Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Afsted. Vandreruterne i det sydlige Provence er både smukke og krævende.
Foto: Jens Henrik Nybo

Afsted. Vandreruterne i det sydlige Provence er både smukke og krævende.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stejle stigninger og ophøjet ro: Tag på historisk pilgrimsvandring i Provence

På den sydfranske del af den legendariske rute til Santiago de Compostela kommer du forbi grotten, hvor Maria Magdalena eftersigende boede.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede ad den bugtede landevej blot en halv times kørsel fra vores base i den venlige provencalske by Saint Maximin får vi et varsel om den forestående vandring denne solrige formiddag i slutningen af maj.

Igennem en åben flanke i skoven ser vi den lodrette klippevæg trone ude i horisonten. Ved et stift rettet blik ligeud dukker et klosterkompleks op i synsfeltet, som flankerer den grotte, hvor helgeninden Maria Magdalena efter sigende skulle have boet de sidste 30 år af sit liv.

Klosteret svæver nærmest vægtløst omtrent halvvejs oppe mod klippens tallerkenflade top.

»Det bliver en armbøjning med rå natur«, konstaterer én i vores lille selskab. »Kig dér, hvor stien ender lige neden for den lodrette klippe. Derfra må det jo gå opad i stejle kurver«.

Han skal vise sig at få ret i sin antagelse.

Fremme i Plan d’Aups Sainte Baume, en søvnig landsby i det sydlige Provence, stiger vi ud af bilen og møder vores guide, Alexandre Caramello. En sympatisk yngre mand, som er en af mange ildsjæle blandt frivillige i det provencalske departement Vars korps af Compostela-venner.

Hvor langt de fleste forbinder den legendariske katolske pilgrimsrute med lokaliteter i Spanien, ejer flere lande prominente strækninger, som alle fører til Santiago de Compostela i Nordspanien.

Frankrig er ingen undtagelse. Tre af ruterne, som vi følger dele af under vores besøg i Var, hører til GR 653A. Ruten på 138 kilometer udløber fra Menton ved rivieraen til Arles mod vest.

Denne franske del af pilgrimsruten var engang den antikke romerske Via Aurelia, som udgik fra Rom.

De, som vælger hele turen fra Rom til Santiago de Compostela, må nok medbringe ekstra fodtøj, for den er ca. 3.000 kilometer lang.

Provencalsk urskov

Alexandre bærer på en tyk opslagsbog.

»Hvis nogen af jer vil spørge til den rige flora og fauna, vi passerer, så spørg løs«, siger han.

Men hans fortællelyst gør spørgsmål overflødige. Et kvarters gang senere støder vi på en frisk, grøn bøgeskov med svulmende stammer og et bredkronet løvtag, som danner en velkommen kølighed i skygge fra den varme, som allerede ved 10-tiden er ved at tage fat.

Enkelte robuste egetræer blander sig også. Endnu går det ligeud uden stigninger. Nu og da stopper Alexandre op og udpeger små vækster på jorden og finurlige detaljer på træstammerne.

»I befinder jer faktisk i en urskov, omtrent som den så ud for et par tusinde år siden, før de sydfranske skove blev fældet til brændsel og skibsbygning. Nogle af træerne er tusinde år gamle, og skoven er fredet i klasse A«, siger han.

Han tilføjer, at sagnet fortæller, at Maria Magdalene sejlede fra Palæstina over Middelhavet og gik i land i Camarque lidt længere mod syd. Hun ledte efter stilhed, og den fandt hun her. Hun bar frø i håret fra Det Hellige Land, og dem strøede hun i omgivelserne, frøene spirede og blev til den skov, vi nu vandrer i.

Kuk-kuk

Vi hører spætternes mekaniske banken mod stammerne og gøgens uophørlige sang. Alexandre peger ned på jorden, hvor der ligger friske efterladenskaber fra ræve og vildsvin:

»De kan ikke være langt væk herfra, og måske støder vi på vildsvinene«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fugtigheden tager til i mørket under kronerne. Stammerne er begroet med irgrøn mos og vedben, som insisterende klæber sig op ad dem. Da vi når helt hen til den lodrette klippe, bliver vandringen en ganske anden sag.

»Nu begynder det for alvor at gå op ad de ujævne stier, som har været betrådte i et par tusinde år. 170 meters højdeforskel venter«, varsler Alexandre.

Pulsen begynder at banke kort efter, men musklerne vænner sig hurtigt til terrænet.

Efter under en halv times opstigning står vi ved indgangen til grotten. Indenfor hersker en ophøjet stemning. Solens stråler rammer syv glasmosaikker og forplanter et farveorgie ind i den svale grottes dyb. Enkelte pilgrimme sidder andagtsfulde og tavse på stolene. En enkelt besøgende taler for højt til sin mand, og pilgrimmene tysser på hende. Der bliver slået korsets tegn foran figurerne af Jesus, Jomfru Maria og selvfølgelig Maria Magdalene.

»Historikerne savner en del validt kildemateriale om Magdalene, og man er i vildrede om, hvor meget der er sagn, og hvad der er fakta«, fortæller Alexandre, da vi har forladt grotten.

»Hun var angiveligt skøge på et tidspunkt i sine unge år, men bekendte senere sin synd, blev from og viede resten af sit liv til at udbrede kristendommen her i Provence. Derfor ser man også mange pilgrimme, som har haft et måske noget udsvævende liv, komme her til grotten, fordi de føler et skæbnefællesskab med hende«.

Provence for fødderne

En anelse væk fra grotten går en sti videre op ad klippen, og for at nå toppen venter endnu hundrede højdemeter.

Så snart vi passerer en lysning, stopper vi op og beundrer det stadigt mere imponerende panorama ud over tidløs provencalsk natur.

Længst ude i horisonten ser vi konturerne af Mt. Ventoux, også kendt som ’Det skaldede bjerg’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da vi når helt op på det omtrent flade plateau, peger Alexandre mod syd:

»Var det ikke for varmedisen, havde vi set Middelhavet«.

Vi er i næsten tusind meters højde, og en pludselig brise sætter ind. Da der ingen træer er heroppe, får vinden lov at feje uhindret over klippeplateauet. Med ét føles kulden at gå igennem marv og ben, og vi begiver os nedad. Forude venter en times vandring tilbage til udgangspunktet i Plan d’Aups. Såmænd blot en strækning på godt fire kilometer, men som er hvert et skridt værd.

Politiken var inviteret af VisitVar.fr og Air France.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden