På landet har det altid været tilladt kvinder at deltage i begravelser. Men i en periode har det i større byer været normen, at man lavede en sørgestue, hvor f.eks. enken befandt sig, og man kunne komme forbi og kondolere. Det skyldtes opfattelsen af, at kvinden var svag og ikke skulle udsættes for en begravelse. Senere kunne hun så besøge gravstedet. Det vides ikke nøjagtigt, hvilken periode denne kutyme stammer fra, men skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-90) skriver i 1856, at hun ikke må deltage i sin mands begravelse, og forfatteren H.C. Andersen (1805-75) nævner også i 1875, at det kun er herrer, der er med til begravelse. Men fra omkring år 1900 har kvinder både på land og i by deltaget i begravelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl




























