De nye gamle: Alderdommen er under kraftig forandring, men følger det kulturelle syn på ældre trop?

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Alle bliver gamle. Hvis de er heldige. Alligevel lever alderisme – diskrimination af mennesker med høj alder – i en grad, der lidt ligner kollektiv selvsabotage – ikke mindst i nyere kulturhistories portrættering af modne gamle mennesker. Men alderismens eksistens er kun en del af en kompleks historie om det paradigmeskifte, som alderdom undergår i disse år, hvor 68’erne, der i 60’erne og 70’erne forandrede ungdommen, nu også i høj grad er i gang med at forandre vores forestilling om, hvad det vil sige at blive gammel.

Ugens gæst i ’Den levende’ er etnolog og aldersforsker Aske Juul Lassen, der netop nu er aktuel med bogen ’De nye gamle’, hvor han beskriver, hvad der driver denne kulturelle omdefinering af alderdommen, og hvordan en mindre fastlåst, mere fri og livsnydende forestilling om seniorlivet er blevet idealet.

I perspektiveringen vender Lotte Folke og Eva Eistrup sig mod populærkulturens portrættering af alder og ældre mennesker og taler blandt andet om ’munterhedstyranni’, ’Diane Keaton-syndromet’, Susan Sontags tanker om aldringens kønnede dobbeltmoral og de forskellige måder hvorpå alderstabuet (desværre) stadig lever mellem os i det sociale spil.

Lyt med!


© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her