På landet har det altid været tilladt kvinder at deltage i begravelser. Men i en periode har det i større byer været normen, at man lavede en sørgestue, hvor f.eks. enken befandt sig, og man kunne komme forbi og kondolere. Det skyldtes opfattelsen af, at kvinden var svag og ikke skulle udsættes for en begravelse. Senere kunne hun så besøge gravstedet. Det vides ikke nøjagtigt, hvilken periode denne kutyme stammer fra, men skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-90) skriver i 1856, at hun ikke må deltage i sin mands begravelse, og forfatteren H.C. Andersen (1805-75) nævner også i 1875, at det kun er herrer, der er med til begravelse. Men fra omkring år 1900 har kvinder både på land og i by deltaget i begravelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
-
Hemmeligt loftsrum i Tyskland siger alt om, hvor vigtig Europa er for USA's forsvar
-
Vladimir Putin stillede nærmest sine problemer til offentligt skue i Moskva
-
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
-
Det hele spiller: Bogen er fuld af ømhed
-
Klaus Rifbjerg kunne ikke lide den. Men måske er det Dirch Passers bedste film
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ida blev afhørt i to timer. Jesper i 15 minutter, men blev aldrig spurgt, om han havde samtykke
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























