Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Ryanair lukker sin base i Billund og nedlægger samtidig alle sine ruter til og fra Aalborg, oplyser selskabet.

Ryanair skærer ned i Danmark og sender bandbulle mod ny afgift

Ryanair beholder ruter til Københavns Lufthavn, hvor dette billede stammer fra. Foto: Jens Dresling
Ryanair beholder ruter til Københavns Lufthavn, hvor dette billede stammer fra. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Ryanair har taget konsekvensen af den nye lufthavnsskat, der lægger op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Luftfartsselskabet lukker sin base i Billund og nedlægger samtidig sin rute fra Aalborg til London.

»Vi er meget skuffede over at måtte lukke vores base med to fly i Billund og vores forretning i Aalborg fra slutningen af marts. Men vi har ikke noget andet valg, efter at dan danske regering har truffet en kortsigtet beslutning om at indføre en skadelig lufthavnsskat fra januar i år«, hedder det i en pressemeddelelse.

Her forklarer selskabet også, at det ikke er lykkedes at indgå en ny og konkurrencedygtig aftale med Billund Lufthavn.

Ryanair skriver i meddelelsen, at lufthavnsskatten er skyld i, at Danmark foruden de to fly mister 1,7 millioner udbudte sæder og 32 ruter oven i de investeringer og job, der afhænger af de lukkede afgange.

De ansatte, blandt andet piloter og kabinepersonale, på basen i Billund er blevet orienteret om lukningen og er blevet tilbudt job andre steder i organisationen.

Ryanair skriver desuden, at man i stedet vil flytte kapaciteten og baserne til andre lufthavne, hvor der ikke er en særlig afgift på flyrejser. Det gælder blandt andet lande som Sverige, Ungarn og Italien.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her