0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rekorden i SU-gæld er 650.000 kroner

Gældsbyrden gør det svært at købe hus og få familielivet til at fungere, advarer ekspert.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er kendt som et af de lande i verden, hvor de studerende har det allerbedst. Uddannelserne er gratis, og de studerende, der er flyttet hjemmefra, får en studiestøtte (SU) på 5.662 kroner om måneden.

Alligevel er det lykkedes for én studerende at oparbejde en SU-gæld på 650.000 kroner, oplyser Statens Administration, der varetager opkrævningen af danskernes studiegæld.

LÆS OGSÅ

SU-gæld i hundredetusindkroners klassen er dog slet ikke nogen sjælenhed.

Tager man både dem med en færdiggjort uddannelse og dem, som stadig har hovedet i bøgerne, har 18.017 i dag en gæld på mere 200.000 kroner, heraf har 8.104 en gæld på over 250.000 kroner.

For en akademiker med en SU-gæld på 250.000 kroner vil det tage over 10 år at tilbagebetale gælden, hvis vedkommende betaler 2.000 kroner af om måneden.

SU-gælden vokser og vokser
Endnu værre er det, at antallet af studerende med en SU-gæld på flere hundredetusindekroner er i vild vækst.

Kigger man alene på dem, som har færdiggjort deres uddannelse, er der på mindre end ti år sket en femdobling i antallet af personer med en SU-gæld på 250.000 kroner eller mere, så antallet i dag er 5.889. I 2003 var det blot 1.217, fremgår det af tal fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
LÆS OGSÅ


Samtidig kommer der flere og flere med en betydelig gæld, som ikke engang har afsluttet deres uddannelse, fortæller formand for SU-rådet Per Christian Andersen.

»I SU-rådet har vi flere gange drøftet, hvad vi skal gøre med den her gruppe af unge. Vi synes ikke, at gældsrådgivning er uddannelsesinstitutionernes bord, men nu vil vi tage det op med ministeren«, siger Per Christian Andersen.

Han karakteriserer de unge som svømmende rundt i uddannelsessystemet uden overblik over, hvad de egentlig har gang i.

Ikke råd til mad
Det er dog ikke kun unge uden retning i livet, som ender i gældsfængsler med stadig tykkere tremmer.

Dykker man ned i tallene, kan man se, at der i 2011 kom 1.813 nye til gruppen af personer med en SU-gæld på mere end 250.000 kroner. Af disse havde langt hovedparten – cirka 70 procent – afsluttet en videregående uddannelse.

Når det overhovedet er muligt at oparbejde så stor en gæld, hænger det sammen med, at studerende kan tage et månedligt SU-lån på 2.897 kroner under både ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden