0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Barbara Bertelsen efter afhøringen i Minkkommissionen.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Bertelsen fik intet at vide om mangelen på lovhjemmel i minksagen, siger hun

Afhøringen i Minkkommisionen viste, at statsministerens højre hånd ifølge sin egen forklaring ikke havde læst afgørende dokumenter eller hørt om de advarsler, der var kommet til Statsministeriet.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Barbara Bertelsen er jurist.

Det er ikke ensbetydende med, at samfundets love og regler nødvendigvis er top of the mind.

Det står klart efter afhøringen af Statsministeriets departementschef i minkkommissionen, der skal opklare, hvad der skete i tiden op til Mette Frederiksens (S) beslutning om at slå alle mink i Danmark ihjel. Det var en beslutning, der blev gennemført blandt andet ved at sætte politiet og militæret ind for at gennemtvinge beslutningen. Et arbejde, der fortsatte, selv da det stod klart, at det var ulovligt.

I kommissionen forklarede Bertelsen ifølge Politiken, at hun intet kendte til den manglende lovhjemmel til nedlæggelsen af erhvervet. Og til trods for, at underordnede jurister med kendskab til lovene længe forsøgte at gøre anskrig, anede hun ikke, at der var problemer. Selv om ti embedsmænd i Statsministeriet var klar over, at det, man havde gang i, var ulovligt, gik der 31 timer, førend Barbara Bertelsen fandt ud af, at der ikke var lovhjemmel, siger hun. Godt nok stod det i en række papirer, der blev indleveret fra Fødevareministeriet til et ministermøde, men dem var der næppe nogen som helst, der læste inden mødet, forklarer hun.

Og havde hun kendt til advarslerne, havde det ikke gjort nogen forskel, mener hun: »Jeg læser det stadig sådan, at der ikke står, at der ikke er hjemmel til aflivning af alle mink. Det er spørgsmålet om ekspropriation og næringsforbud, det drejer sig om«.

Hun fastholder, at oplysningerne fra bekymrede underordnede i de statslige forvaltninger ikke nåede frem til dem, der skulle bruge informationerne, selv om der tydeligvis var talt om tingene: »Det naturlige ville have været, at det var det ansvarlige fagministerium, man hørte fra. At der har været en dialog, det ved jeg nu, men det vidste jeg ikke dengang«.

Resultatet var, at et erhverv, der har givet Danmark milliardindtægter og sikret 6.000 job, blev udraderet. De lå i provinsen. Meget langt fra hovedstaden, hvor synsvinklen var klar, da sagen blev behandlet af Statsministeriets københavnske embedsmænd. En departementsråd beskrev erhvervet som »lortet« i en af de beskeder, der indgår i minkundersøgelsen.

Politiken har en række artikler om Bertelsen og minksagen:


Socialdemokraterne vil finde ud af, hvorfor det gik galt til valget

»Der er ikke nogen tvivl om, at der er nogle storbyvælgere, som ikke føler, at de bliver set af Socialdemokratiets politik. Det er ikke længere nødvendigvis den traditionelle socialdemokratiske arbejderklasse, som bor i byerne«, lyder Albertslundborgmester Steen Christiansens (S) analyse efter partiets nedtur til kommunalvalget.

I København knytter en kredsformand problemet til partiets støtte til udflytning af statslige arbejdspladser eller tonen i indvandrerdebatten - ikke til vidt upopulære projekter så som Amager Fælled-byggerierne eller etableringen af Lynetteholmen. Nu kræver flere fremtrædende socialdemokrater ifølge Politiken, at partiet ser indad for at finde ud af, hvad der gik galt.

Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) har allerede lagt op til selvrefleksion i partiet: »Man er nødt til at tage det alvorligt, når nogle fravælger ens parti«.

Politikens leder i dag peger på en løsning: »Budskabet fra københavnerne var klart: Byen skal blive grønnere, mere miljø- og klimavenlig og med mere plads til alle sociale grupper«.


430 irakere er fløjet hjem fra Hviderusland

De har været en del af det migrantstormløb, det hviderussiske regime har sendt mod grænsen til Polen. Det er ikke lykkedes ret mange at trænge illegalt over grænsen, og nu tyder noget på, at nye sanktioner mod styret i Minsk har fået det til at trække dem tilbage fra grænsen og indlede en repatriering til hjemlandene. I går landede de første med et fly fra Hviderusland til Irak. »Vi var en måned i Hviderusland, men det var så koldt og hårdt der«, siger en af dem, Mohsen Addi, om den fejlslagne rejse. Han er ifølge Ritzau rede til atter at forsøge at komme til Europa: »Hvis situationen ikke bliver bedre i Irak, tager jeg afsted igen. Der er ikke andet valg«.


Malcolm X-drabet førte til et justitsmord

Den omstridte sorte aktivist blev skud i en balsal i New York i februar 1965. En mand tilstod året efter drabet og blev derfor sendt i fængsel frem til 2010. Men to andre blev idømt fængsel, til trods for, at manden bag tilståelsen vedholdende har afvist, at de to var indblandet. De nåede begge at afsone 20 års fængsel, men nu har staten New Yorks højesteret frifundet de to. Det er for sent for den ene. Han døde i 2009. Men den anden på 83 år overværede den retssag, der rensede hans navn, skriver Politiken.


Hvad gik galt for Kristian Thulesen-Dahl?

Skal man pege på én taber ved kommunalvalget i tirsdags, er det Kristian Thulesen-Dahl. Vælgerne svigtede hans parti, og nu træder han med al sandsynlighed tilbage fra posten som formand. Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane, fortæller historien om Thulesen-Dahl. Manden, der gjorde Dansk Folkeparti til et rigtigt folkeparti, men tabte det hele på gulvet igen. Hør dagens udgave af ’Du lytter til Politiken’.


Det sker:

Fredag

Lørdag

  • Unicef markerer Børnenes Kampdag i anledningen af vedtagelsen af Børnekonventionen.
  • Clubmusikken fejres i Brøndby Hallen med uddeling af priser til bl.a. årets danske discjockey og årets nye danske navn.
  • De danske musikpriser DMA uddeles ved et arrangement på Filmstationen i Værløse.

Søndag

  • Ritzaus liste over kommende begivenheder nævner en længere række fodboldkampe - og ikke ret meget andet....

Årsdage:

Fredag

  • 1946: Afghanistan, Island og Sverige bliver optaget i FN.
  • 1986: 150 postbude bliver i Viborg sendt på kursus i hundepsykologi for at være bedre rustet til mødet med de firbenede dyr.
  • 2006: Nintendos spillekonsol Wii kommer på markedet.

Lørdag

  • 1945: Nürnbergprocessen mod en række af de største krigsforbrydere under tyskernes angreb på deres nabolande under Anden Verdenskrig indledes. På anklagebænken sidder bl.a. Göring, von Ribbentrop og Keitel.
  • 1976: Japan yder Danmark sit første statslån på 200 millioner kroner.
  • 1991: Serbere myrder over 260 kroater under angreb på den kroatiske by Vukovar, hvor ofrene havde søgt tilflugt på et sygehus. De mange lig blev smidt i massegrave nogle kilometer uden for byen.
  • 2001: Venstre vinder en jordskredssejr ved Folketingsvalget og bliver for første gang siden 1920 større end Socialdemokratiet. Efter syv dage kan Anders Fogh Rasmussen kalde sig statsminister med en VK-regering.

Søndag

  • 1676: Den danske astronom Ole Rømer fremlægger sin opdagelse af lysets tøven. Opdagelsen danner grundlag for senere at kunne beregne lysets hastighed.
  • 1938: Tyskernes nazistyre indlemmer en del af Tjekkoslovakiet, Sudeterområdet, i riget. Året efter angreb tyskerne hele landet. Området vendte tilbage til Tjekkoslovakiet efter krigen, hvorefter myndighederne udviste tyskerne fra området og lod tjekker rykke ind i stedet.
  • 1991: FN’s Sikkerhedsråd vælger Egyptens vicestatsminister, Boutros Boutros-Ghali, til ny generalsekretær.

BRUG OG SMID VÆK-KULTUR:


'BRUTALE BARBARA':


UANMELDT:


POLITIKEN FOR FEM ÅR SIDEN:


POLITIKEN FOR FEM ÅR SIDEN:


POLITIKEN FOR FEM ÅR SIDEN:


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7.