Det er tidlig morgen i Tórshavn. En mælkehvid tåge har lagt sig kold og perlende rundt om den færøske hovedstad og bortvisket udsynet til de lave grønne fjelde, der omgiver byen. Selv den lille ø Nolsoy ud for byens havn fremstår kun som en utydelig kontur, og fugten sætter sig i ansigtet, i håret og på regnjakker og vandresko.
På rutebilstationen, der ligger i forlængelse af færgehavnen, stiger et par enkelte lokale, to danske turistpar og en mindre gruppe japanere om bord på bussen mod Klaksvík. Jeg finder mig en ledig vinduesplads, og kort tid efter forlader vi Tórshavns fredsommelige midte og kører ud i den færøske provins.
