Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Illustration: Sandra Bertelsen
Foto: Illustration: Sandra Bertelsen
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Flyselskabernes klimatiltag er mange, men der er kun ét, der rykker

Teknologien er klar til at udvikle bæredygtigt biobrændstof til flyselskaberne. Men nogen skal tage det første skridt, før det virkelig kan eskaleres.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De vil klimakompensere. Flyve mere på biobrændstof. Indkøbe nye flåder med effektive, moderne fly. Forske i og afprøve eldrevne fly. Droppe business-klassen. Fylde flyene op og flyve direkte. Udvikle nye teknologier, der kan spare i CO2-regnskabet.

Listen er lang, når man spørger flyselskaberne, hvilke klimavenlige initiativer de har på tegnebrættet.

Spørger man Lasse Aistrup Rosendahl, der er professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, er han ikke i tvivl om det bedste initiativ.

Biobrændstof giver mærkbar effekt

»Bæredygtigt brændstof er det eneste, der vil have en mærkbar effekt på klimaet inden for den tidsramme, FN’s klimapanel har givet os til at holde den globale opvarmning på 1,5 grad«, lyder det fra ham.

Biobrændstof produceres af en slags biomasse eller organisk restmateriale – det kan være planter, spildevandsslam, organisk affald eller vegetabilsk olie – som ikke vil ødelægge atmosfæren.

»Det vigtige er, at det kulstof, der udledes, når biobrændstoffet bruges, er blevet optaget af planterne, mens de har groet. Det betyder, at man har et lukket kredsløb, hvor der ikke kommer ny CO2 i kredsløb, som når man for eksempel brænder fossilt kulstof af«, siger han.

Der er forskellige måder at producere biobrændstof på. Biodiesel fremstilles for eksempel af rapsolie og kan blandes i diesel. Bioethanol fremstilles ved fermentering af hvedekerner eller majs og kan blandes med benzin.

Begge biobrændstoffer kan hældes direkte i flyets tank, men af sikkerhedsmæssige hensyn må der maksimalt hældes 50 procent alternativt brændstof i tankene indtid videre. Der er dog ikke er noget, der tyder på, at 100 procent biobrændstof ikke vil være muligt.

I Københavns Lufthavn peger miljøchef Inger Seeberg ikke udelukkende på biobrændstof som den ultimative løsning for klimaet.

»Omstillingen bør ske gennem en kombination af en række forskellige teknologier og effektiviseringer«, siger hun og forklarer, at flyselskaberne generelt bliver mere og mere effektive. Det ses blandt andet ved, at passagertallet i Københavns Lufthavn i dag er fordoblet i forhold til 1995, mens antallet af flyoperationer er det samme som dengang.

Hun er dog helt enig i, at markedet for bæredygtigt brændstof skal modnes.

»Flyselskaberne kan stimulere markedet ved at efterspørge bæredygtigt brændstof hos leverandørerne, og vi kan som lufthavn sikre, at der er en distribution af det«, siger hun.

Hvem tager det store skridt?

Flyselskaberne kan ikke selv producere bæredygtigt brændstof og er derfor nødt til at indgå forskellige partnerskaber.

Lige nu er der kun en håndfuld producenter af biobrændstof på markedet, blandt andet finske Neste og svenske Preem.

Hvis alle flyselskaber fra i dag gerne ville flyve på biobrændstof, kunne det så lade sig gøre?

»Nej, slet ikke«.

Sådan lyder det fra Claus Felby, der er professor i biomasse og bioenergi på Københavns Universitet, der dog ikke er i tvivl om, at bæredygtigt brændstof er vejen frem.

»Vi har teknologien til det, men der skal være et marked, før producenterne for alvor tør gå i gang med produktet«.

»Det er lidt en høne og æg-situation, hvor ingen vil tage det første skridt«, siger han.

Claus Felby forklarer, at bioethanol er det eneste alternative brændstof, der ville kunne række til både fly- og skibstrafikken, fordi ressourcerne til det er der.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal bare eskalere det her. Gøre det ti gange større, end det er i dag«.

Han fortæller, at det lige nu koster tre-fire gange så meget for flyselskaberne at flyve på biobrændsel som på almindelig brændstof – derfor er der brug for en politisk regulering.

»Man kunne for eksempel indføre, at alle flyselskaber skulle flyve på en halv procent biobrændsel. Det vil ikke batte meget, men det vil sætte industrien i gang«, siger Claus Felby.

Eldrevne fly er alt for langt væk

Et andet klimavenligt initiativ er eldrevne fly. Men det vil ikke være vejen frem ifølge Lasse Aistrup Rosendahl.

Både Boeing og Airbus er i gang med at afprøve elfly, men det er primært på meget korte distancer på under 100 kilometer og med færre end 10 passagerer.

»Når typiske flyrejser er over 1.000 kilometer og har 150-200 passagerer, kommer det ikke til at batte ret meget i de næste mange årtier«, siger Lasse Aistrup Rosendahl.

»Og så har vi slet ikke forholdt os til de klimapåvirkninger, produktionen af batterier vil medføre«, siger han.

Her sætter han spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er råstoffer nok til elproduktion for både land- og lufttransport, og hvordan et fly skal nå at lade batterierne op på den halve time, det står stille i lufthavnen, inden det skal flyve videre.

Det er udfordringer, som han ikke kan se en løsning på her og nu, og som der ikke er tid til.

Vi skal i gang nu

Det er Claus Felby enig i. Han understreger, at det er altafgørende at bruge de ressourcer, vi har til rådighed nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har simpelthen ikke tid til at opfinde noget nyt, for polerne når at smeltet tre gange inden da«, siger han.

Ifølge Claus Felby er målet, at flyselskaberne skal kunne flyve på 100 procent biobrændstof, og det er realistisk inden 2050, hvis vi kommer i gang nu. Men brugen af biobrændstof vil betyde, at flypriserne vil stige, siger han.

»Biobrændstoffet er ikke gratis. Slet ikke sammenlignet med prisen på fossile brændstoffer, hvor prisen jo er kriminelt lav. Det vil i runde tal betyde, at en billet til f.eks 4.000 kroner mellem København og New York vil stige til ca. 5.500 kroner«.

»Så ja, det kommer til at koste, men vi kan ikke se andre løsninger for klimaet«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden