Dokumentar: Hjertestops-orkestret

Muslimer bør holde ferie under ramadanen, da det ellers har konsekvenser for samfundet.

Det skriver Inger Støjberg på sin blog i BT i dag.

Hendes begrundelse lyder, at når man faster i 18 timer, så præsterer man ikke det samme som ellers. Ifølge integrationsministeren er læger, der hverken drikker eller spiser i døgnets lyse timer, ikke så produktive som deres kollegaer, og fastende buschauffører bliver en sikkerhedsrisiko i trafikken.

Men den påstand er der ikke hold i, lyder vurderingen fra læge og professor Bente Klarlund. Der er altså ikke nogen grund til at pakke kufferten eller smide sig i havestolen under ramadanen.

Over 300 eventyrere har mistet livet i bestræbelserne på at bestige verdens højeste bjerg Mount Everest. I pinsen krævede bjerget endnu to dødsofre.

63-årige Gjeorgi Petkov fra Makedonien døde søndag, mens den 35-årige japanske bjergbestiger Nobukazu Kuriki blev rapporteret død mandag lokal tid.

Kuriki var en kendt og erfaren bjergbestiger, som otte gange forsøgte at overvinde Mount Everest. Det lykkedes ham ikke. I 2012 mistede han ni fingre ved forsøget. Under en storm tilbragte han to dage i en snehule, mens temperaturen var mindst minus 20 grader celcius. Liget af Kuriki blev fundet i hans telt i Camp 2.

Gjeorgi Petkov døde ifølge de nepalesiske turistmyndigheder nær Camp 3 i 7.200 meters højde. Lokale medier beskriver dødsårsagen som hjerteproblemer.

den meget omtalte bog ’Pseudoarbejde’ stiller forfatterne Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen dette spørgsmål: Hvor blev de flyvende biler af?

Som mange vil vide, handler bogen om alt pseudoarbejdet med for eksempel møder, mails, dokumentation og evaluering, som mange mennesker sættes til at udføre i det moderne arbejdsliv.

Bogen handler også om det pseudoarbejde, folk laver for at skjule, at de egentlig ikke har et meningsfuldt indhold i arbejdsdagen, hvorfor de finder på alt muligt, der ifølge forfatterne ofte bare skaber en masse pseudoarbejde for andre.

Spørgsmålet om flyvende biler er deres svar på den indvending, at der i virkeligheden foregår en kolossal arbejdsmæssig innovation hele tiden, blandt andet i kraft af det, folk fra Singularity University kalder eksponentielle teknologier (kunstig intelligens og den slags). Indvendingen er, at pseudoarbejdet faktisk kan være særdeles nyskabende, hvilket reaktionære forfattere som Nørmark og Jensen ikke forstår.

Lørdagens vielse mellem den engelske prins Harry og hans amerikanskfødte brud, Meghan Markle, der blandt meget andet udmærker sig ved at have været med i den glimrende tv-serie ’Suits’, var på mange måder noget mere seværdig, end den slags begivenheder almindeligvis er – medmindre man tælles blandt de deciderede fans af hele kongeshowet med alt til faget hørende.

Og det var der flere grunde til. For det første var der gæster, som er kendte for andet og mere end at være af ædel byrd og for at kunne føre deres slægt tilbage til middelalderen. F.eks. George Clooney, som jo er blandt den vestlige verdens allermest kendte skuespillere, især rost for sin indsats i markedsføringen af kaffekapsler og den centrale rolle i filmen ’The Return of the Killer Tomatoes’ fra 1988. Men sandelig også adskilligt andet godtfolk fra film- og tv-miljøets øverste cirkler – kronet af Oprah Winfrey, en af klodens mest velhavende sorte kvinder og et forbillede for millioner af mennesker.

Det var ærligt talt ganske fornøjeligt at bivåne en forestilling, hvor man ikke hele tiden skulle finde sig i hviskende stemmeføring og meddelelser af typen: »Og her ser vi den svenske konges fætter, der er aktiv inden for det internationale selskab til fremme af rosenavl« eller den slags .

Og hver gang man så George Clooney i billedet, fik man næstens lyst til at spurte ned og købe en pakke af de gode grønne kapsler og en halv liter økologisk mælk. Flødeskummet på den royale lagkage var imidlertid den basseralle af en tale, den sorte biskop Michael Curry leverede med en smittende entusiasme og en stemme, der kunne gøre James Earl Jones misundelig. Yes, meine Damen og Herren, hvor var der sjæl og liv og kærlighed og glæde i ordene. Man savnede kun, at George Clooney slog flik flak og råbte ’praise the Lord’ – men man kan jo ikke få det hele.

Det har været op ad bakke.

Konklusionen falder hurtigt, efter at Sanne Kofod Olsen har sat sig til rette ved det store mødebord i rektorkontoret på Kongens Nytorv 1. Om ganske kort tid står hun ikke længere i spidsen for billedkunstskolerne ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

»Jeg føler stærkt for kunstuddannelsen og for billedkunsten, som jeg har arbejdet med i 25 år. Men vilkårene er hårde i dansk kulturliv i dag, og hvis dit arbejde føles som én lang brandslukning, så siger du ja tak, når du får et bedre tilbud. Det er altså sjovere at udvikle end at afvikle«.

Nyheden slap ud for over en måned siden, men nu er den så officiel. Fra 1. september er den 47-årige kunsthistoriker ny dekan for det Kunstneriske Fakultet ved universitetet i Göteborg.