Whistleblower. Den mulige mand bag Luxembourg-lækagen arbejdede i mere end to år her hos revisionsfirmaet PwC i Luxembourg.
Foto: Line Ørnes Søndergaard (arkiv)

Whistleblower. Den mulige mand bag Luxembourg-lækagen arbejdede i mere end to år her hos revisionsfirmaet PwC i Luxembourg.

Luxembourg-lækage

Whistleblower bag Luxleaks: Jeg var rystet over skatteaftalerne

En tidligere ansat ved PwC står nu frem og fortæller, hvorfor han kopierede hemmelige skatteaftaler mellem store selskaber og Luxembourg.

Luxembourg-lækage

I fredags blev en mand sigtet af anklagemyndigheden i Luxembourg for en række lovovertrædelser ved at have kopieret og videregivet fortrolige skatteaftaler fra revisionsselskabet PwC.

I dag står en 28-årig franskmand så frem i et interview med den franske avis Libération og fortæller, hvad der drev ham til at kopiere de skatteaftaler, der viser, hvordan Luxembourgs myndigheder tillader multinationale selskaber at operere i landet på meget gunstige skattevilkår.

»Normalt er revisorer på myndighedernes side. Det er et nyttigt erhverv; man gennemgår virksomheders regnskaber, selv om man så skal stå på kundens side. Men jeg følte mig ikke veltilpas i miljøet. Jeg blev mere og mere klar over, hvor ekstremt systemet fungerer: Der udøves en massiv skatteoptimering. Og det havde jeg ikke lyst til at bidrage til«, udtaler Antoine Deltour til Libération.

LÆS OGSÅ

Antoine Deltour oplyser til avisen, at han efter endt uddannelse kom i praktik hos PwC i Luxembourg og blev kontraktansat som revisor i september 2008. Men allerede to år senere tog han sin afsked, fordi han ville tjene den offentlige interesse, snarere end privatlivets.

»Når man er ved at kvitte en stilling, vil man gøre alt for at drage nytte af den professionelle erfaring, man har gjort sig. Jeg kopierede dokumenter om den organisation, jeg havde arbejdet i, men mens jeg undersøgte PwC’s database, faldt jeg også over de famøse skatteaftaler. Uden speciel hensigt eller med noget projekt for øje kopierede jeg dem, fordi jeg blev rystet over deres indhold«, siger Antoine Deltour.

Skabt politisk furore

Indholdet har også rystet mange andre og skabt politisk furore verden over. Nogle af dokumenterne kom først frem i en tv-dokumentar på den franske kanal France 2 i 2012. I juni samme år blev forholdet politianmeldt af PwC.

Men langt flere skatteaftaler blev lagt frem, da Politiken og 30 andre medier, samlet i organisationen International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ), 6. november lancerede Luxembourg-lækagen, også døbt 'Luxleaks'.

De 548 hemmelige skatteaftaler viser, hvordan en lang række multinationale virksomheder, med PwC som rådgivende mellemmand, har forhandlet sig frem til ekstremt lukrative skatteprocenter i Luxembourg. Fortjenester, skabt i andre lande, er blevet ført gennem Luxembourg og beskattet til helt ned til under 1 procent, hvorfor andre lande er gået glip af store skatteindtægter.

Skat herhjemme og andre landes skattemyndigheder samt EU-Kommissionen har sagt, at de vil undersøge de lækkede skatteaftaler for at undersøge, om der kan være tale om ulovligheder. Samtidig har adskillige landes regeringer og EU-kommissionen lovet at intensivere kampen mod dele af erhvervslivets aggressive skatteplanlægning i Europa.

Risikerer fængselsstraf

Den politiske furore ændrer dog ikke ved, at den mulige whistleblower, Antoine Deltour, risikerer flere år i fængsel, hvis han bliver dømt for at have overtrådt luxembourgsk lovgivning, herunder et forbud mod at videregive forretningshemmeligheder og misbrug af det elektroniske handelssystem.

Antoine Deltour forklarer, at han i 2010 efter at have kopieret dokumenterne, tog kontakt til organisationer, som bekæmper skattely. Derpå blev han kontaktet af en fransk journalist.

»Vi kom godt ud af det med hinanden, og vi havde også en form for værdifællesskab. Derfor sagde jeg ja, da han bad mig kopiere alle disse skatteaftaler. (...) To år senere blev det hele så lagt ud på ICIJ's hjemmeside«, siger den 28-årige franskmand.

Del af en større bevægelse

Han understreger dog, at han ikke er den eneste kilde til de lækkede skattedokumenter.

»Lige fra begyndelsen har jeg handlet ud fra min egen overbevisning, ud fra mine idealer, og ikke fordi, jeg ville i medierne. Jeg er kun en del af en større bevægelse. I Luxleaks I omtales adskillige interne dokumenter fra PwC, der daterer sig til efter min afsked derfra. Derfor kan jeg altså ikke være alene om det. I Luxleaks II er der kommet dokumenter frem fra de andre af 'De Fire Store'«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Luxleaks II er en henvisning til, at Politiken og andre internationale medier i sidste uge offentliggjorde en ny samling fortrolige skatteaftaler; denne gang fra også de tre øvrige globale revisionsgiganter, Ernst & Young, Deloitte og KPMG.

ICIJ: Whistleblowere skal beskyttes, ikke angribes

Som følge af sigtelsen af en mulig whistleblower i Luxembourg har ICIJ udsendt en udtalelse:

»ICIJ kommenterer ikke på kilder. Ikke desto mindre mener ICIJ, at whistleblowere bør blive beskyttet og ikke retsforfulgt. Beskyttelsen af whistleblowere og kilder er lige så vigtigt for samfundet som pressefriheden. Ethvert retsskridt mod journalister eller journalisters kilder har en farlig indvirkning på den centrale rolle, som disse modige personer spiller i at holde magthavere ansvarlige for deres handlinger«, lyder det i en udtalelse fra ICIJ's direktør Gerard Ryle, der fortsætter:

»Undersøgelsen af Luxembourg-lækagen er et vigtigt stykke journalistik, der stiller kritiske spørgsmål til skattepolitik og skattepraksisser rundt om i verden i en tid med økonomiske kvaler. Tidligere hemmeligholdte informationer, som berører samfundet, blev gjort tilgængelige, så offentligheden kunne vurdere dem. Dokumenterne afslørede aggressive skatteundvigelsesstrategier, som skader landes skatteprovenuer og begunstiger virksomheder på bekostning af skatteydere. Undersøgelser som disse er afhængige af bekymrede borgere, som ønsker mere gennemsigtighed i samfundet, og de er ikke mulige at lave, hvis borgere frygter at blive retsforfulgt for deres rolle i at afdække uretfærdighed, korruption eller misbrug«.

Ikke fair, at kun Luxembourg er i gabestokken

Antoine Deltour siger i interviewet med Libération, at han er ked af, at lækagen har medført fokus på ham og kun ét land og ét revisionsselskab:

»Det er ikke fair, at Luxembourg er det eneste land, der sættes i gabestokken, og at der kun peges fingre af ét revisionsfirma, for der er tale om en omfattende praksis, der er sat i system. Jeg bryder mig ikke om begrebet 'skatteoptimering'. Det er en eufemisme, for der er tale om overlagt, aggressiv skattetænkning, som visse stater står bag, og om komplicerede strategier, som praktiseres af visse revisionsfirmaer i et nærmest industrielt omfang«.

»Reguleringen vil altid være et skridt bagefter finansverdenens påfund, men tabet af skatteindtægter bliver afgørende i en krisetid. De politiske efterdønninger efter LuxLeaks er kommet helt bag på mig: Det ender med at blive et spørgsmål om at harmonisere skattegrundlagene i Europa«, siger Antoine Deltour.

Han henviser til, at EU-Kommissionen som reaktion på Luxembourg-lækagen har varslet at genfremsætte et hensygnende forslag om at lave en fælles metode til at opgøre virksomheders selskabsskat, hvorefter selve betalingen fordeles ud til medlemslandene, afhængig af en virksomheds økonomiske aktivitet i det land.

Regner med at gå fri

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De beskyldninger, som Luxembourgs anklagemyndighed fremlagde mod ham i fredags, regner den franske revisor med at blive renset for:

»Jeg har gjort opmærksom på nogle praksisser, der til dags dato er lovlige, men som i stadig højere grad anses for at være uetiske. Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg skulle kunne blive dømt for det. Mine handlinger peger på det samme, som andre whistleblowere og ngo’ere har peget på længe. Jeg har aldrig krævet nogen modydelser. PWC er civil part i sagen, men grundet deres mentalitet har de svært ved at begribe, at man som jeg kan have en uegennyttig holdning«, siger Antoine Deltour.

Oversættelse: Jacob Giese.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden