ikke følger partilinjen
Medier: Bolsonaro har forladt Brasilien efter valgnederlag
Brasiliens nyligt genvalgte præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, langer hårdt ud efter den højreorienterede senator Flávio Bolsonaro, efter at der har været meldinger om, at han er rejst til USA. »Jeg har lige hørt, at min modstander har forladt landet. At forlade Brasilien er skamfuldt«, sagde Lula ifølge nyhedsbureauet Reuters. Flávio Bolsonaro, der er søn af den tidligere præsident Jair Bolsonaro, tabte søndag præsidentvalget i Brasilien, men nægtede at anerkende valgresultatet.
Forud for valgdagen havde Eduardo Bolsonaro, der er Flávio Bolsonaros yngre bror, udtalt, at et valgnederlag burde betyde en flytning. »Hvis min bror ikke vinder, er jeg for, at han forlader landet«, sagde lillebroren i et interview med podcastværten Steven Crowder. Nu har kilder til CNN Brasilien og Reuters fortalt, at Bolsonaro er på vej i et fly til USA, selv om Bolsonaro selv udtalte, at det føderale politi i landet havde bedt ham om at indlevere sit pas. Det sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video delt på det sociale medie Instagram.
Desuden sagde han i videoen, at en domstol i landet havde forbudt ham at forlade Brasilien og understregede dengang, at han ikke havde tænkt sig at flygte fra landet. Den 45-årige senator er under efterforskning for korruption og hvidvaskning af penge i forbindelse med finansieringen af en biografisk film om sin far. Han afviser selv at have gjort noget ulovligt.
- Nyhedsanalyse:Med kort tid tilbage af valgkampen ændrede han sin taktik og lavede et overraskende comeback
- Lyd: Brasiliansk valg gør det svært ikke at tænke på Trump
- Leder:Sejren var afgørende, ikke bare for Brasilien, men for hele verden
Det bedste fra Politiken
Det lyder simpelt, men et af Kristian Kochs vigtigste råd til bands er, at de skal sørge for en god stemning. Ellers holder de ikke mere end tre år.
Han har knækket koden til den gode koncert
Før Kristian Koch går i gang med sit oplæg, fjerner han de stole, der står lige foran ham. Det kan godt blive lidt intenst at sidde så tæt på, advarer han.
En formiddag i oktober skal han holde oplæg på et bogforlag om ’den gode pitch’ og præsentationsteknikker. Og selv om præsentationsteknikker for mange nok lyder cirka lige så kvælende som den sidste time af James Camerons ’Titanic’, er Kristian Kochs præstation hypnotiserende.
»100 ud af 100 af mine klienter laver den her fejl«, siger Kristian Koch flere gange og hentyder til alt fra negativt kropssprog til kiksede jokes.
I en tid, hvor liveoptrædener er blevet musikernes økonomiske rygrad, løfter ’koncerthviskeren’ Kristian Koch i et sjældent interview sløret for flere af de hemmeligheder, han deler med Danmarks største musikstjerner.
Hun afslog Musks tilbud om 265 millioner kroner i bytte for sin tavshed
Ashley St. Clair er dødtræt af, at folk altid stiller hende de samme spørgsmål om Elon Musk.
»Folk taler til mig, som om jeg er en slags Elon-psykoanalytiker«, siger hun, da hun i september besøger The New York Times.
»De vil vide: »Hvordan er det at hænge ud med ham?«. Eller de siger: »Der er ikke så mange, der har været på tomandshånd med ham««.
Hun sukker:
»Det er irriterende og anstrengende«.
’Du lytter til Politiken’
Er den akademiske frihed truet på RUC?
Hun var populær blandt de studerende, og hun var internationalt anerkendt for sin forskning. Men i december sidste år var professor Michelle Pace pludselig væk fra RUC, hvor hun havde arbejdet i 12 år.
RUC siger, at de indgik en aftale om frivillig fratrædelse. Michelle Pace selv mener, at der var tale om en fyring.
Hun og flere kolleger beskylder ledelsen for at ville af med hende, fordi hun blev anset for at være alt for ensidigt på palæstinensernes side i krigen mod Israel – en anklage, ledelsen selv afviser.
Men sagen er langt større end Michelle Pace. Den handler om akademisk frihed og anklager om censur. Den handler om forskere, der er bange for at lufte deres holdninger offentligt og kun kommunikerer via krypterede tjenester.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Morten Skjoldager, om Roskilde Universitet har ofret den akademiske frihed for at tækkes politikerne, som har haft riven ude efter universitetet, nærmest lige siden det blev grundlagt.
Det sker:
- Apple holder et event, hvor teknologigiganten ventes at lancere nye Mac-computere.
- Der er gallapremiere på Nagieb Khajas spillefilmsdebut ’Løvehjerte’ i biografen Imperial i København.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder pressebriefing om det kommende klimatopmøde COP31 i Antalya i Tyrkiet.
- Der falder dom i sagen mod den amerikanske tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton. Bolton var sikkerhedsrådgiver under præsident Donald Trump i 2018-2019.
- Bulgariens forsvarsminister, Dimitar Stoyanov, mødes med Tyrkiet og Rumænien i Sofia for at drøfte sikkerhedssituationen i Sortehavet efter en række droneangreb på handelsskibe.