Henrik Boensvang er uddannet i filosofi, men i dag er han i endt i techindustrien. Personlighed er vigtigere end uddannelse, når det gælder jobsøgning, mener han.

Fra dagpenge til militæret til tech-start up: »Vi skal huske, at vi kan andet, end at vi bare er kandidater i et eller andet«

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Underkæben på Henrik Boensvangs computer er plastret til med post-its i forskellige farver på række med få ord skriblet på. Under computeren ligger en bunke nedfaldne farvestrålende ideer.

»Jeg synes, det er meget fedt, når man får ideer lige hurtigt at skrive det ned, og så kigger man på det senere sammen med en kunde og tænker ’nåh ja, det var sgu også en god idé’«.

31-årige Henrik Boensvang arbejder som product manager for virksomheden Penneo, der blandt andet laver digitale signaturer og sikkerhedsløsninger til blandt andet advokat- og revisorfirmaer.

Kontoret er beliggende på toppen af musikhuset Vega. Det åbne kontorlandskab har vinduer fra gulv til loft næsten hele vejen rundt, hvor man kan hoppe ud på en altan, der omgiver kontoret som en voldgrav.

Loftet består flere steder af ovenlysvinduer, som med direkte eksponering til himlen over København kan få medarbejderne til at forbande de ellers smukke omgivelser på toppen af København på sommerens varmeste dage. Der hænger guirlander i loftet, og fra salgsafdelingens lokale lyder høj popmusik til morgenmødet.

Umiddelbart kan der virke langt fra Kant og Descartes til guirlander og popmusik. Men selv om Henrik Boensvang har læst filosofi, er han endt i techbranchen i kontoret over Vega. Det var ikke en barndomsdrøm eller planen med uddannelsen. Alligevel mener han, at når det gælder om at sidde og nørde med techløsninger, har filosofistudiet været med til at skabe de kompetencer, han bruger i sit job i dag.

»Jeg er godt tilpas i meget komplekse og underlige situationer. Jeg kan godt finde hoved og hale i noget, der er svært at forstå. Derfor er jeg ikke bekymret for at komme ud over min komfortzone. Det er ret brugbart som iværksætter«.

Men fra at Henrik Boensvang afsluttede sin uddannelse i filosofi i 2016, til han skrev under på kontrakten til sit nuværende job, skulle han forbi et hav af stationer: militæret, a-kassen og et fejlslagent startup.

Det er nemlig ikke altid så ligetil at finde sin plads på arbejdsmarkedet, når man har taget en uddannelse, hvor jobtitlen ikke er fuldstændig umiddelbar at aflæse, og hvor Jobindex ikke drukner i relevante jobopslag. Og med regeringens nye reformudspil er det netop uddannelser som filosofi, hvor dimittendledigheden er høj, der er under politisk lup.

Der skal nemlig skæres i dagpengesatsen, og dagpengeperioden for dimittender skal skæres ned fra to til ét år, hvis det står til statsminister Mette Frederiksen (S). Og hvis man ikke kan finde et job, som passer til ens uddannelse, må man tage et andet job, hvor der er høj efterspørgsel, imens man leder.

Ny podcast: Hvordan i alverden får man et job med en uddannelse uden jobtitel?

Det sætter Politiken fokus på i artikel- og podcastserien ’Cand.hvad.nu’. For på trods af politiske ønsker om at få studerende til at søge mod fag, hvor der mangler arbejdskraft, vælger de fleste stadig uddannelse ud fra deres passion. Ifølge nye tal fra Danmarks Evalueringsinstitut vælger 88 procent af studerende ud fra en faglig interesse for uddannelsen.

Hvad synes du selv?

Henrik Boensvang startede på filosofistudiet uden de store tanker om efterfølgende jobmuligheder. Han havde haft filosofi på gymnasiet og kunne »enormt godt lide det der med den kritiske tænkning«.

Hvad man kunne blive til som filosofistuderende, var et spørgsmål, som Henrik Boensvang blev konfronteret med mange gange hen over årenes løb.

»»Det hele eller ingenting. Jeg ved det ikke«, svarede jeg. Man kan også spørge: »Hvad synes du selv? Eller hvad tænker du, jeg kunne blive?««, siger han.

I forbindelse med et studiejob var han med på en konference, hvor han helt tilfældigt havnede i et oplæg med en forsker, der havde lavet en markedsanalyse af, hvordan man kunne udvikle en modgift mod fatale slangebid nord for Sahara. Forskeren havde altså en løsning på et dræbende problem.

»Jeg sad bare og tænkte: ’Hvad Søren? Hvis vi ved de her ting, hvorfor bliver de så ikke omsat ude i verden? Det er simpelthen for dumt’. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at gøre noget ved, og der fandt jeg ud af, at jeg skulle være iværksætter«.

Det er personen, der er i fokus

Og netop slangegiftsforskeren blev grobund for Henrik Boensvangs første idé til et startup, der gik under navnet Place of Ideas, som han fik sin ven fra gymnasiet Shum Stra med på. Ideen gik ud på at lave en digital platform, der formidlede alle de konkrete løsninger, universitetsforskning præsenterede på alverdens problemstillinger for relevante virksomheder.

Da han færdiggjorde studiet og skulle til samtale på jobcenteret, var han ikke bekymret. For han havde jo sit startup.

»Jeg var arbejdsløs, men jeg var ikke arbejdsløs oppe i hovedet«.

De havde kun held med at låne lidt penge til projektet, men selvtilliden var alligevel på Henrik Boensvangs side, da han på samme tid søgte jobs, som man er pålagt som dagpengemodtager. Landbrug og Fødevarers tænketank Seges søgte en videnskonsulent. Og i Henrik Boensvangs ører rimede det rimelig godt med hans nye startup-idé.

»Så jeg skrev til dem, at jeg var en entreprenant videnskoordinator«.

Og det er netop den attitude, Henrik Boensvang mener, at man skal have i jobsøgningen, hvis man har en uddannelse, hvor karrierevejen ikke er klar.

»Du misser 100 procent af de chancer, du ikke tager. Vi skal huske, at vi kan andet, end at vi bare er kandidater i et eller andet. Vi er også nogle mennesker, vi har en attitude og nogle uformelle skills, som vi har fået slebet til gennem vores uddannelse«.

Han fik dog ikke jobbet, og kort tid efter var venneparret også nødt til at droppe vidensdelingsprojektet, fordi ingen kunder hoppede på, og pengene var ved at slippe op.

For at komme lidt væk fra dagpenge og jobsøgning søgte Henrik Boensvang ind i Den Kongelige Livgarde. Fordi han havde spillet musik sin barndom i Tivoli, blev han udtaget som fløjtespiller i Livgarden.

En aften til en familiefødselsdag dukkede et nyt iværksætterprojekt op. Hans fætter, Thomas Krüger, der arbejder som advokat, fortalte om advokaters vanskeligheder med at finde en nem måde at følge et EU-direktiv om antihvidvaskning, som betyder, at alle kunder skal screenes for eventuel hvidvask, før man må samarbejde med dem.

De tre gik derfor ind i et samarbejde om et nyt startup, hvor de lavede standardiserede og lette digitale løsninger til at screene kunder for hvidvask og kaldte det CLA Reply.

Og så i 2018, to år efter han blev færdig på studiet, kom en lykkelig nyhed. Innovationsfonden ville gerne støtte deres nye startup.

»Så sagde jeg mit job op og gik fuld tid som iværksætter«.

Vi kigger ikke på uddannelse

Efter et år med virksomheden fandt Henriks nuværende arbejdsplads Penneo interesse for deres koncept og ville gerne købe det. Men de ville også gerne have de unge iværksættere med.

»Vi kiggede ikke på uddannelse i ansættelsen. Vi kiggede på dem som personer og som team«, siger hans chef, Mikkel Clausen.

Hans råd til folk med uddannelser, der ikke har en direkte jobtitel, er at lave sin egen jobprofil, som både kan være ud fra uddannelseskompetencer, men også fritidsinteresser.

Han fortæller, at Henrik Boensvang er langtfra den eneste, virksomheden har ansat, hvor uddannelsen ikke passer til jobbeskrivelsen. Blandt andet har de ansat en militæruddannet, som nu arbejder som projektleder.

»Det er ligegyldigt, hvad du har lavet før, for det kan faktisk også være en fordel, at du ikke kommer og er forudindtaget og overfører din bias«.

Før Henrik Boensvang blev ansat i Penneo, var han ude at holde et oplæg på Copenhagen Business School, hvor formålet var at rekruttere studerende til opstartsvirksomheder.

Efter Henriks oplæg kom en begejstret studerende op til ham. Hun ville gerne høre mere. Det kom først bag på Henrik Boensvang, da det »helt ærligt« var svært at præsentere hans produkt. Ikke bare var det langhåret, han var direkte på efter en spændende startup om elektriske supermotorcykler.

Den unge studerende viste dog et stort engagement, og Henrik Boensvang opfordrede hende til at komme forbi til en snak om mulighederne. Hun havde overhovedet ingen erfaringer med programmering, men hun fik jobbet på grund af sit engagement.

»Det er dig, mennesket, der kan løse opgaverne. Det er dine kompetencer, ideer og forståelse og evne til at gennemføre et projekt«, siger Henrik Boensvang.

Da startup-firmaet for et halvt år siden blev opkøbt, rykkede hun med som studentermedhjælper og er i dag en af de bedste kodere på toppen af Vega. Endnu en studerende fandt sin vej ind på arbejdsmarkedet uden at gå den lige vej.

Lisa Seidelin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her