Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det kan anbefales at lade en skilærer om at vise de små nybegyndere på ski, hvordan det gøres. De gør læringen til leg, og når børnene er glade og leger, lærer de.
Foto: Rasmus Meisler

Det kan anbefales at lade en skilærer om at vise de små nybegyndere på ski, hvordan det gøres. De gør læringen til leg, og når børnene er glade og leger, lærer de.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn med på skiferien: Fra tårer til jubel på to minutter

Skisportsstedet Ulricehamn knap fire timers kørsel fra København har både funpark for de mere øvede og et godt begynderområde.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barnet har grædt i en time. Vores allerførste dag på ski peaker ikke lige nu. For at sige det mildt.

Tårerne strækker sig hen over pommes frites og cola i restauranten, og til trods for at vi pædagogisk lægger os i selen, kan vi ikke få ud af barnet, hvorfor hun græder.

»Ski er dumt. Jeg vil hjem«, sympatierklærer tvillingesøster Vera.

Vi forbereder os med let skuffelse i maven på at pakke sammen, kun tre timer efter at vi er kommet. Men da vi kommer ud af restauranten, foreslår det snøftende barn alligevel en tur ned af børnebakken mellem fars ben.

»Mig og far er helt vilde med det«, konstaterer hun efterfølgende.

En ting lærer jeg hurtigt som mor til to børn, der har debut på ski: Det går op, og det går sandelig også ned.

Vi befinder os på skisportsstedet Ulricehamn, som ligger godt tre en halv times kørsel fra København. Det sydsvenske skisportssted trækker færre overskrifter end de danskerpopulære Isaberg og Vallåsen, men førstehåndsindtrykket er godt.

Ansigtet siger det hele: Det er sjovt at stå på ski.
Foto: Rasmus Meisler

Ansigtet siger det hele: Det er sjovt at stå på ski.

Januarsolen titter forsigtigt frem, der er masser af plads på bakkerne, ingen kø ved lifterne eller ventetid på mad i cafeteriet. Skiløbere kan vælge mellem otte pister: to røde, to blå og fire grønne. Der er altså både nedkørsler for begyndere og de mere øvede. Denne dag er dog kun fem af pisterne åbne, og kunstsne dækker bakkerne.

I det ene hjørne af anlægget ligger børneområdet, der fik et ansigtsløft sidste år. Det har et rullebånd, karrusel og tallerkenlift, mens de mere øvede kan prøve kræfter med en snowpark på toppen af bakken, hvor man kan nyde udsigten ud over området og Ulricehamn tre kilometer derfra.

Forsvundne sneorm

»Dum, dum«, nynner skilærer Adam Borg, mens han giver Karen og Vera og tre andre børn en rød overtrækstrøje på med et billede af bamsen Björnbussen, der på dansk kaldes Bøllebjørnen. De fem udgør gruppen på fire- til seksårige, der denne formiddag skal have halvanden times undervisning.

»I jorden bor sneorm. Skal vi kigge«, siger skilæreren.

Han går hen til en meter høj figur af Björnbussen, som børnene kan highfive og siksakke imellem. Han tager den op af sneen, og børnene kigger ned i hullet.

Der bygges en lille fortælling op omkring børnenes skiundervisning - hvor er de små sneorme, som lever i jorden? Dem leder børnene efter, mens de kører ned ad bakken.
Foto: Rasmus Meisler

Der bygges en lille fortælling op omkring børnenes skiundervisning - hvor er de små sneorme, som lever i jorden? Dem leder børnene efter, mens de kører ned ad bakken.

»Der var en lille sneorm, men den sprang væk«, siger han og tilføjer, at de må videre ned ad bakken til den næste figur for at kigge efter sneormen.

»Jeg så den ikke«, siger fireårige Sam Eriksson med røde kinder og store øjne, da gruppen når næste bamse, og skilæreren trækker den op af jorden.

»Naai, men den er lille bitte«, lyder det på klingende svensk fra skilæren.

Undervisningen gøres til en leg. Når børnene skal bevæge sig frem på et fladt stykke, viser han dem, hvordan de kan gå som en and. Og når de skal op på rullebåndet, skal de gå med store skridt »som elefanter«.

Fem børn uden skierfaring

Fem børn, der aldrig før har stået på ski, er en udfordring. Skilæreren er hurtigt af sted, hvis et barn ikke kan standse eller er på kollisionskurs med andre. Han når dog ikke at få fat i Sam, der kører direkte ind i en af bamserne, der dog er blødt polstret.

Adam viser børnene, hvordan de plover, altså placerer skisnuderne som et omvendt V, og han kører med dem enkeltvis ned og trykker dem på benet for at vise dem, hvordan de drejer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det vigtigste, de skal lære på sådan en begyndertime, er at bremse og dreje, så de kan kontrollere deres skiløb. Man kan ikke give instruktioner til de mindste, men man kan sige ’kør derhen’. De lytter og lærer mere, end når far og mor skal undervise dem. Så gør de sådan«, siger han og lægger armene over kors som et trodsigt barn.

Her i begynderområdet er der også mange voksne, som har svært ved at finde tyngdepunktet og holde balancen på ski. Så man behøver ikke frygte at være den eneste, der styrter og gør sig til grin på bakkerne. Her er en stemning af, at der er plads til alle uanset niveau.

Bjørnekarusellen er en sjov udfordring for de små, og så er det god forberedelse til at blive trukket op af bakken i tallerkenlifter.
Foto: Rasmus Meisler

Bjørnekarusellen er en sjov udfordring for de små, og så er det god forberedelse til at blive trukket op af bakken i tallerkenlifter.

Små børn i seler med far eller mor bag sig suser ned ad bakken, andre står mellem forældrenes ben. En far står ved rullebåndet og sender en cirka treårig pige af sted, som med røde kinder og tungen kravlende op mod næsen, glider ned ad bakken til mor, der står med åbne arme og rosende ord.

Lige ved siden af er børnekarrusellen, som har fire ’arme’, der kører rundt, hver med tre snore på, som børnene kan holde i. Her lærer børnene at blive trukket, og det er en fin opvarmning til at skulle prøve kræfter med tallerkenlifter og til at få føling med skiene.

En lille dreng falder og trækkes rundt af snoren, indtil han slipper og bliver liggende med det resultat, at andre børn falder over ham som en flok kegler. Ski vikles ud af hinanden, og med et par voksenhænders hjælp kommer de små på benene igen. Man hjælper hinandens børn op, når de er faldet.

En duft af ristede pølser

For enden af bakken breder sig en duft af bål og ristede pølser. Her står bænke rundt om knitrende bål, og flere henter køletaske frem og bænker sig med pølser og brød på grillen.

Ulricehamn skicenter har også et cafeteria med udsigt til en af de stejlere pister, hvor man kan få burgere, pølser, gullaschsuppe og anden slags fyldig mad til rimelige priser. Lige derved i en rød træhytte ligger skiudlejningen, og her kan man leje alt udstyr, inklusive jakke og bukser.

Parkeringspladsen ligger lige for enden af bakken sammen med en række toiletter, og det er bekvemt for en børnefamilie, hvor der skal accelereres, når barnet siger, ’jeg skal tisse’. Og hvor er det rart, at der ikke er langt til bilen. For man kommer med garanti til at glemme vanter, hue, hjelm eller en af de uendelig mange andre af skisportens smådele.

Undervisningen er ved at være slut for Karen, Vera og deres gruppe. Adam beder dem stille sig i en rundkreds, og så skal de med skiene kaste sne op i luften til deres store morskab.

»Jeg er virkelig imponeret. Skilæreren ramte virkelig niveauet«, siger danske Louise Brønholm, mor til femårige Vitus.

Hun er på weekendtur med veninden Nina Tønnesen og sønnen Ebbe på seks år, så drengene kan prøve at stå på ski. Samme eftermiddag, hvor Ebbe altså kun har prøvet at have ski på en halv dag, ser jeg ham mestre tallerkenliften og selv køre ned ad bakken med rimelig kontrol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så langt er Karen ikke nået. Hun sætter sig på numsen, da hun har mistet kontrollen over skiene og hvæser: »Det er din skyld«.

Men hvis lysten er der, sker der store ryk med fortroligheden til skiene. Sidst på eftermiddagen, da det er ved at være tid til at aflevere udstyret og køre hjem, er Karen ret selvkørende på børnebakkens blødeste stykke. Det er kun 48 timer siden, hun klamrede sig til min hånd, når hun skulle køre. Nu tager hun selv rullebåndet, kører ned ad bakken og bremser ved at plove samt drejer. Og jeg kan da lige vove på at ville holde hende i hånden, når hun kører. Hun vil selv.

Hun kigger på mig og siger:

»En tur mere, inden vi kører hjem, mor. Må jeg ikke nok?«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden