0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Besætningen ombord på flyet kan glæde sig over den friske luft ved ankomsten til Sydney og at have gennemført den længste flyrejse uden stop nogensinde.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra London til Sydney på 19 timer og 19 minutter: Verdens længste flyrejse uden stop er fuldført

Luftfartsselskabet Qantas forsøger sig i øjeblikket med ekstreme langdistanceflyvninger som London-Sydney.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter 19 timer og 19 minutter i luften er Boeing 787-9-flyet landet i den australske storby Sydney natten til torsdag dansk tid efter at være lettet 17.800 kilometer væk i London.

Dermed skrev flyturen sig ind i historiebøgerne som verdens længste.

Flyet, der er af klassen 'Dreamliner', landede klokken 12.28 lokal tid i Sydneys internationale lufthavn med blot 52 passagerer og besætningsmedlemmer. De boardede flyet i Heathrow lufthavn i London klokken 06.30 britisk tid.

Det skriver luftfartsselskabet Qantas i en pressemeddelelse.

Flyruten er en del af et forsøg fra Qantas.

Selskabet har tidligere testet ruten mellem New York og Sydney, som er 1.500 kilometer kortere, men kun få minutter hurtigere grundet mindre medvind.

Inden flyet lettede fra London torsdag morgen lokal tid, sagde Qantas' administrerende direktør, Alan Joyce, at flyrejser uden stop skal være normalen inden for de næste par år.

»Vi ved, at de rejsende gerne vil have plads til at bevæge sig på disse lange ture«.

»Og de øvelser, vi anbefalede, at de skulle lave, fungerede rigtig godt«.

»Vi kommer blandt andet til at installere udstrækningszoner og andre tiltag«, siger han ifølge det australske medie news.com.au.

Fokus på jetlag og komfort

Undervejs bar besætningen særligt udstyr til at måle flyets tilstand under den lange flyvning. Udstyret skal blandt andet undersøge, hvordan jetlag kan minimeres og komforten forbedres.

Passagererne fik tilbudt forskellige varme retter som kyllingesuppe eller en sandwich og forskellige drikkevarer undervejs.

Desuden spillede lyssætning, temperatur, udstrækningsøvelser og meditation en rolle i forsøget.

Flyturen er være tre timer hurtigere, end hvis det stopper undervejs i blandt andet Asien eller Mellemøsten, som er standard i dag, skriver Qantas.

Undervejs fløj flyet over 11 lande, herunder England, Holland, Tyskland, Polen, Hviderusland, Rusland, Kasakhstan, Kina, Filippinerne og Indonesien.

Det er ikke første gang, at selskabet sender et fly direkte mellem de to destinationer. Det skete også i 1989. Turen tog dengang 20 timer og ni minutter og var stort set uden besætning.

Flyet fra dengang, en Boeing 747-400, er nu på et museum.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden