På landet har det altid været tilladt kvinder at deltage i begravelser. Men i en periode har det i større byer været normen, at man lavede en sørgestue, hvor f.eks. enken befandt sig, og man kunne komme forbi og kondolere. Det skyldtes opfattelsen af, at kvinden var svag og ikke skulle udsættes for en begravelse. Senere kunne hun så besøge gravstedet. Det vides ikke nøjagtigt, hvilken periode denne kutyme stammer fra, men skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-90) skriver i 1856, at hun ikke må deltage i sin mands begravelse, og forfatteren H.C. Andersen (1805-75) nævner også i 1875, at det kun er herrer, der er med til begravelse. Men fra omkring år 1900 har kvinder både på land og i by deltaget i begravelser.