Det bliver dyrere og sværere for bankerne at tjene penge på hvidvask i fremtiden. Danske politikere har bebudet meget store stramninger, og tilsynsmyndigheder over hele verden giver afsløring af hvidvask højeste prioritet.
Det er en nødvendig og letforståelig reaktion på en skandale, som har vakt skam, vrede, forargelse og ikke mindst forundring over, at sådan noget overhovedet kan ske i Danske Bank i Danmark.
Hårdere straffe og større bøder er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at bekæmpe hvidvask. Der er behov for en kulturrevolution, som gør banker mindre griske og mere moralske, og den revolution kan kun gennemføres af bankerne. Den burde have været en lære af finanskrisen i 2008, men det er helt åbenbart ikke tilfældet.
Penge er succeskriteriet i banker. Jo flere, desto bedre. Den nu tidligere topchef Thomas Borgen har været meget dygtig til at tjene penge til Danske Bank. Der er næppe tvivl om, at denne evne har været det, som bestyrelsen fokuserede på.
Hvordan pengene blev tjent, er kommet i anden række, så længe det ikke gav banken uacceptabelt store omdømmetab, der skadede indtjeningen. Derfor kom der til at gå til at gå næsten fire år, fra Thomas Borgen først orienterede bestyrelsen om hvidvaskskandalen, til undersøgelsesrapporten blev offentliggjort.
At det handler om kulturen i Danske Bank og ikke kun Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen som enkeltpersoner, er helt evident. Hvidvasken i Estland startede i 2007 og sluttede i 2015.
Uden filter: Thomas Borgen skal ikke i fængsel for inkompetence og mangel på etik. Han er tynd nok i forvejenI den periode har der været tre direktører: Peter Straarup, Eivind Kolding og Thomas Borgen. Der har været fire bestyrelsesformænd: Poul Svanholm, Alf Duch-Pedersen, Eivind Kolding og Ole Andersen. I hele denne periode har kulturen favoriseret griskhed på bekostning af forretningsmoral, uden at ledelsen behøvede at sige det.
I den estiske filial af Danske Bank var der slet ingen forretningsmoral, kun griskhed. Det har været nødvendigt at lukke begge øjne og samtidig bruge ørepropper for at være uvidende om, at mindst 1.500 mia. kr. fra Rusland og ekssovjetiske lande var på ulovlig gennemrejse. Ruslands centralbank og de estiske myndigheder advarede forgæves. En medarbejder i banken, whistlebloweren, blev heller ikke taget alvorligt, da han gik til myndighederne.
Moral belønnes ikke i en bank
Mange medarbejdere på alle niveauer i Danske Bank må have haft mistanke om, at den var rent gal i Estland. Indtjeningen i den estiske filial var abnormt stor i forhold til filialens størrelse, og alene det må have tiltrukket opmærksomhed fra misundelige kolleger.
Resultaterne i Estland har naturligvis også været kendt af direktionen, som ikke stillede spørgsmål. Intern revision, som skal være topledelsens interne alvidende vagthund i banken, ringede med klokkerne, men de vækkede ikke direktionen.
Det er, hvilket selv Thomas Borgen erkender i dag, dårlig ledelse, at det gik, som det gik. Men det er også et resultat af en kultur, hvor ingen eller kun ganske få medarbejdere turde banke i bordet og kræve, at der blev iværksat en undersøgelse af transaktioner, der kunne være mistænkelige, men gav solide overskud til banken. Det har heller ikke været karrierefremmende.
Pelle Dragsted: »Vi bør seriøst diskutere, om ikke det er på tide at opsplitte de største danske banker«Det er medarbejdere, som yder et positivt bidrag til bankens økonomiske bundlinje, som får bonus og forfremmes. Moral belønnes ikke. Medarbejdere, der bidrager positivt til bankens moralske omdømme, men som koster banken kunder og indtjening, har større sandsynlighed for at lande i et nyt job end i et større kontor i banken.
Sådan er det ikke kun i Danske Bank, sådan er det i de fleste banker i Danmark og i resten af den vestlige verden. Det er den kultur, som nu spiller fallit.
Kolleger dukker sig
Danske Bank løber med overskrifterne i de danske og globale medier. Kollegerne dukker sig forståeligt nok. Nordea ønsker ikke at minde om, at bankens afdeling i Luxembourg hjalp kunderne i skattely via et advokatfirma i Panama. En gruppe internationale medier, blandt dem Politiken, afslørede det i 2016. S
ydbank lukkede i 2013 afdelingen i Schweiz efter anklager om medvirken til skattesnyd. Det var medierne, der gravede sagerne op. Kulturen i bankerne spærrer i dag for, at medarbejdere – endsige ledere – tager initiativet.
Toplederen er det synlige udtryk for kulturen i en virksomhed. Derfor måtte Thomas Borgen fyres, og derfor er det afgørende, at den ny topchef har helt rene hænder og selv kan sætte sig i spidsen for en kulturrevolution, som opprioriterer forretningsmoral i forhold til griskhed.
Det vil kun lykkes, hvis medarbejderne oplever, at de har rygdækning fra topledelsen, når de støder på mistænkelige transaktioner. Det kræver også, at den kommende nye bestyrelsesformand bakker op og tør sige det til aktionærerne.
Bundlinjen er, at bankerne er tvunget til at blive mindre grådige og mere moralske. Det kan betyde, at de vil tjene lidt færre penge, men til gengæld får de et bedre forhold til deres lovlydige kunder og til det samfund, der bestemmer deres muligheder for at overleve. Den finansielle sektor må gennem en kulturrevolution, ellers kommer den i et meget kort tøj, og så tjener den meget mindre.
fortsæt med at læse
