Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

FOA-formand Dennis Kristensen er glad for den aftale, som en række LO-forbund har indgået med regionerne, mens andre dele af fagbevægelsen er skuffede (arkivfoto)

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Første OK-aftale er på plads - fagbevægelsen er splittet

Musketereden er endeligt brudt sammen, efter at FOA, 3F, HK, Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening indgik aftale med regionerne i nat. Resten af fagbevægelsen gik frustreret hjem. Ærgerligt, at Dennis Kristensen går solo, lyder meldingen fra den øvrige fagbevægelse.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter forhandlinger der efterhånden kun kan beskrives som langstrakte, er proppen endelig røget af ketchupflasken.

LO-forbundene FOA, 3F, HK Kommunal, Socialpædagogerne og Dansk Metal har indgået et forlig med Danske Regioner på vegne af deres medlemmer i regionerne. Mens også FTF-fagforeningen Dansk Socialrådgiverforening er gået med på aftalen, selvom resten af forbundet står uden for.

»Vi har indgået et godt forlig, som vi er tilfredse med og som opfylder de hovedkrav, som vi gik ind i forhandlingerne med«, siger Dennis Kristensen, FOA-formand til tv2 News.

Chefforhandler regionerne, Anders Kühnau, uddyber  i en pressemeddelelse:

»Jeg er meget tilfreds med, at vi har forhandlet aftalen på plads. Vi sikrer en mærkbar lønstigning for de medarbejdere, der er omfattet af aftalen, ro om spisepausen, en række forbedrede barselsvilkår samt en ny ferieaftale. Medarbejderne i regionerne knokler, og det vil vi meget gerne anerkende med forbedrede vilkår«, skriver Anders Kühnau.

Spisepause løst

Aftalen indeholder en lønramme på 8,1 procent over tre år, og en reguleringsordning, der ikke længere indeholder det såkaldt privatlønsværn, men sikrer en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Derudover har de fået indskrevet det, de selv kalder en betryggelse af spisepausen, som flere beskriver som en hensigtserklæring, der henviser til, at de ansatte skal stå til rådighed under frokosten.

Aftalen omfatter cirka 40.000 ud af 120.000 ansatte i regionerne. Hvor FOA blandet andet organiserer 18.000 sygehusportører og social og sundhedsassistenter på hospitalerne.

3Fs offentlige gruppe i regionerne organiserer 4.221 ansatte, der primært arbejder som rengøringsassistenter på landets hospitaler.

HK Kommunal organiserer cirka 15.000 medlemmer på det regionale område, der arbejder som lægesekretærer, administrative medarbejdere, tandklinikassistenter samt laboratoriepersonale og IT-medarbejdere.

Konfliktvarslerne omfatter dog over 80.000 ansatte i regionerne, hvor der stadig mangler en aftale for lægerne og sygeplejerskerne. Du kan se den fulde liste over de konfliktramte arbejdspladser i regionerne her.

Det sker, fordi hverken FTF, der især organiserer sygeplejersker, eller AC-gruppen, der organiserer lægerne, ville skrive under på aftalen.

Spisepausen har været et stort stridspunkt på særligt statens område, men på grund af fagforeningernes musketered har det også fyldt på kommunernes og regionernes område.

»I forhold til spisepausen har vi fået en bestemmelse, som giver os tilstrækkelig tryghed, så er der andre, der ønsker en større tryghed og det koster en pris hos arbejdsgiverne. Den pris ville vi ikke betale og vi ville ikke betale for, at andre fik den. Så det har været helt naturligt, at dem, der vil have det ekstra, må tage stilling til om de vil betale ekstra for det«, siger Dennis Kristensen.

Man kan bruge aftalen om spisepausen på andre områder, og det vil betyde et større gennembrud, tilføjer Dennis Kristensen.

Hvad med staten, kan man bruge aftalen der?

»Med det, som jeg har set, er de langt i formuleringerne«, siger Dennis Kristensen.

Irritation i fagbevægelsen

Der er endnu ingen afklaring på overenskomsterne for de ansatte i kommuner og staten. Men det er håbet, at aftalen vil få ketchuppen til at flyde over på de andre områder.

Midt på natten var der dog stor irritation at spore hos de øvrige forhandlere fra fagbevægelsen, fordi LO-forbundene går solo.

»Jeg synes, at han (Dennis Kristensen, red) tidligere har været meget klar om, at vi gik ind sammen og gik ud sammen. Han har talt meget ind i fællesskabet. Lige nu og her tyder det på, at det ikke betyder så meget«, sagde Grethe Christensen, chefforhandler for de regionalt ansatte, til TV2 News tidligere på natten.

Spisepausen har særligt været et problem for Akademikerne. Her er skuffelsen stor, fordi man bliver efterladt på perronen.

»Jeg synes, at det er drøn ærgerligt vi står i denne situation. Jeg så gerne, at vi var enige om, hvad vi gik efter. Vi forhandler gerne videre«, siger Lars Qvistgaard natten til onsdag til TV2-News.

»Dennis Kristensen udtaler sig på egne vegne, og det er rigtig ærgerligt, at han og LO-forbundene har valgt at sige, at det resultat forhandlingsfællesskabet ikke synes var tilstrækkeligt, det har man sagt ja til«, tilføjer Lars Qvistgaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også i FTF er der skuffelse.

»Det er sådan, at områderne hænger sammen, så man kan jo ikke bare lukke et område. Det får afsmittende virkning på de øvrige steder, og det har vi diskuteret. Vi vil gerne have noget mere på spisepausen«, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey til TV2-News.

Urafstemning mangler

Det er dog for tidligt at erklære en konflikt på LO-området for afblæst. Aftalen skal nemlig sendes til urafstemning hos forbundenes medlemmer først.

Men et enkelt forbunds nej, kan dog ikke vælte aftalen. Vælger forligsmand Mette Christensen at sammenkæde resultatet, er det blot flertallet, der bestemmer, om aftalen skal forkastes eller underskrives.

Både FOA og HK er sikre på, at medlemmerne vil stemme for aftalen.

»Noget, der skal forsvares, skal kunne forklares. Det mener jeg, at jeg vil være i stand til. Det ville være sværere at forklare det modsatte«, siger Bodil Otto fra HK Kommunal til TV2 News.

Men prøv lige at forklare det, Dennis Kristensen. I har stået skulder ved skulder og sagt en løsning for alle i en måned. Hvorfor er der kun aftale for en enkelt gruppe her?

»Så er jeg først nødt til at forklare dem, at når vi får en samlet ramme på 8,1 pct. og en lønstigning på 6,9 pct. skyldes det, at vi har været på dupperne fra start«.

»Uden deres aktivitet havde vi ikke været her. Derfor vil jeg sige tak til dem«, siger Dennis Kristensen.

Udfordringer på stat og kommuner

Der er stadig ikke indgået nogen aftaler på kommunernes og statens område. Inden forhandlingerne gik i gang tirsdag, var meldingerne fra forhandlerne på det statslige område dyster.

»Det så svært ud, da vi ankom i morges. Og det ser meget svært ud, nu hvor jeg går ud af døren,« sagde innovationsminister Sophie Løhde (V) til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gennem de seneste dage er der nemlig blevet forhandlet intensivt om de statsansattes frokostpause, hvor spørgsmålet om hvor meget lønmodtagerne skulle 'betale' for at få retten til betalt spisepause skrevet ind i overenskomsten, har været det helt store omdrejningspunkt, der har fået lønmodtagerne til at se rødt.

De mener nemlig, at det er en sikret rettighed, som de allerede har betalt for. Tirsdag var meldingen fra Politikens kilder, at de statsansatte havde afleveret deres allersidste tilbud. Nu kunne de ikke strække sig længere.

Modsat har kilder fra både Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening fortalt om oplåste forhandlingspositioner og malet et anderledes positivt billede. Lærerne har helt fra begyndelsen ønsket en aftale, der kunne erstatte den forhadte lov 409, der blev til ved regeringsindgrebet i 2013.

I mange måneder har deres ønske været en såkaldt kvartalsnorm, der en gang hver tredje måned opgør, hvor meget hver enkelte lærer har arbejdet. Kommunernes Landsforening har dog ønsket at fastholde de arbejdstidsbestemmelser, loven fastsætter og dermed også den årsnorm, der i øjeblikket regulerer lærernes arbejdstid.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden