0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Kunne Trump ikke have sagt det samme som Kim Larsen?«

Ugens gæst i Bogfolk er Adam Drewes. Han har skrevet langdigtet ’Kim Larsen? Spørgsmål til fællesskabet’, der med hundredvis af strofer og ved hjælp af figuren og prismet Kim Larsen går i kødet på præstationskultur, finanskapitalisme, klimakrise, parforhold og meget andet.

Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogfolk

Adam Drewes: »Kunne Trump ikke have sagt det samme som Kim Larsen?«
Adam Drewes: »Kunne Trump ikke have sagt det samme som Kim Larsen?«

Henter…

Kim Larsen ville have elsket det. At være omdrejningspunktet i et langdigt om folkelighed og fællesskab. Det er, hvad Adam Drewes har gjort ham til. Taget den folkeligste og populæreste af alle moderne, danske rimsmede og brugt ham til at stille spørgsmål ved, hvordan det egentlig går i Dannevang, men også i den store verden omkring os.

Bogen hedder ’Kim Larsen? Spørgsmål til fællesskabet’, og den fik en forrygende anmeldelse her i avisen. Drewes evne til at formulere samfundskritik inden for en stram litterær form - hundredvis af strofer på hver tre verslinjer - gjorde et stort indtryk.

I Bogfolk fortæller Adam Drewes, hvorfor han har brugt Kim Larsen som prisme eller forstørrelsesglas til at få øje på det, der er galt i Danmark: præstationskultur, spekulation, klimakrise og meget andet. Også boligpolitikken i København får en tur. Den indfanger han i disse spørgsmål, hvor han bruger Kim Larsens tid som slumstormer på Christianshavn:

»Kunne vi ikke for én gangs skyld prøve at lave noget, som ikke kun har et finansielt mål// for øje? Kunne vi ikke for én gangs skyld være en smule visionære og tænke det sociale ind i byggeriet? Hvor skal beboerne møde hinanden? Hvordan kan arkitekturen fremme fællesskabet?«.

Drewes kalder Kim Larsen »en socialistisk og socialdemokratisk borgerlig nationalkonservativ social-liberalistisk anarkist«.

I Bogfolk peger han på, at gavflaben Larsen hyldede kulturradikale værdier, men havde en anarkistisk mistillid til eksperter. »Der var ikke nogen, der skulle fortælle ham, hvordan han skulle leve sit liv«, siger Drewes, hvis bog hele vejen igennem bruger, at Larsen både var nostalgisk og progressiv.

Et nøglespørsmål for Drewes er, hvad folkelighed er for en størrelse, og hvad forskellen egentlig er på Kim Larsens folkelighed og den populistiske folkelighed, som Trump står for. I bogen spørger han:

»Ligger det folkelige ikke forbandet tæt på den højreorienterede populisme? Eller kan det populistiske lige så godt være// venstreorienteret og udgøre et politisk mulighedsrum i det 21. århundrede«. (…) »Sagde Donald ikke det samme som Larsen? Er det ikke det samme// populistiske oprør mod eliten, de intellektuelle og eksperterne, som leverer fake news og taler om klimakatastrofer,// menneskerettigheder og etik?«.

Drewes fortæller, at han på et tidspunkt frygtede, at hans bog skulle ende i ren længsel efter bedre tider, men han fastholder fortidens betydning i lyset af de hårde kår, utopien har for tiden.

»Trump vil gerne gøre ’America Great Again’ og Xi Jinping vil genoprette Silkevejen. Det gennemsyrer hele vores samfund. Det er som om, dystopien styrer det hele. Men måske er der et mulighedsrum for fremtiden i nostalgien, vi kan ikke kun kigge fremad hele tiden. Vi er nødt til at kigge til fortiden og stoppe op og se, hvor vi er på vej hen. Stikke fingeren i jorden og tænke os om - hvad er det for et samfund, vi gerne vil have?«.

Du kan høre hele interviewet i playeren ovenfor.

Annonce

Læs mere