Da 1. sæson af ’Girls’ udkom på HBO i 2012 var det som et friskt og provokerende pust. Der var masser af nøgne, almindelige kroppe og kikset sex, og hovedpersonerne var navlepillende og uperfekte. Lena Dunham gjorde det klart, at ’Girls’ var et politisk projekt, og var med sin egen krop og persona med til at sætte kropsidealer og angstneuroser på dagsordenen.
Nu er vi nået til den 6. og sidste sæson, og måske er metaltrætheden ved at indfinde sig for nogen. For er der egentlig en udvikling at spore i Hannah, Jessa, Marnie eller Shoshannas søgen efter sig selv i den hvidere del af Brooklyn? Er serien stadig provokerende og original, eller falder Lena Dunham over sine egne ben i forsøget på at være inkluderende, nyskabende og allestedsnærværende?
I ugens Poptillæg diskuterer det tv-glade panel både nøgenhed og provokerende kroppe, hvorvidt Lena Dunham er den nye Woody Allen, og om ’Girls’ har givet Millenium-generationet et dårligt ry.
fortsæt med at læse
