0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Billund Lufthavn satser på at nå fire millioner passagerer i år. Sidste år gik 3.718.875 passagerer gennem lufthavnen. Det var en stigning på 6,1 procent i forhold til 2018.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europæerne flyver mere trods flyskam

Luftfartsindustrien i Europa har aldrig klaret sig så godt som nu ifølge EU-statistikker. Fra 2010 til 2018 er antallet af flypassagerer steget med 43 procent.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere og flere siger, at de flyver mindre for at beskytte klimaet, men tallene fra EU’s Statistikorganisation, Eurostat, fortæller noget andet. Siden 2010 er antallet af flypassagerer i Europa steget med 43 procent.

Eurostat har senest opgjort tallene fra 2018, og dengang satte 1.106 millioner passagerer sig ind i et fly. Det svarer til en stigning på 6,1 procent i forhold til 2017. I 2017 passerede antallet af flypassagerer i EU for første gang 1 milliard.

Tt News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix

I Stockholms Arlanda-lufthavn faldt antallet af indenrigsrejsende i januar måned med 11,6 procent til 340.422.

Stigningen i 2018 var størst procentvis i de tidligere østbloklande. I Litauen steg antallet af flypassagerer med 19,2 procent i forhold til 2017. Slovakiet lå på andenpladsen med en stigning på 16,3 procent skarpt forfulgt af Polen med 16,1 procent og Letland med 15,8.

Svag dansk stigning

Først på sjettepladsen dukker et land op, som ikke var en del af den tidligere kommunistblok, Malta med en stigning på 13,3 procent i forhold til 2017.

Den mindst procentvise stigning inden for EU finder man ikke overraskende i Sverige med 1,3 procent. Danmark havde den fjerdemindste stigning på 4,3 procent fra 2017 til 2018. Fra 2018 til 2019 var der en minimal stigning i antallet af til- og frarejsende i danske lufthavne. I 2018 var tallet 36.822.695, og det steg til 36.890.315 i 2019 ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

I Sverige mister især indenrigsruterne passagerer. 40 millioner gik sidste år igennem de 10 svenske lufthavne, som drives af den statslige lufthavnsoperatør Swedavia, hvilket var en nedgang på 4 procent i forhold til 2018. I 2020 ser tilbagegangen ud til at fortsætte på indenrigsruterne med en tilbagegang på 11 procent i januar.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I modsætning til Billund måtte Københavns Lufthavn notere en tilbagegang på 0,1 procent i 2019.

At et land procentvis har en stor stigning, behøver naturligvis ikke betyde, at landet har mange flypassagerer, mens det omvendte godt kan være tilfældet. Storbritannien havde eksempelvis kun en stigning på 2,9 procent fra 2017 til 2018, men den britiske luftfartsorganisation Civil Aviation Authoritys statistikker viser, at britiske lufthavne håndterede i alt 292.359.234 flypassagerer i 2018.

Alene Londons Heathrow-lufthavn passerede de 80 millioner passagerer ifølge Airport Watch, mens Gatwick kunne notere 46 millioner. Tyske Frankfurt markerede lige før nytårsaften i 2018, at lufthavnen havde passeret 70 millioner passagerer.

I 2019 kom flyskam endnu højere op på dagsordenen, ikke mindst i Sverige. Eurostats flypassagerstatistik for sidste år ventes dog først offentliggjort i december.

Stigning i drivhusgasser

I takt med at antallet af flypassagerer er steget, er mængden af drivhusgasser fra flytrafikken steget dramatisk ifølge den tyske luftfartsorganisation Bundersverband der Deutschen Luftverkehrswirtschaft (BDL).

Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Et British Airways-fly lægger an til landing i Heathrow, som er en af de mest travle lufthavne i verden.

Den tyske organisation har beregnet stigningen i udledningen til 214 procent sammenlignet med 1990.

Stigningen er sket, selv om luftfartsindustrien har gjort en betydelig indsats for at begrænse brændstofforbruget, og der er sket store teknologiske fremskridt. Eksempelvis forbrænder nutidens fly mindre brændstof end tidligere generationer.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa) anslår, at hvis antallet af flypassagerer fortsætter med at stige med den nuværende takt, vil udledningen af drivhusgasser stige med 42 procent i EU-Efta-området i 2040.

Vel at mærke hvis vi ikke har udviklet fly eller brændstof, der ikke forurener så voldsomt som i dag.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden