»Det skal kunne betale sig at arbejde«, har ministre i Danmark messet i de senere år, når de har forklaret en række ændringer i særlig beskæftigelsespolitikken.
Begreber som moral og økonomi er konstant på scenen i den politiske debat, og mennesker som 'Fattig-Carina' og 'Dovne-Robert' har fået tildelt hovedroller undervejs. Men forestillingen om forholdet mellem livssyn og penge er langt fra ny. Den er faktisk meget gammel.
Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Niels Kærgård har skrevet bogen 'Hvorfor er vi så rige og lykkelige? Om økonomien og Reformationen' samt en længere tekst om de to danske biskopper, D.G. Monrad og Hans Lasse Martensen, der for næsten 150 år siden netop debatterede forholdet moral og økonomi.
Mens Monrad var fortaler for at holde etikken ude af diskussionen om det frie marked og økonomiens naturlove, mente Martensen, at man måtte have andet med for at udvikle en retfærdig økonomi.
Allerede i forbindelse med Reformationen, der i år har 500-års jubilæum, have Martin Luther fat i denne diskussion, der lige siden har været med til at forme de protestantiske landes forhold til arbejde og moral.
Niels Kærgård mener selv, at diskussionen i dag er for ensformig. Økonomer har brug for mere modspil, siger han, der derfor mener, at nutidens politikere måske lære noget af fortidens debat.
»Økonomisk tænkning er blevet så dominerende i den politiske debat, at det fortrænger andre synspunkter, såsom psykologiske eller sociologiske aspekter«.
Niels Kærgård er gæst i Kestlers Kaffeklub, der i denne uge handler om økonomi, menneskesyn og etik.
Lyt til programmet her eller abonner på programmet i Itunes. Har du ideer til emner eller gæster til Kestlers Kaffeklub, så skriv til mig på Facebook, Twitter eller på amalie.kestler@pol.dk.
fortsæt med at læse
