Godmorgen på denne torsdag, som nyhedsmæssigt i høj grad er dagen derpå.
Dagen efter, at den tyske kansler Scholz langt om længe besluttede sig for at sende Leopardkampvogne til Ukraine. Det har ukrainerne bedt om længe, men den tyske kansler har tøvet med at sende tyske kampvogne, men også med at give andre lande, der har kampvogne, lov til at sende deres afsted.
Men i går gav han sig. Han rystede, skriver Politikens Tysklandskorrespondent Kjeld Hybel i denne analyse, hånen af sig og står nu som en stor leder, der går forrest, men ikke alene, for USA besluttede også i går at sende tanks.
Hvis ukrainerne selv kunne vælge, ville de vælge Leopardkampvogne, siger militæranalytiker Mikkel Storm Jensen. Kampvognene har en række fordele, som også tæller, at de kører på diesel og er nemme at reparere.
Men hvad gør Putin? Det er emnet for dagens’ Du lytter til Politiken’.
Ukrainerne har længe haft kampvognene øverst på ønskelisten, så de kan bruge dem i deres forventede næste træk i krigen. Men bekymringen er, at kampvognene er den optrapning, der kan få Putin til at hævne sig på Nato. Men hvorfor er leopard-kampvognene så stærkt et våben? Og kommer Danmark nu også til at sende kampvogne af sted? Lyt her.
Og hvad gør ukrainerne? I nat takkede den ukrainske præsident Zelenskyj for kampvogne, skriver DR.
Men han har allerede nu et nyt ønske til Vesten.
Trump tilbage på Facebook
Donald Trump trækker igen igen igen overskrifter.
Denne gang fordi Meta, der står bag Instagram og Facebook, tillader, at han efter to års pause kommer tilbage på begge de sociale medier. Trump blev udelukket efter angrebet på Kongressen 6. januar 2021, og han har ansøgt om at komme tilbage, så han kan bruge de to sociale medier i sin kamp for at blive valgt som præsident i USA i 2024.
Trump får, skriver Nick Clegg, der har titlen ’President, Global Affairs’ i Meta, adgang i løbet af nogle uger, i et opslag på firmaets egen hjemmeside
»Offentligheden bør være i stand til at høre, hvad deres politikere siger, det gode, det dårlige og det grimme (på engelsk et ordspil ’The good, the bad and the ugly’, som også er titlen på Sergio Leones spaghettiwestern fra 1966, red.), så de kan tage informerede valg i stemmeboksen. Men det betyder ikke, at der ikke er nogle grænser for, hvad folk kan sige på vores platform«, skriver han.
Men, advarer Meta, firmaet har taget nye forholdsregler, så Trump ikke igen kan skrive opslag, der f.eks. opfordrer til vold.
Økonomer kritiserer afskaffelsen af st. bededag
Kritikken af afskaffelsen af store bededag er lidt som Donald Trump. Umulig at holde nede.
I dag er der to nye vinkler. Først Berlingske, hvor topøkonomer afviser, at afskaffelsen af bededag vil give arbejdstagerne mere i løn. Ideen er ellers, at regeringen sikrer, at arbejdsgiverne skal give deres ansatte mere i løn, når de arbejder mere. Men, påpeger økonomer i Berlingske, løn aftales mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og nok kan regeringen bestemme, at der skal gives et tillæg, men den kan ikke bestemme, hvordan resten af lønnen reguleres.
»For over tid forventes arbejdsgiverne at modvirke et lovbestemt tillæg gennem den øvrige lønudvikling, som parterne aftaler«.
Cheføkonom Ulrik Beck fra tænketanken Kraka mener på den baggrund ikke, at regeringens udlægning overlever »grundlæggende økonomisk teori«, skriver avisen.
På Altinget.dk har Ulrick Becks sammen med de to forhenværende overvismænd Michael Svarer og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen også udtrykt en hvis skepsis overfor forslaget.
De mener, at det er unødvendigt at afskaffe store bededag. Desuden er det usikkert, hvor mange penge det egentlig vil bidrage til i statskassen.
3.000 år gammelt par genforenet
En af dagens allermest læseværdige historier er både breaking news - og 3.000 år gammel. Den fortæller Ida Herskind, og den begynder sådan her:
»I et mørkt udstillingsrum på Glyptoteket i København retter syv museumsfolk blikket mod et mere end 3.000 år gammelt relief, der er taget ud af sin montre og lagt på et højt arbejdsbord med hvid dug.
Det er blot 52 centimeter langt og har engang været en del af et større motiv på en udsmykket væg i Nordpaladset i den oldegyptiske by Amarna.
På relieffet ses ansigtet af farao Akhenatens langhalsede andenhustru, Kija. Iført nubisk paryk kigger hun op mod solens stråler. Indtil for nylig har man på Glyptoteket ikke været klar over, hvilket puslespil den elegante kvinde i virkeligheden var en del af. Noget i nederste venstre hjørne af brikken kunne ligne Kijas hånd, har man tænkt.
Derudover er Kijas navn og titel, »højtelskede hustru«, på brutal vis blevet hugget væk. Efter blot tre år som faraoens kone faldt hun i unåde. Og i årtusinder har det været et mysterium, hvem der forsøgte at slette hende fra historien.
Men nu har en amerikansk forsker opdaget, at Glyptotekets relief passer sammen med et andet relief fra Metropolitan Museum of Art i New York«.
Læs hele historien her, hvor der også er virkelig fine billeder. Du kan også få læst historien op, bare tryk på linket ’Lyt her’ øverst i artiklen.
Politikens leder
Dagens leder i Politiken handler om den tyrkiske præsident Erdogan, der lige nu forsøger at forhindre Sverige i at blive medlem af Nato. For tiden er Erdogans argument, at den dansk-svenske politiker Rasmus Paludan har brændt en koran af i Stockholm. Men Nato skal ikke bøje sig for Erdogans skamløse afpresning, lyder det i lederen:
»Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, kræver respekt. Javel. Men Sverige og Nato kan vel også forvente respekt og samarbejdsvilje?
Nato’s udvikling kan for pokker ikke være lammet, fordi en forskruet provokatør uden parlamentarisk repræsentation og uden folkelig tilslutning sætter ild til en Koran på en offentlig plads i Stockholm«.
Afbrændingen var i øvrigt ikke Rasmus Paludans egen idé, fortæller han her.
Suzanna blev ti
Det er i dag International Holocaust Mindedag, som ligger samme dag som koncentrationslejren Auschwitz blev befriet. I år er det 78 år siden. Derfor taler den israelske præsident i dag i Europa-Parlamentet, og der er den sædvanlige mindeceremoni i Auschwitz.
Men det er værd året rundt, dag efter at dag, at huske på, hvad mennesker kan gøre ved hinanden, så må jeg ikke i dagens anledning anbefale at følge Twitter-kontoen Auschwitz Museum? Hver eneste dag poster den små korte opslag, hvor den fortæller om en person, der blev sendt til Auscwitz. Fødselsdatoen, et billede og for langt langt langt de fleste dødsmåde og -dato.
Det er en god og vigtig måde at huske sig selv på, at alt, uanset hvor meget storpolitik der går i den, hvor meget spin og snak og prestige og fandens og hans pumpestok, vi skriver om, rammer store som små beslutninger mennesker, rigtige levende virkelige vigtige mennesker.
Som Suzanna Kura, født i Paris i 1932. Dræbt i 1942. Hun oplevede ikke befrielsen.
Pas godt på dig selv, de andre og på hinanden.
Det sker i dag
- Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og en række forsvarsordførere besøger i dag danske tropper i Estland og Letland. På programmet er blandt andet et besøg hos Dancon efp 6, hvor der er danske og internationale soldater, og senere på dagen et besøg i Camp Valdemar. Dagen afsluttes med et doorstep inden hjemrejse.
- Østre Landsret behandler i dag ankesagen, hvor en 43-årig mand er tiltalt for at have skudt og dræbt 38-årige Cem Kaplan i januar 2020. Drabet menes at være startskud til en bandekonflikt mellem Bandidos og NNV-gruppe Sagen behandles over fem retsdage.
- Robusthedskommissionen, som er kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet, inviterer i dag aktører, organisationer og foreninger på sundhedsområdet til stormøde, hvor de kan komme med input til kommissionens arbejde. På mødet vil der blandt andet blive drøftet uddannelse, arbejdsmiljø, fastholdelse og opgaveløsning.
Det skete i dag
- 1531 Lisssabon rammes af et voldsomt jordskælv. 30.000 dør.
- 1905 Cullinan-diamanten bliver fundet i det nuværende Sydafrika. Den er med sine 3,106 karat, svarende til 621.2 gram den største diamant, der nogen sinde er fundet. Diamanten blev først solgt to år efter fundet, Transvaal kolonien, hvor den blev fundet, købte den på vegne af den britiske kon Edward VII. For at undgå røveri af diamanten på vej til London blev den sendt med dampskib, hvor den var låst inde i kaptajnens kahyt og bevogtet af betjente. Sagde man i hvert fald, for det var en afledningsmanøvre. Diamanten på skibet var falsk, og den ægte blev sendt med sædvanlig post. Den nåede frem i fin stand. Rådiamanten blev slebet til ni diamanter, to indgår i kronjuvelerne, de resterende syv ejes af den britiske monark, i øjeblikket kong Charles.
- 1993: Vaclav Havel bliver valgt som præsident for den nye republik Tjekkiet.
- 1998: I et tv-interview benægter præsident Bill Clinton sin affære med de berømte ord: ’I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky’.