Godmorgen.
Regningen for politikernes mangeårige udsultning af det danske forsvar bliver høj.
I løbet af de næste ti års tid skal der bruges mellem 400 og 500 milliarder kroner på forsvaret. Det endelige regnestykke afhænger af, hvor hurtigt regeringen og forligspartierne vil komme op på de to procent af bruttonationalbudgettet til forsvarsudgifter, Danmark skal afsætte.
Det ventes, at målet - som længe har været et krav for Natomedlemskabet, Danmark ikke har levet op til - nås i 2030, skriver Politiken.
Spørgsmålet er, hvad der så er brug for. Forsvarets bygninger er fuldstændigt nedslidte. Ammunitionslagrene er tømte. Og der mangler mandskab og materiel.
Men er det orlogsfartøjer til Østersøen eller fly til luftrummet, der er mest brug for? Det er noget af det, der skal afklares. Når alle de kedelige tvangsopgaver er betalt, vil der fortsat være et stort milliardbeløb tilbage til nyt grej og cyberforsvar, som politikere, topofficerer og embedsmænd kan lægge arm om. Om det sammenlagt over ti år bliver over eller under 100 milliarder kroner i alt, er usikkert.
Det handler også om at kunne være til stede omkring Færøerne og Grønland.
»Politikerne skal have en diskussion om, hvilke geografiske områder der skal have største prioritet for Danmark og dermed mest brug for nyinvesteringer. Og der er så kræfter, der trækker i forskellige retning«, forklarer Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
Han ser én retning som fornuftig: »En ’Arktis-først’ strategi giver god politisk og strategisk mening. Østersøen er blevet et Nato-hav, hvor Rusland nu står helt isoleret, og hvor det bliver svært for Danmark at profilere sig. Det er derimod let i Arktis, hvor Danmark sidder alene med USA i Grønland og på Færøerne«.
Mere end otte ud af ti provokerede aborter sker nu i hjemmet
Langt de fleste kvinder foretrækker hjemmet frem for hospitalet, når de beslutter sig for at få en provokeret abort. Konkret er 83 procent af de provokerede aborter inden 8. graviditetsuge i dag medicinske. Det tal var kun 2 procent i 1999. Det betyder dermed også, at færre og færre kvinder vælger en kirurgisk abort på et sygehus.
På grund af manglende forskning på området, et det svært at sige nøjagtig, hvad udviklingen skyldes. Men ifølge Charlotte Wilken-Jensen, cheflæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital, gør medicinsk abort for mange kvinder situationen mere intim og privat. Men hun understreger også, at det frie valg mellem medicinsk og kirurgisk abort stadig er vigtigt for kvinder, der føler sig tryggere ved at være i hænderne på sundhedspersonale.
Det skal være sværere at komme i gymnasiet
Fremover bør eleverne have et snit på mindst 5 for at kunne komme ind, foreslår foreningen Danske Gymnasier ifølge Berlingske. Den lægger også op til, at elever, som ikke består prøverne i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb i de indledende måneder på gymnasiet ikke får lov at fortsætte.
Karakterkravet vil, venter foreningens formand, Henrik Nevers, have konsekvenser for »et par tusinde elever«.
På Greve Gymnasium oplyser rektor Mette Trangbæk, at 30 elever i dette skoleår dumpede de to prøver i grundforløbet: »Dem kan vi jo ikke nægte at fortsætte med de nuværende regler,« siger hun.
»Meningen med gymnasiet er, at man skal gå videre i uddannelsessystemet. Men når man kommer i gymnasiet og ikke er interesseret i at læse bøger og studere og har det svært med det boglige og svært ved at koncentrere sig, ja, så får man det bare rigtigt svært«, forudser hun.
Russisk efterretningstjeneste har hentet inspiration hos Paludan
En russisk efterretningstjeneste har fået inspiration fra Rasmus Paludans koranafbrændinger til at planlægge falske aktioner i europæiske storbyer for at skabe splid mellem EU og Tyrkiets præsident Erdogan, skriver DR.
DR er kommet i besiddelse af dokumenter fra den russisk efterretningstjeneste, og de viser, at kampagnen mindst én gang er blevet gennemført – det var Paris i marts i år, hvor falske demonstranter satte ild til tyrkiske flag, spraymalede Erdogan-kritiske budskaber ved busstoppesteder og arrangerede en protest i midten af byen.
Efterfølgende blev aktionen fremstillet på sociale medier som en folkelig protest.
Har vi fundet kuren mod fedme?
Hvad nu, hvis man selv kunne bestemme, om man var sulten? Og hvad nu, hvis der var hjælp til de millioner af mennesker, der er så overvægtige, at det ødelægger deres liv? Den danske forsker Jens Juul Holst og virksomheden Novo Nordisk har udviklet den nye slankemedicin Wegovy, som titusinder af danskere nu bruger. En medicin, der rent faktisk virker, og som sælges på en måde, så Novo i dag er mere værd end McDonalds og Coca-Cola. Men hvor kommer Wegovy fra? Hvordan virker den? Og kan vi alle sammen nu bestemme, hvad vi vil veje? Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard forklarer det nye fund i dagens udgave af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker:
- Demensugen indledes. Det er en kampagne, der skal sætte fokus på sygdommen og dens symbol, ’Håndsrækningen’.
- Retten i Hjørring indleder sag mod to mænd, der er tiltalt for groft dokumentfalsk ved at have forfalsket laboratorierapporter om listeria i laks.
- Retten i Aalborg behandler en sag om insiderhandel, hvor en ejendomsmagnat og et forsikringsselskabs tidligere bestyrelsesmedlem er tiltalt. De blev hørt tale om deres gerninger under en telefonsamtale på en færge.
Årsdage:
- 1973: Efter at have belejret reservatet Wounded Knee i 10 uger overgiver militante indianere sig til de amerikanske myndigheder.
- 1978: I USA erklærer David Berkowitz sig skyldig i ’Son of Sam’-mordene.
- 1998: Fodboldspiller Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin karriere efter VM i Frankrig.