Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En del af meditationen foregår lige uden for døren mellem de smukke træer og minder dig om, at du står trods vejr og vind. Det meste af tiden foregår dog i meditationssalen på første sal med udsigt over søen.
Foto: Jane Vorre Mandøe

En del af meditationen foregår lige uden for døren mellem de smukke træer og minder dig om, at du står trods vejr og vind. Det meste af tiden foregår dog i meditationssalen på første sal med udsigt over søen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stilhedsferie i Småland er mental hovedrengøring og luksus for sjælen

Efter tre dage med stilhed og meditation på en svensk ødegård, tager du hjem med ro i sindet og lethed i hjertet.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ha, skal du være stille i tre dage i en svensk skov?«. Mine kollegaer har i flere uger moret sig over, at jeg skal på silent retreat i Småland. Uden mobil og computer ... og på vegetarmad. Og så endda med en gammel veninde, der ligesom jeg godt kan lide at tale det meste af tiden. Men vi er ikke selv i tvivl, da vi sætter os i bilen og kører over Øresundsbroen til Lammhult i Småland.

Vi trænger begge til at slappe af, og da vi har været på yogaretreats før, er det primært for at blive bedre til at meditere. Men indrømmet, vi er selv lidt spændte på det med stilhed. Så vi får snakket af i bilen, og godt tre timer senere ankommer vi til ødegården og meditationscenteret Sjövik, der består af to store røde træhuse og en sauna lige ned til søen.

Meditationslærer Christin Illeborg tager imod og viser os vores værelse, og vi når lige at lande, før saunaen starter. En rigtig brændefyret, fugtig finsk sauna, hvor saunamesteren styrer ild og vand og straks meddeler os, da vi jublende braser ind, at »vi er i stilhed«. Så er den på plads. Smæk rumpen i bænken, og vær stille.

Jeg kigger på de andre og kan se, at vi er flest kvinder. Vi er 16 i alt, der sidder tæt, mens saunamesteren jævnligt pøser vand på de glohede sten og svinger dampen rundt med et håndklæde.

Efter et kvarter skal vi i søen. Vi trasker i klipklapper ud i sneen, og da det er min tur, kigger jeg ned i det mørke hul i isen og tænker, at det bare skal overstås.

Men det hele går så tjept, at jeg må gøre det igen for at nå at mærke, om det er koldt.

Saunamester Shaun skal også køles af.
Foto: Jane Vorre Mandøe

Saunamester Shaun skal også køles af.

Det er det, men på en fantastisk euforiserende måde. Ude foran saunaen er der stillet saft og chokolade frem, og efter lidt proviantering er vi klar til næste omgang.

Sid stille, og vær tavs

Stilheden begynder for alvor efter aftensmaden i meditationssalen. Vi finder os tilrette med puder, tæpper og en slags rygstøtte. Kunsten er at sidde stille med ret ryg. Christin sidder for enden af lokalet på en pude og fortæller kort om den buddhistiske praksis og programmet de næste dage. Efter en kort spørgerunde er der meditation og tavshed til søndag formiddag.

»Mærk, at du sidder her på puden. Mærk åndedrættet. Mærk, hvordan kroppen falder til ro«.

Meditationslærer Christin Illeborg mediterer med os.
Foto: Jane Vorre Mandøe

Meditationslærer Christin Illeborg mediterer med os.

Christina taler i et roligt tempo, men det meste af tiden er hun stille. Vi trækker vejret lydløst, og jeg kan høre brændeovnen knitre. Jeg ved ikke, om det er saunaen eller køreturen, men jeg kæmper med at holde mig vågen, og når meditationen slutter, går jeg på hovedet i seng og sover 10 timer i stræk.

Næste morgen serveres smoothie, og så mediterer vi igen en time fra kl. 8. Øvelsen er at slippe tankerne og bekymringerne og være til stede her og nu i åndedrættet. Det er svært.

Hvis du bliver god til at mestre nutiden, bliver din fremtid mere lykkelig

Jeg glider ud i tankerne for så at opdage det og komme tilbage på sporet igen. Ind og ud. Christin holder fast i os med sin dæmpede tale, der minder os om, at vi skal være nærværende ved åndedrættet. Acceptere de følelser og tanker, der dukker op og prøve ikke at gå ind i dem.

Men tankerne står i kø. Bedst som jeg slipper og synes, det går fint med at bare være til stede, har tankerne igen sneget sig ind. Men det er normalt, fortæller Christin.

Ingen navne eller øjenkontakt

Efter morgenmeditationen er der serveret morgenmad med hjemmebagte boller. Vi spiser i tavshed og sidder i et Astrid Lindgren-agtigt spisekøkken og kigger ud i luften. Stemningen er rar og tryg, og jeg kan lide dem alle sammen, selv om vi ikke engang har sagt, hvad vi hedder. Det skal vi ikke. Vi søger heller ikke øjenkontakt, for det er også en form for dialog. Øvelsen er at fordybe sig i sig selv uden overspringshandlinger såsom at være social.

Så midt i morgenkaffen synker jeg ind i nattens drøm igen; det var en tung omgang om min døde bror. Men det er befriende at være i en drøm i vågen tilstand. Der er noget i mig, der både bløder og heles.

En klokke ringer, og det betyder, at vi fortsætter meditationen i salen. Den foregår frem til frokost skiftevis indenfor og ude i naturen. Vi sætter os stille til rette og trækker vejret og lytter til dagens instruktion.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Christin Illeborg slår på skålen, der ringer som en klokke, når meditationen starter og slutter.
Foto: Christina Alfthan

Christin Illeborg slår på skålen, der ringer som en klokke, når meditationen starter og slutter.

»Det kan være tungt at meditere, fordi der ofte dukker bekymringer op i vores sind. Det er, fordi vi er skolet til at dyrke vores problemer og ikke vores glæder. Men prøv at flytte fokus, og mærk det gode i livet, der også er her lige nu«, forklarer Christin, før vi skal udenfor og meditere gående. Her er det meget nemt at koncentrere sig, for sneen falder stille og lægger en dæmper på alt. Selv tankerne går i hi.

Efter frokost er der tid til refleksion, sauna og hvile. Om aftenen samles vi igen til meditation og til en dharma talk, hvor Christin deler inspiration fra de buddhistiske suttas. Bagefter sover jeg tungt til næste morgen.

Hårdt arbejde

Lørdag er programmet det samme. Jeg sidder med rank ryg og lytter. Meditationen går let, og jeg føler stor glæde og ro i kroppen. Men efter en times tid vender det. Jeg er nu både træt og føler modstand og synes, læreren er irriterende. Så siger hun:

»Der er fem forhindringer, der er normale, når man mediterer. Når I møder dem, kan I øve jer i at overvinde det. Føler du lyst til alt muligt, kan du meditere på tilfredshed. Føler du rastløshed, mediterer du på ro. Er du træt, mediterer du på energi, er du i tvivl, mediterer du på tillid, og føler du modstand, skal du meditere på venlighed«, forklarer hun.

Jeg mediterer på venlighed og energi, men det lykkes ikke rigtig. Jeg fortsætter meditationen under frokosten, men bliver træt og går op og sover. Jeg beder til, at jeg får et klarsyn, så det hele kan gå lidt lettere, men her er ingen spirituelle smutveje, så jeg må klare den med mig selv.

En stor del af meditationen foregår udenfor, hvor sneen har dæmpet alle lyde.
Foto: Jane Vorre Mandøe

En stor del af meditationen foregår udenfor, hvor sneen har dæmpet alle lyde.

Efter min lur går jeg en lang tur. Humøret er lidt tungt, men jeg får en klar fornemmelse af, hvad det handler om. I saunaen mediterer jeg stille på venlighed igen, og pludselig slipper det, og jeg føler lettelse og glæde.

Til næste meditation siger læreren: »Buddha talte ofte om de tre karakteristika for alt liv. De tre p’er. Intet er permanent (alt er foranderligt), intet er perfekt (tilgiv dig selv), og intet er personligt (det handler ikke om mig)«.

Jeg mediterer videre med et smil på læben og glemmer tiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En gave til sig selv

Stilheden slutter søndag formiddag, hvor vi kan dele vores oplevelser.

»Hvordan kan vi holde fast i roen, når vi kommer hjem«, spørger en kvinde.

»At meditere er en måde at være i livet på. Det er en praksis, og man kan øve sig i alle situationer. Det er jo et paradoks, at vi bruger vores nærvær i nutiden til at finde ud af, hvordan vi bliver lykkelige i fremtiden. Men hvis du bliver god til at mestre nutiden, bliver din fremtid mere lykkelig«, svarer Christin, og det er et svar, der bliver modtaget med glæde.

For langt de fleste deltagere fortæller, at stilhedsretreatet er en gave, de giver til sig selv for at få et åndehul i en travl hverdag. Andre fortæller, at de er kommet med en forventning om at få en afklaring, de dog ikke har fået. Men så er der sket noget andet godt. Vi afslutter med en kort fælles meditation, hvor vi mediterer på en ny begyndelse.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden