0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskere i udlandet skal skynde sig at komme hjem

Fra i dag og en måned frem frarådes alle ikke-nødvendige rejser i hele verden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: Politiken / Ritzau

Rejser

»Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser til alle lande. Fra og med nu er alle udenlandske destinationer som minimum orange«.

Sådan lød det fra Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde i Udenrigsministeriet fredag eftermiddag.

Indtil videre gælder vejledningen fra fredag den 13. marts og til og med påskeferien, mandag den 13. april. Dermed har Udenrigsministeriet ændret den samlede rejsevejledning for hele verden til minimum orange.

»Beslutningen er taget ud fra et hensyn om at stoppe smitte, men også for at undgå, at danskere strander i udlandet, hvis andre lande lukker for udrejse«, siger Jeppe Kofod, der samtidig opfordrer alle danskere i udlandet til med det samme at registrere sig på den såkaldte danskerliste og komme hjem.

Jeg vil sige det helt klart, lød det fra Jeppe Kofoed:

»Overvejer man at rejse til udlandet, så lad være. Er man i udlandet, så skal man komme hjem hurtigst muligt«.

Udenrigsministeren opfordrer alle danskere, der er på rejse i udlandet, til at kontakte deres rejsebureau, flyselskab eller andet for at få hjælp til at komme hjem hurtigst muligt. Dette gælder dog ikke, hvis man bor i det land, man er i nu. Er man taget af sted i bil, så bør man køre hjem hurtigst muligt, lyder rådet.

Tusindvis af danskerne skal hjem nu

Udenrigsministeriet regner med, at omkring 100.000 danskere på nuværende tidspunkt befinder sig i udlandet. Ifølge direktør for Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen, har 60.000 danskere registreret sig på danskerlisten. Desuden er der 21.000 aktive danske sim-kort i USA, samt 10.000 aktive danske simkort i Østrig, som har været en af de afgørende smittekilder i forhold til Danmark.

Dermed er det mange tusind danskere, der nu skal hjælpes hjem efter skærpet rejsevejledning.

»Vi er i løbende og tæt dialog med rejse- og forsikringsbranchen, så vi sikrer os, at danskerne kommer hjem hurtigst muligt«.

Fredag klokken 17.00 vil Borgerservice mødes med repræsentanter for rejsebranchen for at sikre danskeres hjemrejse fra udlandet.

»Det udvikler sig meget hurtigt lige nu. Vi forsøger at få danskere hjem, inden det ikke kan lade sig gøre«, siger direktør for Borgerservice Erik Brøgger Rasmussen.

Ifølge ham så skelner rejse- og forsikringsbranchen ikke mellem rød og orange – i begge tilfælde vil man få hjælp til at komme hjem.

»Når vi ikke går i rød, så er det fordi, at rød betyder, at man skal hjem og i karantæne«.

Ole Kirchert Christensen fra flybranchemediet check-in.dk, der har fulgt den danske rejsebranche tæt gennem mange år, kalder udviklingen for »dramatisk«:

»Det her kommer til at gøre meget ondt på rejse- og luftfartsbranchen. Det er så indgribende, at der ubetinget skal følge en form for økonomisk hjælp fra regeringen med så stor og drastisk en beslutning. Fly- og rejseselskaber har ingen indtægter nu. Spørgsmålet er, hvor lang tid de kan drives videre uden indtægter. Det siger sig selv, at der ikke er nogen selskaber, der har en kapitalreserve så stor, at de kan klare den her situation uden økonomisk hjælpe fra regeringen. Jeg kan ikke se andre løsninger«.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere