0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som første turistorganisation i verden: Wonderful Copenhagen får nyt grønt stempel for bæredygtighed

Organisationen bliver verdens første Green Tourism Organization, et nyt certifikat målrettet internationale turistorganisationer, der har bæredygtighed højt på dagsordenen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Turistorganisationen Wonderful Copenhagen har netop modtaget det nye certifikat og grønne stempel Green Tourism Organization. 

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Turistorganisationen Wonderful Copenhagen har netop som den første i verden modtaget det nye certifikat og grønne stempel Green Tourism Organization.

Certifikatet er det første, der direkte er målrettet internationale turistorganisationer, der sætter stort fokus på bæredygtig turisme.

Den nye certifikat er en dansk opfindelse, der uddeles af blandt andet brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta. Det grønne stempel skal ses som en søster til turismens miljømærke Green Key, som bedst kendes fra hotelbranchen; et mærke, der blev skabt for 25 år siden, og som i dag har bredt sig til 55 lande og 2.900 turistvirksomheder.

Vurderet ud fra 140 kriterier

For at få certifikatet Green Tourism Organization er Wonderful Copenhagen blevet vurderet ud fra 140 kriterier, som blandt andet omfatter krav til organisationens eget forbrug af el, vand og varme, brug af økologi og affaldssortering.

Organisationen har også bortskaffet alt engangsservice. Kriterierne fokuserer også på, hvordan organisationen sætter fokus på bæredygtig turisme og samarbejder med lokale myndigheder om at gøre København til en grøn by.

Og strategien om at tænke mere bæredygtigt har båret frugt.

»Vi er stolte over, at vi bliver de første til at modtage certificeringen. Vi har stort fokus på, hvordan turismen i hovedstaden kan bidrage til bæredygtighed og dermed bidrage til FN’s 17 verdensmål«, siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, i en pressemeddelelse.

Nummer to på grønt barometer

Københavns øgede fokus på grøn omstilling har også fået byen til at rykke op fra tredjepladsen i 2018 til andenpladsen i 2019 på det globale bæredygtighedsbarometer Global Destination Sustainability Index.

Svenske Göteborg har for tredje år i træk førstepladsen som grønneste by. Med i top-10 er også byer som Oslo, Malmø og Reykjavik.

Ifølge Horesta er en bæredygtig profil et vigtigt konkurrenceparameter for turismeorganisationer internationalt.

»Certifikatet understreger hovedstadens ambitioner i forhold til bæredygtig turismeudvikling i et erhverv, som skaber en milliardomsætning til København og er i vækst. Vi ved, at bæredygtighed fylder mere og mere hos forbrugerne. Med Green Tourism Organizations certifikat håber vi at kunne gøre det nemmere for turisterne at finde vej til de bæredygtige destinationer«, lyder det fra Katia K. Østergaard, administrerende direktør i Horesta.

Horesta kan ikke oplyse, hvilke andre turistorganisationer der har henvendt sig med ønske om at få tildelt Green Tourism Organization-certifikatet, da de først oplyser om dette, når organisationen har fået det grønne stempel.