0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hold weekend i beat-generationens marrokanske tilflugtssted

Dekadent, dragende og fuld af mystik. Kystbyen Tanger er et spændende alternativ til Marrakech.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Robert B. Fishman/picture-alliance/dpa/AP
Foto: Robert B. Fishman/picture-alliance/dpa/AP

Udsyn. Tanger er ikke nogen badeby, men Merkala-stranden eller Cap Malabata giver gode muligheder for et dyp.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hippiernes tid er forbi, og de strømlinede forretningsfolk har gjort deres indtog på gaderne i Tangers moderne bydel, Ville Nouvelle.

De ses også af og til på den nye strandpromenade, side om side med ferierende marokkanske middelklassefamilier. Omkring den kompakte gamle bydel med dens snævre markedsgader breder den moderne by sig med brede boulevarder og feriehuse, hvor rige marokkanere og europæere nyder duften af hav og smagen af delikate fiskeretter og kølige drinks.

Frem til 1956 havde Tanger status som international zone, og i årene indtil da var byen hjemsted for et væld af amerikanske og europæiske kunstnere, der søgte hertil for at eksperimentere med sig selv, deres tekster, musik og kroppe.

Forfattere og musikere som William S. Borroughs, Allen Ginsberg og Brion Gyson fra den amerikanske beatbevægelse gjorde i kortere eller længere tid Tanger til arena for deres eksperimenter. Flere af byens værtshuse blev udødeliggjort i romaner og på fotos, og kunstnerne var med til at gøre Tanger til en af verdens første ‘bøssebyer’.

I dag er byen kendt som en lidt rå kystby, i hvis bagland berberstammer i århundreder har formået at bevare et udstrakt selvstyre – og en god økonomi baseret på handel med kif, den lokale hash.

Siden kong Mohammed IV kom til magten i 1999, er Tanger blevet tildelt millioner af dirham til byfornyelse. Den er ikke længere syndens og syrehovedernes stad, men fortiden fornægter sig ikke, så tag bare et par af beatforfatternes bøger med i bagagen.

FREDAG I TANGER

Kl 17: Spionjagt og espresso
»Det kosmopolitiske ingenmandsland for smuglere, flygtninge, spioner, forfattere, junkier, aristokrater, gangstere og jetsetmillionærer i skattely med lystyachter i havnen, paladser på bjerget og skeletter i skabet«.

Sådan skriver den danske forfatter Henrik List i sin bog ’Tilbage til Tanger’. Smuglerne og beatforfatterne holdt bl.a. til på Café de Paris, og selv om myten måske er vildere, end virkeligheden nogensinde var, kan man forestille sig det hele, når man sidder på cafeen og betragter folkelivet. Interiørets marmor og beige-brune farver, gamle kort og fotos af Tanger på væggene, og tjenere i vest og slips hjælper fantasien på vej. Og en Rancilio-maskine, der stadig laver eminent espresso til en femmer. Slå dig ned med en af beatforfatternes bøger og lad dig akklimatisere til kystbyens klima og atmosfære.

Café de Paris, Place Mohammed V


Kl 20: Romantik tilladt
Opdag det rå Tangers blødere sider i f.eks. Riad Tanja, et lækkert, lyst og luksuriøst boutique-hotel i den gamle bydel. Her finder man en af byens mest romantiske restauranter. Maden er traditionel marokkansk med et par internationale anstrøg, og stemningen er elegant og samtidig hjemlig. Et oplagt sted at lægge beatgenerationens syrede og kyniske blik på verden fra sig for en stund og svælge i lokale lækkerier i romantiske omgivelser.

Riad Tanja, Rue du Portugal, 2, Derb Ammar Alillech,
tlf. 539 333 538



Kl 23: Delirium og dystre drømme
Villa Delirium var det velvalgte tilnavn, beatforfatterne gav Hotel El Muniria, mens de holdt til her i 1950’erne. Stedet er støvet noget til siden, men auraen er intakt. Forvent ikke, at receptionisten er vågen før middag, men regn med ham efter midnat.

Tjek ind og tag en bog af Paul Bowles med i seng. Den amerikanske forfatter, komponist m.m. flyttede efter Anden Verdenskrig hertil med sin kone, Jane. Hun var lesbisk, han biseksuel, og deres eventyrlige liv i Tanger, sammen med Bowles’ hovedværk ’Under himlens dække’ (’The Sheltering Sky’, 1949), var med til at tiltrække andre forfattere og musikere, blandt andre William S. Burroughs, kendt for bogen ’Nøgen frokost’, som han skrev her på Hotel Muniria.

Hotel El Muniria, Rue Magellan, Ville Nouvelle, tlf. 539 935 337

LØRDAG I TANGER

Kl 10: Havlugt og sultandrømme

Som et fyrtårn, der våger over byen højt oppe for enden af den gamle bydel, ligger den befæstede bydel, kasbah’en. Godt gemt bag en mur ligger det tidligere sultanpalads, hvorfra der er en suveræn udsigt over Gibraltarstrædet.

Paladset, Dar el-Makhzen, huser et lille etnografisk museum, der ikke indeholder så meget mere end tilsvarende småstøvede samlinger i det øvrige Marokko. Bagefter kan man så trække ud i gården og nyde udsigten over strædet med de mange skibe, der fragter alt fra olie til krydstogtturister.

Kasbah, i det nordøstlige hjørne af den gamle bydel, medinaen

Tanger1


Kl 12: Prøv en paella
Da Marokko blev delt mellem Frankrig og Spanien i 1912, kom Tanger under international kontrol. Under Anden Verdenskrig blev byen besat af Spanien, fik igen status som international zone og blev så i 1956 en del af Marokko. Afstanden til Spanien er dog stadig kort, og det er, som om duften af paella når herover fra den spanske sydkyst.

Paella er restauranten Casa de Españas specialitet og stolthed. Rækker appetitten til mere, kan du tage på kulinarisk karruseltur gennem middelhavskøkkenet med f.eks. risotto og ossobuco.

Casa de España, Jebha Watania II, tlf. 539 947 359


Kl 14: Orientalsk overdådighed
Et stærkt alternativ til en siesta efter frokosten finder du i medinaen, hvor Boutique Majid åbner sig som noget nær Aladdins hule. Tæpper, keramik, træskærerarbejder – heriblandt en stor samling udskårne trædøre – smykker og andre underfundige og storslåede sager er flot udstillet i butikken, opkaldt efter stedets ejer. Han åbnede butikken som 20-årig i 1970, og få år senere mødte han sin danske kone. Her kan du prutte om prisen og få masser af baggrundsviden om varerne på både marokkansk og dansk.

Boutique Majid, 66, Rue Les Almohades, Medina, tlf. 539 938 892

Robert Fishman/ AP
Foto: Robert Fishman/ AP

Central plads. Det traditionelle møder det moderne Marokko på Tangers store plads, Grand Socco.

Kl 15: Cappuccino på Central
På de små cafeer sidder marokkanere og ryger den lokale hash helt åbenlyst. Men udlændinge risikerer at blive anholdt for det samme, så vi anbefaler, at du tager en cappuccino i stedet, f.eks. på Café Central, som var beatforfatternes foretrukne tilholdssted i medinaen. Nu er cafeen blevet mere mainstream, og der handles mere med souvenirs end smuglervarer på pladsen, uofficielt kendt som Petit Socco, officielt kaldet Place Souq ad-Dakhil.

Annonce

Café Central, Petit Socco / Place Souq ad-Dakhil, Medina


Kl 17: Litteratur og fotokunst
Les Insolites kan oversættes til noget i retning af ‘den usædvanlige’, en passende betegnelse for et tre i én-hulekoncept med boghandel, tesalon og fotogalleri. På hylderne finder man fransksprogede titler af marokkanske forfattere som Tahar ben Jelloun og Fatima Mernissi, beatforfattere som Paul Bowles og William S. Burroughs og bøger for både Tintin-fans og folk med interesse for politisk filosofi og europæisk kunst. Interesserer man sig for lokal fotokunst, er det også stedet at blive opdateret på det seneste nye.

Les Insolites, librairie, salon de thé, galeri photos, 28, Rue Khalid ibn Oualid, Ville Nouvelle, tlf. 539 592 983,


Kl 20: 1. etape: tre traditionelle retter
Byens gamle (over)klassehotel, Hôtel El-Minzah, er et oplagt sted at lægge en treetapers tour de force for en aften ind. Begynd i restaurant El Korsan, der sætter en ære i at servere de bedste klassikere fra det marokkanske køkken, f.eks. harira – linsesuppe – med dadler, lammetagine og appelsinsalat med kanel.

El Korsan, Hôtel El-Minzah


Kl 22: 2. etape: cool som i Casablanca
Caid’s pianobar er mødested for den lokale overklasse. Hôtel El-Minzah blev bygget af en britisk aristokrat, og der er stadig en gentlemanstil og coolness over Caid’s Bar. Vi er ganske vist ikke i Casablanca, men det er svært ikke at føle sig hensat til filmens fiktive Casablanca og Rick’s Café Américain, hvor man næsten hører Ingrid Bergman sige: »Play it once, Sam. For old time’s sake«.

Caid’s Bar, Hôtel El-Minzah


Kl 24: 3. etape: palmesus i patioen
Læg dig til rette i en blød seng, mens palmernes blade suser blidt i den andalusisk inspirerede patio, og liljer, roser og eukalyptus dufter i mørket. Over 80 år efter opførelsen regnes El-Minzah stadig som byens førende hotel – nu med wellness-center og moderne konferencelokaler.

Hôtel El-Minzah, 85, Rue de La Liberté, tlf. 539 333 444

SØNDAG I TANGER

Kl 10: Berberhatte og candyfloss
En søndag formiddag på pladsen Grand Socco med det officielle navn Place du 9 Avril 1947 byder på det ene postkortmotiv efter det andet. Byens centrale torv markerer grænsen mellem det gamle og nye Tanger, det traditionelle og moderne Marokko. Torsdag og søndag indtager hatteklædte berberkvinder et hjørne af pladsen for at sælge deres grøntsager. De fleste af middelklassefamiliernes børn vil dog hellere have en candyfloss hos en af de mandlige gadesælgere.

Grand Socco / Place du 9 Avril 1947

Kl 12: Grøn te og gamle film

IMG_4140.JPG

Af de store beatnavne blev kun Paul Bowles boende i Tanger til sin død i 1999 og oplevede byens forvandling fra syndigt arnested for avantgardekunst til mere provinsiel marokkansk storby. At Tanger stadig har smal kunst og folk, der sætter pris på den, fornemmer man i Cinémateque de Tanger på Grand Socco, en kombination af kunstbiograf, café og filmarkiv. Her har kvinderne malet deres læber røde, teen er grøn, og filmene er ofte i sort-hvid.

Cinémateque de Tanger, Grand Socco Place du 9 Avril 1947


Kl 13: Lækkerbisken med de lokale
De lokale sværger til Restaurant Populaire, når de vil have en solid, velsmagende frokost. Slut dig til mængden, men gør det hurtigt – eller bestil bord på forhånd. Kommer du for sent, står et par stole foran indgangen, og så må du nøjes med duften af grøntsagsretter og langtidsstegt lammekød.

Restaurant Populaire, Le Saveur Mediterranée 2, Escalier Waller, tlf. 539 336 326


Kl 15: Te og tanglugt

Slut som du begyndte: med en god beatroman foran dig og et åbent sind for nostalgi og fantasi. På open air-cafeen Café Hafa har både Paul Bowles og Rolling Stones røget hash med udsigt over havet og duften af tang i næseborene. I dag er de tørrede planter her mere uskyldige, og du kan vælge mellem te, te og te. Men udsigten og tangluften er formodentlig stort set den samme som i den tågede fortid.

Café Hafa, Avenue Hadi Mohammed Tazi, ca. 1,5 km nordvest for centrum

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere