Den byzantinske kejserinstitution overlevede den vestromerske med næsten 1000 år. Konstantinopel var en nærmest uindtagelig fæstning, der blev flittigt vedligeholdt af lokalbefolkningen og derfor formåede man gang på gang at holde fjenden på afstand, mens man opførte storslåede bygningsværker som kristenhedens største kirke, Hagia Sofia.
Med tiden svandt imperiet dog ind, og da nogen glemte at lukke bagdøren blev byen indtaget af osmannerne i 1453. Kejseren i Byzans forsvandt, men den russiske tsar så i eftertiden sig selv som kejserdømmets arvtager.
Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen
fortsæt med at læse
Hunner og vandaler hærgede Rom i kejsertidens sidste dage
-
Lyt til Kongerækken og Politikens podcastserie om Antikkens Rom: Efter Theodosius brækkede Romerriget over i to
-
Lyt til Kongerækken og Politikens podcastserie om Antikkens Rom: Senantikkens største hersker gjorde kristendommen til statsreligion
-
Lyt til Kongerækken og Politikens podcastserie om Antikkens Rom: Diokletian skabte stabilitet i det enorme rige, men de kristne lagde ham for had



























