Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten tjente stort på bankpakker

Kritikerne stod i kø, da staten kastede milliardbeløb efter bankerne under finanskrisen. Nu viser det endelige regnskab, at staten har tjent 18 mia. på bankpakkerne.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten skal ikke redde grådige banker, der kaster lån og kreditter efter tvivlsomme ejendomsspekulanter og finansjonglører.

Stemningen var nærmest hadefuld, da den daværende regering lancerede den første af en stribe bankpakker i efteråret 2008 i et desperat forsøg på at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

»Det kan ikke være samfundets opgave at dække spekulanter af«, tordnede Frank Aaen, da den første bankpakke blev vedtaget 10. september 2008.

Men nu otte år senere kan Aaen og de andre kritikere glæde sig over, at staten ikke nøjedes med at dække spekulanterne af. Nok fik bankerne krisehjælp, men det var ikke noget gaveorgie.

Havde man ikke gennemført de her bankpakker, så ville vi have langt større problemer

Tværtimod kom bankerne til at betale for de statslige redningsaktioner. Så meget, at bankpakkerne samlet set har givet statskassen et overskud på hele 18 milliarder kroner.

Det fremgår af den endelige statusopgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Tallet overrasker

At bankpakkerne har været en solid overskudsforretning for staten, overrasker flere førende finanseksperter.

»Man skal huske, at alt var kaos, dengang finanskrisen ramte os«, siger professor i finansiering på Handelshøjskolen CBS i København, Jesper Rangvid, der stod i spidsen for det ekspertudvalg, der i 2013 kortlagde den danske finanskrise.

»Vores største pengeinstitut, Danske Bank, havde bragt sig selv i en situation, der truede hele den finansielle stabilitet. I dette kaos var bankpakkernes enkle formål at forhindre, at det gik endnu værre, end det gjorde. Og nu viser det sig så, at staten har scoret 18 milliarder kroner på bankpakkerne. Det kan man da kalde en super positiv udvikling«, siger Rangvid.

Garantier for svimlende 3.500 milliarder kroner blev spændt ud under de danske pengeinstitutter og fulgt op af statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

»Jeg tror ikke, at danskerne ved, hvor dybt alvorlig situationen var dengang. Havde man ikke gennemført de her bankpakker, så ville vi have langt større problemer med samfundsøkonomien, end vi har i dag«, siger Jesper Rangvid.

»Afliver myten«

Også professor Finn Østrup fra CBS roser bankpakkerne: »Imponerende, at politikerne kunne tage sig sammen til at vedtage så stor en garanti så hurtigt«.

Selv Frank Aaen erkender, at der er overskud på bundlinjen.

»Det er uomtvisteligt, at staten har fået et overskud, når det her gøres op. Modsat har staten løbet en risiko på flere tusinde milliarder og har fået et meget beskedent udbytte af det«, siger Aaen, som ikke tror på helt så stort et overskud, som opgørelsen viser. Blandt andet fordi bankerne har haft skattefordele af redningspakkerne.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at det endelige regnskab »afliver myten« om, at bankerne tørrede tabet af på staten og lod skatteborgerne betale den finansielle krise.

»Sandheden er en noget anden. Staten kommer jo ikke til at tabe på de bankpakker, der er lavet. Den finansielle krise har haft andre økonomiske konsekvenser i form af mange triste virksomhedslukninger og folk, der har mistet deres arbejde, men det sikkerhedsnet, staten spredte ud under finanssektoren, har i hvert fald ikke kostet staten penge, snarere tværtimod«, siger han.

Overskuddet er gået ind i statsbudgettet og især oprydningen efter krisen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden