Det er regeringen, som ønsker ligestillet værnepligt - ikke Forsvaret

Journalist

Kopiér link

Godmorgen og velkommen til morgenens nyhedsoverblik.

I dag skal det handle om ønsket om ligestilling i forsvarets ophav, om opioider i Danmark og om de omdiskuterede megaskoler i København – og til sidst skal vi et smut til Bruxelles for at se Europa-Parlamentets grønne løfter efter i sømmene. Lad os komme i gang.

Ligestilling i værnepligten er ikke Forsvarets ønske – det er regeringens

Regeringens ønske om at ligestille mænd og kvinder i værnepligten kommer ikke fra Forsvaret.

I dagens Jyllands-Posten bliver Forsvarets værnepligtsanalyse omtalt, og her anbefales det at udvide værnepligten til 11 måneders varighed og at der for fremtiden skal optages 5000 nye rekrutter om året. Men der står intet om, at kvinder bør ligestilles med mænd hvad angår den danske værnepligt.

Derimod bruger analysen plads på at beskrive de udfordringer, som er forbundet med kvindelige værnepligtige. Herunder, at de bliver mere skadet end deres mandlige kolleger, og at det hyppigere sker for kvinder, at deres værnepligt afbrydes i utide.

Moderaternes forsvarsordfører Peter Have slår fast, at det er regeringen, »der bestemmer«, mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler til Jyllands-Posten, at ligestilling i Forsvaret »vil give adgang til flere kompetencer og bedre opgaveløsning. Ganske enkelt et mere alsidigt og mere komplet forsvar«.

Forslag: Her er de nye planer for fremtidens forsvar
Fejl: »Pinagtigt«: Tumult i det danske forsvar får international opmærksomhed

Receptpligtig medicin dræber, når folk er alene

I dag offentliggøres den første undersøgelse af omstændighederne omkring opioidrelaterede dødsfald, og det viser sig, at i 64 procent af tilfældene indtraf døden, mens vedkommende var alene. Derfor advarer eksperter nu om farerne forbundet med at falde i søvn, mens man er under indflydelse af opioider.

»Det farlige er, at opioidforgiftning hæmmer vejrtrækningen og nedsætter bevidsthedsniveauet. Det sker langsomt, men i søvnen kan symptomerne let overses. Derfor kan søvnen over nogen tid erstattes af døden«, siger Charlotte Uggerhøj Andersen, som er klinisk lektor.

Opioider er de seneste år blevet populære rusmidler især blandt unge og stofbrugere, og de morfinlignende stoffer kommer da også i uskyldigt udseende blisterpakninger. Men de slår ihjel.

»Børn helt ned til 14 år spiser de beroligende piller. De køber dem over nettet og kalder dem Panodiler. Så går de i seng om aftenen. Men flere af dem vågner aldrig igen«, lyder det fra Michael Lodberg Olsen, som er social iværksætter og i mange år har arbejdet med stofbrugere.

Import: I USA er det blevet en katastrofe. Nu har opioidbølgen også ramt Danmark

Førsteplads: Glem alt om kokain og amfetamin. Morfinlignende stoffer er de farligste i Danmark

Borgmester siger stop for nye megaskoler i København

I den kommende tid skal 8-10 nye folkeskoler åbnes i Københavns Kommune, hvor skoler med fem spor eller mere ikke er usædvanlige. Men står det alene til kommunens børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, skal der for fremtiden være et loft over, hvor store nye skoler må være.

»At træde ind på en skole med 1.700 elever kan opleves meget stort. Jeg har besøgt over 100 skoler og været med til skolestart. Når jeg ser de store skoletasker med de små ben under, frygter jeg, at børnene kan drukne i en skolegård, hvis der er 7-8-9 spor, og man starter på en årgang med 200 andre børn«, siger den konservative borgmester.

Udmeldingen kommer blandt andet i kølvandet på flere artikler her i Politiken om kæmpeskolen Harrestrup Å Skole i Valby. Skolen har cirka 1.200 elever som følge af en sammenlægning af to skoler, hvilket er blevet voldsomt kritiseret af både forældre og lærere.

Beskrivelse: »Det er kaos, for at sige det mildt. Det er en skole, der er presset til det yderste«
Bekymring: »Vi er nu der, hvor vi decideret frygter, at børnene får fysiske og psykiske mén«

Det næste Europa-Parlament sortner. Hvor grønne har den grønne bølges politikere egentlig været?

Ambitionerne har været store, og fremtiden har set grøn ud, hvis man så den gennem mange EU-parlamentarikeres øjne. Men trods de gode intentioner har Europa-Parlamentet vaklet, når det gjaldt grøn lovgivning. Når man nærstuderer EU’s selvudnævnte grønne – og eneste direkte folkevalgte – institution, tegner der sig et noget mere broget billede.

Ifølge en ny rapport udarbejdet af Tænketanken Europa, har Europa-Parlamentet ikke været en særlig grøn institution, trods løfter om det. Rapporten svarer på, om Europa-Parlamentets position har været mere eller mindre ambitiøs end EU-Kommissionens udspil, når der er blevet forhandlet lovforslag på det grønne område. Og konklusionen i tænketankens rapport ’Myten om det grønne Europa-Parlament’ er klar: Ikke nævneværdigt.

Desuden: Når Europa til juni går til stemmeboksene, ser det næste hold af EU-parlamentarikere ud til at være markant mindre grønne end dem, der har siddet der den seneste periode.

Frit fald: Var den grønne bølge i Europa bare et skvulp?
Erkendelse: Tysk klimaprofil: Vi er pressede og skal lade os inspirere af Joe Bidens grønne plan

Det bedste fra Politiken

Jeg har huller i ørerne og havremælk i køleskabet, men vil nok alligevel aldrig blive helt københavner

Uanset hvor meget jeg prøver, bliver folk som mig nok aldrig helt så meget københavnere som jer andre. Og nu ved jeg, at det er måske okay, skriver Ibyens Lucas Arturo Ramsøe Willkens i et postkort fra Colombia. Jeg er ikke hvid. Og selv om der findes masser af københavnere som mig, er det, som om at ligegyldig hvor meget vi opfører os som københavnere, er det aldrig helt nok til at undslippe spørgsmålet: ’Men hvor kommer du rigtigt fra?’.

Superstjerne er ikke fransk nok til at åbne OL i Paris

Det er på tale at lade den fransk-maliske supersangstjerne Aya Nakamura – hvis tekster er krydret med slang og ikke ligefrem lyder som skolefransk – optræde ved åbningsceremonien for OL i Paris, men det har tændt et raseri med ingredienser af etnicitet og sproglig etikette. Højreorienterede kritikere siger, at Nakamuras musik ikke repræsenterer Frankrig, og udsigten til, at hun skal optræde, har ført til en lavine af racistiske fornærmelser mod hende på nettet.

Får mobilen os til at tale, gå og spise hurtigere?

Vi ved det jo godt: Mobilen fjerner os gang på gang fra øjeblikket og løfter os ud af det fællesskab, den samtale eller det emne, vi var optaget af.

Men hvordan kan det gå ud over den tillid, vi har til hinanden? Vores evne til at føle empati? Og kan det virkelig passe, at mobiltelefonen har skruet op for det tempo, vi lever i, så vi er begyndt at gå, tale og spise hurtigere?

Det fortæller Politikens Jakob Sorgenfri Kjær om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. I sin nye bog ‘Kig op’ går han på opdagelse i den nyeste viden om, hvordan vores digitale liv er i fuld gang med at gøre os rastløse og overfladiske - og hvad vi kan gøre ved det.

Det sker
I dag går Affaldsindsamlingen i gang. Skoler, dagtilbud og frivillige vil fjerne skrad fra deres lokalområder.
Københavns Byret behandler en sag om en politimand, der tog til koncert i Royal Arena i København bevæbnet med sit tjenestevåben.
Retten på Frederiksberg afsiger dom i en civilsag, hvor 18 personer kræver erstatning fra Socialtilsyn Hovedstaden, som ikke greb ind mod krænkelser og overgreb på Havregården Lille Kost- og Dagskole.
Københavns Byret afgør en sag mod SAS, der fløj 63 passagerer til København uden gyldig coronatest.
Den Internationale Domstol ICJ hører en sag, Nicaragua har anlagt mod Tyskland for at standse våbensalg til Israel - efter Nicaraguas mening et brud på FN’s Folkemordskonvention.

Dagens tegning

Defenestration.

Du har ingen ulæste gemte artikler