Jeg har slugt en søsygepille, en halv time inden jeg sidder i en spændt redningsvest med en alt for stor regnjakke i hånden og en bikini inde under sommertøjet på en grå Zodiac-gummibåd.
Orkanen Helene har de sidste par dage ligget og truet med voldsomt uvejr over Azorerne, men i dag ser bølgerne faktisk ud til at være rimelig blide, og skyerne ser ikke faretruende sorte ud.




























