For baskerne i Nordspanien er byen et symbol på uafhængighed, frihed og en frygtelig tragedie.
For de fleste andre forbindes byen med et Pablo Picasso-maleri, og det i en sådan grad, at vi ikke engang staver bynavnet korrekt, nemlig ’Gernika’, som baskerne, men i stedet kender byen, katastrofen og maleriet med malagenseren Picassos spanske stavemåde, Guernica.
»Gernika er for de fleste udlændinge et maleri, men for baskerne er det et symbol på demokrati og frihed. Det var ikke blot et bombardement i 1937 af en tilfældig baskisk landsby, men en landsby med stor symbolsk betydning, fordi den var centrum for baskisk selvstyre og kampen for uafhængighed«, konstaterer museumsinspektør Iratxe Astorkia fra Gernikako Bakearen Museoa alias Fredsmuseet i Gernika.
Gå på opdagelse i Spaniens hemmelige storbyBombningen af Gernika med under 1.000 dræbte var slet ikke på niveau med Hiroshima og Dresden, og Iratxe Astorkia erkender da også, at selv om tre fjerdedele af husene blev lagt i ruiner og op mod en tredjedel af indbyggerne dræbt eller såret, ville tragedien næppe have fået så stor en plads i historiebøgerne, hvis det ikke var for Picassos maleri.
Heller ikke selv om Nazitysklands fører, Adolf Hitler, i samarbejde med italienske og spanske styrker fik mulighed for at øve sig på den totale krig, her specielt rettet mod civile.
Museet, der reddede Bilbao»Gernika er blevet et billede på det 20. århundrede, eller som Storbritanniens Winston Churchill sagde »rædslens eksperiment«, fordi det var et af de første angreb rettet direkte mod civilbefolkningen«.
Museum genskaber dagen
Iratxe Astorkia er oprindelig uddannet filolog og har været med lige fra begyndelsen i 1998 med oprettelsen af Fredsmuseet i Gernika i bygningen på Foru Plaza, som før var postkontor og retsbygning.
I første omgang skulle museet blot omhandle den spanske borgerkrig fra 1936 til 1939, men senere udviklede det sig til et dokumentationscenter om bombningen af landsbyen. I 1999-2000 bevilgede regeringen penge, så der kunne indrettes et decideret museum.
»Museet har tre formål: Genskabelse af, hvad der skete den frygtelige dag i 1937. For det andet sætter vi de historiske kendsgerninger på plads, for diktatoren Francisco Franco hævdede i årevis, at det var hans modstandere i borgerkrigen, som stod bag terrorbombningen. For det tredje arbejder vi for fred og forsoning i verden, og det er også derfor, vi ændrede navnet til Fredsmuseet«.
Diktatorens megapalads: Kom med ind i verdens næststørste bygningI en af museets permanente udstillinger tager den besøgende en tur tilbage til mandag 26. april 1937 og sætter sig i en spisestue møbleret a la Gernika 1937. En kvindestemme fortæller om livet og dagligdagen i landsbyen, om, hvordan hun er nødt til at arbejde, fordi familien ikke kan klare sig med ægtemandens løn. Leende stemmer, kirkeklokker og fabrikssirener er baggrundslyde for fortællingen.
Pludselig, ved 16-tiden, lyder alarmen, og bombeflyene begynder at kaste deres dødelig last over de skrigende indbyggere. Stuen forvandles til murbrokker i et stort spejl, og det samme var sket for størstedelen af landsbyen tre timer senere. Ifølge Iratxe Astorkia faldt bombardementet i tre etaper: Første bombning ødelagde byens tage. Anden etape satte ild til alt, og med tredje salve blev de flygtende civile mejet ned.
»Franco besluttede at bombe Nordspanien for at kontrollere fabrikker, miner og havne, men han ramte ikke byens våbenfabrik og heller ikke egetræet, hvor de baskiske ledere har holdt rådslagninger siden 1300-tallet, og som har stor symbolsk betydning for os. Franco sagde til sin øverstbefalende, at hvis han ikke kunne erobre byen, skulle han ødelægge den. Bombningen af Gernika var et af de første angreb på en civilbefolkning, som intet forsvar havde«.
Oplev krimidronningens idylliske Mallorca-gemmestedI årenes løb har tabstallene været anslået til mellem 1.500 og 3.000, men Iratxe Astorkia mener, at mellem 300 og 500 er et mere realistisk bud. Når der hersker tvivl om dødstallet, skyldes det bl.a., at Franco lukkede byen af. Aviserne gav vidt forskellige udlægninger, men den sydafrikanskfødte journalist George Steer beskrev det sande forløb i The London Times.
Steers beretning blev genoptrykt i den franske kommunistavis L’Humanité 29. april 1937, hvor Picasso læste om bombningen. Picasso arbejdede på en bestilling, han havde fået af den spansk-republikanske regering, som skulle udstilles i den spanske pavillon på årets verdensudstilling i Paris. Picasso opgav straks sin oprindelige ide og skabte i maj-juni det maleri, vi i dag kender som ’Guernica’.
»En højtstående tysk general besøgte den spanske pavillon i Paris og spurgte Picasso: »Har du lavet det?«. »Nej«, svarede Picasso, »det gjorde I««, fortæller Iratxe Astorkia om det kubistiske maleri, som i dag hænger på Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia i den spanske hovedstad, Madrid, sammen med flere skitser og detailstudier, som Picasso fremstillede forud for maleriet.
Konflikten lever
Tredje del af den permanente udstilling handler om fred og forsoning og fokuserer bl.a. på Nordirland, Guatemala, Australiens undskyldning til aboriginerne og Berlinmurens fald. Udstillingen tager også fat på konflikten mellem centralregeringen i Madrid og den væbnede baskiske nationalistbevægelse, ETA – Euskadi Ta Askatasuna eller Baskerlandet og Friheden – som kæmper for uafhængighed til Baskerlandet.
»Afsnittet om fred og forsoning i Baskerlandet er det mest ømtålelige på museet, fordi vi stadig lider på grund af konflikten, som for nogen ikke er en konflikt, men ren terror. Det er den mest tragiske del af udstillingen, men også den modigste, netop fordi den tager et følsomt emne op.
Mange besøgende spørger da også, ’hvorfor skal det med på udstillingen’, men meningen er netop, at alle aspekter af freds- og forsoningsprocessen skal repræsenteres på Fredsmuseet«, siger Iratxe Astorkia.
Oplev Spanien med 300 km/tKonflikten lever i bedste velgående, selv om ETA endnu en gang har erklæret våbenhvile. Da Rejser et par dage senere besøger Guggenheim-museet i Vizcaya- eller på baskisk Bizkaia-provinsens hovedstad, Bilbao, demonstrerer en lille gruppe baskere for, at de baskiske fanger skal have status som politiske fanger og amnesti. De fleste forbipasserende interesserer sig imidlertid mere for popkunstneren Jeff Koons kæmpe hundehvalp ’Puppy’ i blomster foran museet.
Anderledes er det et par timer senere, da titusinder er på gaden i Bilbao for at demonstrere for, at den baskiske organisation Sortu lovliggøres, og at »alle borgerlige og politiske rettigheder« respekteres i Baskerlandet. Spaniens højesteret afviste i marts at legalisere Sortu med den begrundelse, at Sortu-partiet blot er ETA’s forbudte politiske fløj Batasuna i ny forklædning. At myndighederne tager ETA alvorligt, så Rejser i Bilbaos Sondika-lufthavn, hvor der hang en efterlysningsplakat med billeder af seks unge ETA-medlemmer.
De fleste besøgende i Baskerlandet og Gernika oplever imidlertid aldrig konflikten, som har kostet 800 mennesker livet siden 1959. Gernika har ud over Fredsmuseet og sin stille landsbystemning meget andet at byde på, som Basker- eller Historiemuseet, Euskal Herria Museoa, hvor man får et godt indblik i baskisk kultur gennem tiderne med alt lige fra møbelkunst til litteratur.
El Bulli er død: Men her kan du spise hos restaurantens kokkeHjernen kan slappe lidt af under en spadseretur i Parque de Los Pueblos de Europa eller Europaparken bag museet med skulpturer af den britiske kunstner Henry Moore og baskernes egen Eduardo Chillida.
Lige ved siden af ligger La Casa de Juntas, som huser baskernes parlament fra 1826, der var suspenderet fra 1876 til 1979. Indtil 1826 foregik rådslagningerne under egetræet El Árbol de Gernika, hvor de baskiske ledere har mødtes siden 1300-tallet. Det udgåede egetræ, som menes at være 300 år gammelt, står nu i et neoklassisk tempel. Afløseren, som angiveligt nedstammer fra det gamle træs agern, gik ud i 2004 og blev året efter afløst af et nyt egetræ, som angiveligt også stammer fra det gamle træ.
Myterne lever ikke mindst i konfliktområder, men uanset om man er basker eller turist, er en pilgrimsfærd til Baskerlandets hjerte en stor oplevelse, og ifølge museumsinspektør Iratxe Astorkia bliver ikke alene antallet af arrangementer, men også antallet af besøgende enormt næste år, når det er 75-året for bombningen af Gernika.
fortsæt med at læse
