Henrik Knudsen og Ulla Salling-Mortensen er i maj på ferie i Sharm El Sheik i Egypten.
På vej hjem i flyveren opstår der en hydraulikfejl, der gør, at flyets brændsstofforbrug øges så meget, at det ikke kan række til Billund Lufthavn. Derfor sikkerhedslander flyet i Bratislava i Slovakiet for at tanke.
Med stoppet i Bratislava kommer passagererne mere end tre timer for sent hjem. Det betyder, at flyselskabet har krav på at oplyse dem om rettigheden til økonomisk kompensation, i dette tilfælde 600 euro per person (cirka 4.500 kroner), som der står i EU-forordningen.
Men ved hjemkomst i Billund Lufthavn får parret udleveret et brev fra DAT's direktør, Jesper Rungholm, som tilbyder parret og eventuelle børn indenrigsflybilletter fra for eksempel Midtjylland til København og retur som kompensation for flyforsinkelsen. Ikke et ord om de 600 euro, parret har ret til, hvis kompensationen er berettiget.
»Tilbuddet gælder resten af året«, står der ovenikøbet.
Parret stiller sig ikke tilfredse med indenrigsflybilletter som kompensation og afviser blankt DAT's tilbud.
»En ting er, at de undlader at informere om de rettigheder, vi som passagerer egentlig har. Men at de, efter vores vurdering, misinformerer os med det brev, mener jeg går langt over det acceptable«, siger Henrik Knudsen.
Han bliver bakket op af politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Vibeke Myrtue Jensen, der påpeger, at flyselskabet har pligt til at oplyse forbrugeren skriftligt om deres rettigheder efter to timers forsinkelse ved hjemkomst.
»Det inkluderer for eksempel, at de er berettiget til kontant at få udbetalt 600 euro. Selskabet kan godt tilbyde at udbetale det beløb eller højere i kuponer, men det kræver skriftlig accept fra forbrugeren, og det kræver samtidig, at forbrugeren er fuldt ud oplyst om sine rettigheder. Det er ikke tilfældet her«, siger Vibeke Myrtue Jensen.
»Det lyder til, at der er givet uklare og ufuldstændige oplysninger til kunden. Som forbruger, der naturligvis ikke er ekspert i EU's forordning på området, er det oplagt at tro, at det så er det eneste, man kan få. Vi ved fra vores egen undersøgelse, at 50 procent af de danske forbrugere ikke ved, at de er berettiget til kompensation, hvis et fly bliver tre timer forsinket«, lyder det fra hende.
»Et stykke makværk«
Direktør i DAT, Jesper Rungholm, kalder EU-forordningen for et stykke makværk, fordi der i dette tilfælde er tale om forsinkelse på grund af en sikkerhedslanding, og derfor mener han ikke, at det er fair at skulle udbetale kompensation. Ifølge ham har DAT overholdt de krav, der står i forordningen.
»Vi er i vores gode ret til at tilbyde alternativer, og det har vi gjort her, fordi denne sag ikke helt er så nem, fordi det var af sikkerhedsmæssige årsager, at flyet måtte lande i Bratislava«, siger han.
Han mener ikke, at selskabet vildleder passagererne med brevet, hvor rettighederne ikke er helt klargjort for de rejsende. Men han påpeger, at i andre sager, hvor han ikke mener, at der er tvivl om udfaldet, oplyser de passagererne om alle deres rettigheder i form af kompensation.
»Vi har ingen standardskrivelser, vi sender ud. Vi vil fortsat vurdere i hver enkelt sag, om teksten er korrekt formuleret. Heldigvis har vi så få sager, at de kan behandles individuelt«, siger Jesper Rungholm.
Ved forsinkelsen blev parret heller ikke tilbudt mad og drikke, som der ellers er påkrævet ved mere end to timers forsinkelse.
»Vi skulle have tilbudt mad og drikke og muligvis have informeret anderledes efter flyvningen«, erkender Jesper Rungholm til slut.
Henrik Knudsen og Ulla Salling-Mortensen har stadig ikke fået nogen kompensation.
fortsæt med at læse
