0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Caspar Eric om corona og lockdown: »For en gangs skyld var det godt at makke ret«

Digteren Caspar Eric gæstede Bogfolk til en samtale om poesiens formåen, når virkeligheden bryder sammen.

Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho
Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogfolk

Caspar Eric om corona og lockdown: »For en gangs skyld var det godt at makke ret«
Caspar Eric om corona og lockdown: »For en gangs skyld var det godt at makke ret«

Henter…

Da nedlukningen af Danmark på grund af pandemien fandt sted i marts, fik Caspar Eric en følelse af, at poesi kunne blive vigtig igen. ’Jeg vil ikke tilbage’, hans nye digte om covid-19, er skrevet for at fastholde detaljerne i det, der skete de første 80 dage af statsministerens lockdown.

»Vi glemmer så hurtigt, fordi der sker så mange ting. Jeg tænkte, at poesien er et format, der kan fastholde de oplevelser på en anden måde end nyhedsstrømmen«, forklarer han.

Med digte kommer man tilbage til og helt ind i den dagligdag, hvor virkeligheden forandrede sig i stort og småt på tusinde måder. Og det er stadig ikke slut. I studiet, hvor vi optager Bogfolk, sidder Caspar Eric og jeg forskudt fra hinanden og taler ind i de afsprittede mikrofoner.

I et af de 80 digte skriver Caspar Eric om at elske Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Også selv om den, der elsker, godt ved, at Brostrøm få uger før faktisk tog fejl i sin vurdering af, om virussen ville nå til Danmark.

»Det var den her følelse af, at det for en gangs skyld var godt at makke ret. At være god over for statsmagten var for en gangs skyld i det godes tjeneste godt. Det var faktisk ikke godt at være skeptisk, for det førte til konspirationsteorier«, forklarer Caspar Eric. »Vi måtte også erkende, at magthaverne er nogle, der kan begå fejl. At de er åbne omkring det, er en ny ting«.

Replikken »Jeg vil ikke tilbage« er noget, en ven siger på FaceTime. Hele digtsamlingen hviler på en antagelse om, at den verden, der var i stand til at fostre pandemien, på en lang række områder ikke var normal eller acceptabel. Jeg har udvalgt citater rundtomkring i bogen, som vi taler ud fra. I digtet, der er skrevet på dag 18, hedder det:

»Det kan føles som om virussen har rykket i tiderne. Jeg laver nostalgiske spillelister og drømmer om at fiske men alligevel vil jeg ikke tilbage til den hverdag hvor vi systematisk fortrængte krisen i Yemen«.

»Hvis man kom tilbage, ville man jo komme tilbage til den verden, som skabte pandemien og andre dårligdomme«, uddyber Caspar Eric, men titlen kan forstås på flere måder.

»Jeg har hele vejen igennem forsøgt at give plads til modsatrettede følelser. Det er præcis det, en kronik ikke kan, men som poesien formår: at favne, at det at være menneske er at have følelser og idealer, der pludselig ikke stemmer overens«.

Vi sad i det lille studie i en halv times tid. Det var rart, for man bliver vanvittig af kun at mødes i telefoner og på skærme. Da vi var færdige, tog vi mundbindene på igen og vandrede igennem de næsten mennesketomme redaktionslokaler på avisen.



Annonce

Læs mere