Godmorgen.
Det hænder, at man finder en glemt plovmand i vinterjakkens lomme.
På nationalt plan er det netop det, der er sket: Regeringen har fundet 16 milliarder kroner ekstra. Det sår tvivl om nødvendigheden af at tage en af lønmodtagernes fridage, store bededag, for at få flere penge i politikernes statskasse.
Det er en mængde, der kommer bag på økonomer som Niels Storm Knigge fra tænketanken Kraka:
»Det er en voldsomt stor opjustering i forhold til, hvad vi er vant til at se. Det er meget markant. Normalt er det en justering i størrelsesordenen nogle milliarder ad gangen. Så det er helt klart spektakulært«.
»Det siger noget om, hvor mange penge vi har at føre politik for de næste syv år. Vi har grundlæggende øget det med en tredjedel«, tilføjer han.
CBS’ Birthe Larsen, der er ph.d. og lektør i økonomi, finder det også bemærkelsesværdigt, at det står så meget bedre til – og at nogen har kunnet ramme så meget ved siden af, da de sad med det statslige regneark:
»Det er lidt interessant, at man har regnet så meget forkert. Det er et kæmpestort tal«.
De er begge enige om, at det giver politikerne ekstra muligheder for at bruge pengene og finder, at det ikke var nødvendigt at fratage de danske lønmodtagere en fridag ved at fjerne store bededag.
Samtidig med fundet af de frie midler meddeler den socialdemokratiske finansminister Nicolai Wammen imidlertid, at der er brug for at få danskerne til at arbejde mere. Der skal, mener han, flere i arbejde.
»I forvejen var det svært at se kriseretorikken omkring, at der var voldsomt brug for beskæftigelsesreformer såsom fjernelse af store bededag. Jeg mener, at kriseretorikken har været fuldstændig opblæst. Og i det lys, vi har nu, lader det jo ikke til, at det var nødvendigt«, lyder reaktionen fra Birthe Larsen.
Samme betragtninger gør Niels Storm Knigge:
»Danmark har ikke været i problemer, og det var ikke nødvendigt at afskaffe store bededag«.
Tilflyttere giver problemer
Det er et problem, der er velkendt for københavnerne: Der kommer nye beboere til byen. De har børn. Men dem er der ikke plads til i daginstitutionerne, for dem er der ikke kommet flere af. Nu ses samme fænomen også inde i landet, skriver Jyllands-Posten.
En række kommuner står til at få 20-30 procent flere børn de kommende syv-otte år. Et sted, der står til at blive ramt, er landsbyen Lund ved Horsens, hvor indbyggerne opfordrer til at lade være med at udstykke flere parcelhusgrunde indtil der er kommet styr på forholdene for de mindste borgere.
»Én af mine sønner har på et år været på fire matrikler, fordi der ikke var plads de steder, hvor han skulle være. Det var ikke lige sådan, vi havde tænkt, det skulle være, da vi flyttede hertil,« fortæller Jonas Kristoffer Lindeløv, der er far til tre og formand for skolens forældrebestyrelse.
Hvad er jeres Plan B?
Spørgsmålet stilles af Sveriges tidligere forsvarsminister Peter Hultqvist, der er utilfreds med, at landets nuværende regering ikke ser ud til at have forberedt sig på en fiasko i forsøgene på at blive medlem af forsvarsalliancen Nato. Lige nu er forventningen, at landet optages i juli, men tyrkerne har med held treneret medlemskabet ved henvisning til, at svenskerne huser grupper, Tyrkiet anser for at være terrorister.
Indtil Sverige kommer ind i Nato, må de nordiske lande stå for at garantere Sveriges sikkerhed, mener Hultqvist:
»Der findes allerede en bund for et godt nordisk samarbejde inden for rammerne af Nordefco, hvor vi har forskellige aftaler mellem landene om samarbejde. Men det her kan udvikles og fordybes betydeligt«.
Også Ungarn modarbejder et svensk Nato-medlemskab, skriver Ritzau:
»Vi vil ikke importere konflikter til Nato«, erklærer ministerpræsident Viktor Orbán.
Mette Frederiksen får lov at besøge Joe Biden
Statsministeren aflægger den amerikanske præsident en visit i Det Hvide Hus den 5. juni. Det er nødvendigt, understreger hun:
»USA er vores vigtigste allierede«.
Der er ifølge Ritzau allerede lavet en plan for samtalen. Biden skal blandt andet høre om det dansk-amerikanske samarbejde, den fortsatte støtte til Ukraine, forventningerne til Nato-topmødet i Vilnius i Litauen i juli samt samarbejde om fremtidens trusler og grøn omstilling og klima.
En talsmand, Karine Jean-Pierre, bekræfter, at russernes krig er på dagsordenen:
»De to ledere vil drøfte vores urokkelige støtte til Ukraine set i lyset af Ruslands brutale angrebskrig«.
Asmund Christensen sad nøgen foran skærmen. Så kom afpresningen
På nettet er det ikke alt, der er, hvad det ser ud til at være. Du kan aldrig helt vide, hvem der sidder på den anden side af skærmen. I cyberspace er du blind. Samtidig er det her, mange af os søger efter kontakt og kærlighed. Og det er der en kæmpestor kriminel og international underverden, der udnytter. En af dem, der har brændt nallerne, er 22-årige Asmund Christiansen. Sextortion – afpresning på grundlag af seksuelt indhold – hedder den form for svindel, han har været udsat for.
Hans historie kan du høre i dagens udgave af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker:
- Arbejdsmiljøprisen 2023 uddeles ved et arrangement i Aarhus.
- Lunds Universitet i Sverige fremlægger en rapport om klimakonsekvenserne ved plastfremstilling.
- Østre Landsret i København afsiger 10.00 dom i en sag, hvor en transkønnet ikke vil afsone i en mandeafdeling. Vedkommende, der afsoner en dom for en voldtægt, har fået et juridisk kønsskifte.
- Østre Landsret i København behandler 09.30 en sag mod tidligere drabschef Jens Møller Jensen, der er tiltalt for brud på tavshedspligten i forbindelse med udgivelsen af en erindringsbog.
Årsdage:
- 1973: Folketinget vedtager loven om fri abort.
- 1998: Filminstruktør Thomas Vinterberg hædres med juryens specialpris ved filmfestivalen i Cannes for filmen ’Festen’.
- 2008: Prins Joachim bliver gift med franske Marie Cavallier. Vielsen finder sted i Møgeltønder Kirke.