»Vikinger! Vikinger!«.
Råbet gjalder i de smalle gader i York. Invasionen er en kendsgerning. De kommer i fuld kampuniform.
Med sværd og skjolde myldrer de inden for bymurene med viltert skæg, uredt hår og mord i øjnene under de skinnende hjelme.
Havde optrinnet foregået for lidt over 1.000 år siden, ville råbene have spredt skræk og rædsel.
Bønder ville have forsøgt at grave deres skatte ned i haven, og kvinder ville have taget benene på nakken og være flygtet op i Yorkshires bakkede landskab af frygt for voldtægt, plyndring og almen hærgen.
Men i den nordengelske by York anno moderne er paraden en kilde til fest for de mange indbyggere og turister, der er strømmet til byen for at tage del i den årlige Jorvik Vikingefestival, hvor byen i en uge svælger i alt, hvad der har med vikinger at gøre.
Dansk indflydelse
Her opføres vikingeslag, der bliver levendegjort af vikingeentusiaster, der kommer tilrejsende fra hele landet i deres egne møjsommeligt samlede kostumer.
Her er marked, hvor man for en god pris kan sikre sig helt essentielt vikingeudstyr som drikkehorn, benterninger, brocher, ulveskind og halskæder med torshammere, våben og skjolde.
Foruden de drabelige krigere er gaderne stoppet med almindelige handelsfolk og andre godtfolk som byens kloge kone, der blander eliksirer, som kan kurere alt fra en uvorn husbond til ondt i knæet og gøre krigere uovervindelige. Hun har magiske kræfter til at forvandle sig til dyr og kan kaste forbandelser over selv den mest frygtindgydende vikingehøvding.
Det er ikke bare i byens gader, men faktisk også på gadeskiltene, at man kan mærke den danske indflydelse, der tog sin begyndelse, da de første vikingeskibe tog rejsen op ad floden Ouse i 866 og under Ivar den Benløses lederskab tilranede sig kontrollen over den saksiske bosættelse Eoforwick og omdøbte stedet til Jorvik.
De smalle gader i den indre by hedder ikke noget med street, men i stedet Stonegate og Petergate, der slutter på gate, som i gade.
De lugter lidt af prut
På andre tidspunkter er der stadig masser af muligheder for at komme i kontakt med de historiske rødder som dansker. På Jorvik Viking Centre kan man danne sig et overblik over de mange arkæologiske fund af vikingeskatte i og omkring York.
Udgravningerne omkring Coppergate begyndte i 1970’erne og fortsatte i 11 år, indtil de britiske arkæologer havde afdækket, hvad der er et af de mest omfattende vikingefund i en generation.
For de videnskabeligt interesserede er der en genskabelse af, hvordan man rekonstruerer en vikings liv og død ud fra et skelet, en retsmediciner i tv-serien ’CSI’ værdig.
Her er kort, der viser vikingernes fremfærd, og små modeller, der viser, hvordan byen York var skruet sammen, mens det var danskerne, der bestemte i en stor del af det, der i dag er Storbritannien.
Men kan også tage en rundfart i Coppergate, Koppemagernes gade, hvor arkæologer i et millionprojekt har forsøgt at genskabe stemningen fra vikingebyen York ved hjælp af deres viden fra de udgravninger, der igennem en årrække bragte omkring 20.000 genstande til veje og dermed gav masser af brikker til puslespillet om, hvordan vikingerne boede og levede med hinanden i det nordlige England for mere end 1.000 år siden.
Her er en smed, der knokler med at reparere økser, en slagter, der slås med skadedyr i form af rotter, fiskehandlere og møntslagere.
Atmosfæren understreges af lyden af oldnordisk tungemål og lugte, der ifølge vikingecenteret er en nøje udvalgt blanding, der skal reflektere, hvordan det faktisk lugtede på Erik Blodøkses tid.
Blandingen består angiveligt af blandt andet æbler, varmt stål og menneskelige prutter.
fortsæt med at læse
