På landet har det altid været tilladt kvinder at deltage i begravelser. Men i en periode har det i større byer været normen, at man lavede en sørgestue, hvor f.eks. enken befandt sig, og man kunne komme forbi og kondolere. Det skyldtes opfattelsen af, at kvinden var svag og ikke skulle udsættes for en begravelse. Senere kunne hun så besøge gravstedet. Det vides ikke nøjagtigt, hvilken periode denne kutyme stammer fra, men skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-90) skriver i 1856, at hun ikke må deltage i sin mands begravelse, og forfatteren H.C. Andersen (1805-75) nævner også i 1875, at det kun er herrer, der er med til begravelse. Men fra omkring år 1900 har kvinder både på land og i by deltaget i begravelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























