Hvad tænker du, når du hører ordet ’minksag’? Tænker du på pandemi, lovhjemmel og grædende nordjyder?
Men hvad med de dyr, sagen handlede om - minkene? Ugens gæst, Mathilde Walter Clark, har i sin bog ’Det blinde øje’ forsøgt at skrive sig ind bag det, hun kalder en ’teaterkulisse’. En teaterkulisse fyldt med skriveborde på Christiansborg, grædende minkfarmere og politiske fraser.
I bogen ’Det blinde øje’ er hun drevet af gåden om, hvorfor dyrene blev skrevet helt ud af historien, mens alles øjne samtidig var rettet imod dem: »De blev lagt op, som var de dej på en bageplade«, siger hun om tv-billederne. Hun beskriver pelsbranchens lobbyisme, bias i forskningen og mediedækningen. Og konstaterer: »De fleste af os har jo ikke adgang til de produktionshaller, hvor dyr bliver produceret«. Det indblik giver hun selv i essayet ’Hvordan man laver dyr’. Ifølge Walter Clark er vores opfattelse af landbruget bundet op på en bedaget fortælling om Jens Hansens bondegård, men vi burde i stedet tale om, hvordan vi profitmaksimerer på dyr og behandler dem på en måde, som var de ikke levende væsner. »Det er måske et nødråb. Der ligger en sorg bag projektet«, siger Walter Clark.
I ugens afsnit af ’Den levende’ undersøger og diskuterer Lotte Folke og Eva Eistrup det, som Mathilde Walter Clarks bøger peger på. Er det en mulighed, at det instrumentaliserede forhold til dyr simpelthen er blevet en naturlig del af vores virkelighed og derfor ikke kan afsløres? Fordi vi bare har accepteret det?
