Midt i den amerikanske stat Colorados hovedstad Denver på 14. gade står en bjørn på bagpoterne og glor ind ad glasfacaden på byens konferencecenter.
Men det er ikke nogen helt almindelig bjørn, der har forvildet sig ned i Denvers pulserende centrum fra Rocky Mountains.
Bjørnen er nemlig blå og 12 meter høj.
»I 10 år kom kvægdrifterne til Denver for at sælge kød til guldgraverne, men i modsætning til de fleste andre kvægbyer, som næsten alle er glemt, overlevede Denver, netop fordi der blev fundet guld«, fortæller byens turistchef Rich Grant, mens han slår ud med hånden i byens legendariske Brown Palace Hotel.
Louisiana-direktør: Her er verdens fem bedste kunstbyerHer nyder både lokale og turister eftermiddagsteen i det otte etager høje atrium, hvor lyset strømmer ned gennem det kulørte glastag. Hotellet har huset alle lige fra mafiabosser til kongelige, fra præsidenter til The Beatles.
»Denver var for øvrigt den eneste by i USA, hvor Beatles-koncerterne ikke var udsolgt«.
Guldgrubbe af kunst
Denver blev grundlagt i 1858, da der blev fundet guld i området, og guldfeberen trak tusinder af lykkejægere til Vesten.
I dag er byen hverken kvæg- eller guldmineby, men derimod en guldmine af kunst, musik, teater og ikke færre end 200 parker.
Den blå bjørn ved konferencecentret har titlen ’Jeg kan se, hvad du mener’, er opstillet i 2005 og fremstillet af den lokale kunstner Lawrence Argent.
Fem museer du skal se, før du dørBjørnen er ikke blot et vartegn i Denvers centrum, LoDo eller Lower Downtown, men også et eksempel på, hvor meget indbyggerne og bystyret satser på at gøre Denver til den kulturelle hovedstad mellem New York City og Los Angeles.
»Når Denvers bystyre opfører nye bygninger, skal én procent af udgifterne gå til kunst«, forklarer Rich Grant om årsagen til, at det gamle image som en kvægby, hvor de mandlige indbyggere går rundt i højhælede støvler og med en Stetsonhat på hovedet, ikke holder. Derimod tiltrækker byen kunst- og kulturinteresserede fra hele USA og også Europa og Asien.
Tidsmaskine og malkning
I tegneserien ’Steen & Stoffer’ anvender de to venner en papkasse som tidsmaskine, men på History Colorado Center i Denver kan man tage en tur tilbage i tiden med en rigtig tidsmaskine.
I centrets atrium trækkes en to meter høj støvsugerlignende maskine hen over et 12 gange 18 meter stort kort på gulvet, som forestiller Colorado set ude fra rummet i en afstand af 645 kilometer. Når tidsmaskinen føres hen til en gul plet i gulvet, kan gæsterne se en film om en begivenhed, der har forbindelse til det pågældende sted på kortet.
»Siden nationens 200-års fødselsdag i 1976 er interessen for historiske museer dalet drastisk. Da vi byggede et nyt her i Denver, skulle museet derfor også appellere til følelser og ikke bare intellektet. Historien om Colorado begynder med geografi, og derfor har vi anlagt kæmpekortet, som faktisk også er et kunstværk udført af Steven Weitzman«, fortæller museets driftsansvarlige Kathryn Hill, mens hun viser rundt i den nye museumsbygnings første fase til 670 millioner kroner, som blev indviet i april.
Sandstensbygningen er opført i Colorados rektangulære form, og der er udelukkende anvendt materialer fra staten.
Museet har 15 millioner genstande og fotografier, men kun en lille del af dem er udstillet. Museet er interaktivt, og børn og voksne kan i mange tilfælde få lov til at røre og prøve de udstillede genstande.
Man kan sidde i en kopi af en Model T Ford, som ryster og buldrer, mens chaufføren tager en virtuel køretur på en grusvej tværs over prærien. Derude slog indvandrerne sig også ned som små farmere, og hvis man gerne vil prøve at lege malkepige, kan det lade sig gøre på en plastikko i naturstørrelse.
Virtuel skihopbane
Colorado er især kendt for udendørs aktiviteter. I 1914 flyttede den norske skihopmester Carl Howelsen til ranch- og minebyen Steamboat Springs, hvor han byggede en skihopbane og startede en lavine af skientusiaster og en af Colorados største industrier og en af verdens mest spændende skikulturer.
Historiemuseet har en virtuel skihopbane, hvor besøgende uden fare for liv og lemmer kan springe ud i intetheden. Svært er det nu alligevel, hvilket Howelsens landsmand, Inge Lundereng, må sande. Lundereng styrter nemlig, og han har endda været på det norske skihoplandshold og hoppet fra Holmenkollen mange gange.
Tragedier og ubehagelige hændelser viger museet heller ikke uden om – f.eks. Sand Creek-massakren i 1864, da det amerikanske kavaleri nedslagtede 150 forsvarsløse indianere. Det forbigås heller ikke, at Ku Klux Klanen i 1920’erne var næsten lige så populær i Colorado som i sydstaterne.
En anden skamplet på USA’s og Colorados generalieblad var interneringen af japansk-amerikanere under Anden Verdenskrig. Museet har bygget en kopi af dele af en interneringslejr fra Colorado.
Brocher som politisk våben
Ikke kun ordet og sværdet kan sende et politisk signal. Det kan brocher også. I hvert fald når de sad på brystet af USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright. Hun har ikke tal på, hvor mange brocher hun har, men tallet løber op i tusinder.
Efter ministerkarrieren skrev hun bogen ’Read My Pins’, og der er masser af gode historier i Albrights smykkeskrin, hvilket vandreudstillingen med brocherne opkaldt efter bogen dokumenterer. Turengårtil.dk var så heldig at se udstillingen på Denver Kunstmuseum.
6 seværdigheder tæt på ArchesAlbright fandt snart ud af, at brocherne kunne være en del af hendes diplomatiske arsenal. Et par eksempler: Efter at irakerne havde beskrevet Albright som »en slange uden sidestykke«, fik hun fremstillet en broche formet som en slange.
Ruslands præsident Vladimir Putin sagde engang til sin amerikanske kollega Bill Clinton, at russiske diplomater regelmæssigt tjekkede, hvilke brocher Albright bar. Da hun forhandlede nedrustning med sin russiske kollega Igor Ivanov, pegede han på hendes pilelignende broche og spurgte: »Er det et af jeres luftforsvarsmissiler, hvortil Albright svarede: »Ja, og som De kan se, kan vi lave dem særdeles små, så De må hellere forhandle«.
En anden af museets populære vandreudstillinger var den franske modedesigner Yves Saint Laurents kreationer. Tara Moberly fra Denvers Kunstmuseum fortæller, at »den består af 200 forskellige dragter. Folk strømmer til for at se hans kjoler til Grace Kelly og Marilyn Monroe, og det er ikke blot kvinder. Mange mænd vil også se udstillingen«.
Kunstnere skal undervise på museet
Tara Moberly tilføjer, at kunstmuseets seneste fløj blev indviet i 2006 og er tegnet af arkitekten Daniel Libeskind, som var inspireret af Rocky Mountains’ tinder. Museet er dækket af 9.000 titaniumplader og kan minde lidt om Frank Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao.
»Besøgende skal ikke bare se på kunst, men også selv være med til at lave den. Derfor har vi for øjeblikket en designer, Mona Lucero, til at undervise i et modestudie. Især små piger elsker at besøge studiet. Senere får vi et malerstudie, hvor lokale kunstnere skal undervise«, siger Moberly.
Gammel kending er verdens mest besøgte museumInspiration kan håbefulde kunstnere også få hos museets gæstekunstner, Melanie Yazzie:
»Sammen med min mand, Clark, laver jeg print. De er især inspireret af min navajo-opdragelse i det nordøstlige Arizona«.
Ikke langt fra Yazzies arbejdsplads har en anden indianerkunstner, Roxanne Swentzell fra New Mexico, opført sin udgave af Moder Jord. En tre meter høj skulptur i mudder og plantefibre, ’Mud Woman Rolls On’. Foran Moder Jord sidder en gruppe børn, som repræsenterer jordens folkeslag.
Denvers Kunstmuseum udstiller både moderne og mere traditionel kunst, og både amerikanske og internationale kunstnere er repræsenteret på museet.
Den berømte, ukendte kunstner
»I behøver ikke skamme jer over, at I aldrig har hørt om Clyfford Still, selv om han er en af Amerikas mest betydningsfulde kunstnere efter Anden Verdenskrig og har påvirket langt mere berømte malere som Jackson Pollock og Mark Rothko. I begyndelsen af 1950’erne holdt han op med at udstille på museer og i gallerier, og 30 år efter hans død i 1980 var hans kunst heller ikke tilgængelig for offentligheden«, fortæller Victoria Eastburn fra Clyfford Still Museet, som åbnede i november 2011.
Clyfford Still, som var født i North Dakota i 1904, er en af de mest oversete amerikanske kunstnere, netop fordi han ikke ville lade gallerier og museer bestemme, hvordan hans værker skulle udstilles.
Af og til solgte han et maleri, men ellers levede han af at undervise, samtidig med at han malede løs. I 1979, et år før sin død, gik Still dog med til at udstille sine værker på Metropolitan Museum of Art i New York, fordi der var tale om en soloudstilling.
Oplev seks spændende museer i New York»Museet er enestående, fordi det kun udstiller en enkelt kunstners værker. Over 20 amerikanske byer forsøgte at få Stills samling efter hans død. Omkring 2.400 værker – 94 procent af hans produktion – var forseglet og opmagasineret, indtil hans enke, Patricia, i 2004 udvalgte Denver til at være det sted, hvor ægtemandens kunst skulle vises og bevares for eftertiden. Denver var oplagt, fordi Still stammede fra Vesten, og det reflekteres i hans kunst, at han voksede op på prærien. Foruden Stills kunst udstiller vi også hans personlige arkiv, tøj, musiksamling, breve osv.«, siger Eastburn.
Udstillingen er kronologisk, så de besøgende kan følge Stills udvikling fra hans tidlige landskabsmalerier i canadiske Alberta, hvor han tilbragte en del af sin barndom, til eksponent for den abstrakte ekspressionisme. Til at begynde med lærer han at mestre den mere traditionelle malerkunst, og derefter skubber han grænserne længere og længere i farverne og sine ideer.
Arkitekturperler: Her er 20 af verdens mest fascinerende museerMalerierne fra depressionen i 1930’erne er rystende og næsten fotografiske, men beskueren kan stadig se mennesker og baggrund. Efterhånden som Still bliver mere og mere abstrakt, bliver det sværere og sværere.
»Formerne bevæger sig nærmest ud af malerierne, og han inviterer os til at stille spørgsmål og fantasere. I stedet for at vise tingene åbner han for vores indre inspiration. Jackson Pollack sagde om Clyfford Still, at ’han får os andre til at se akademiske ud’«, som Victoria Eastburn siger.
Politiken var inviteret af Visit Denver og Icelandair.
fortsæt med at læse
