På landet har det altid været tilladt kvinder at deltage i begravelser. Men i en periode har det i større byer været normen, at man lavede en sørgestue, hvor f.eks. enken befandt sig, og man kunne komme forbi og kondolere. Det skyldtes opfattelsen af, at kvinden var svag og ikke skulle udsættes for en begravelse. Senere kunne hun så besøge gravstedet. Det vides ikke nøjagtigt, hvilken periode denne kutyme stammer fra, men skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-90) skriver i 1856, at hun ikke må deltage i sin mands begravelse, og forfatteren H.C. Andersen (1805-75) nævner også i 1875, at det kun er herrer, der er med til begravelse. Men fra omkring år 1900 har kvinder både på land og i by deltaget i begravelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen